Forargelse over “Nobelpris” til Monsanto

Det har vakt forargelse, at GMO-giganten Monsanto og biotek-virksomheden Syngenta er blandt modtagerne af “landbrugets Nobelpris”, der uddeles den 16. oktober.

“The World Food Prize” er en pris, der belønner initiativer eller opdagelser, som højner kvaliteten, kvantiteten eller tilgængeligheden af fødevarer i verden. Organisationen bag er privat og har hovedsæde i byen Des Moines i den amerikanske stat Iowa. Med prisen og æren følger 250.000 dollar.

Landbrugets Nobelpris

Prisen er ikke så kendt blandt menigmand, men blandt forskere i feltet opfattes den med rette som “landbrugets Nobelpris”. Det var da også en rigtig Nobelpris-modtager, der var med til at indstifte den i sin tid; Norman E. Borlaug fik Nobels Fredspis i 1970 for sit forsknings- og lobbyarbejde, der var centreret omkring landbrugsteknologier og hungersnød.

Selvom det er en privat organisation, der står bag, og selvom de 250.000 dollar kommer fra en lokal forretningsmand i Des Moines, er prisen anerkendt over hele verden. Det kunne også mærkes, da årets tre prismodtagere skulle annonceres i sommer. Pressekonferencen blev holdt i det amerikanske udenrigsministerium med deltagelse af udenrigsminister John Kerry.

Selvom “The World Food Prize” ikke trækker avisoverskrifter som Nobelprisen, er det bestemt ikke lige meget, hvem der får den.

Topleder fra Monsanto får prisen

Der er tre om at dele prisen og den kvarte million dollar i år. Det er Dr. Marc Van Montagu fra Belgien, Dr. Mary-Dell Chilton fra USA og Dr. Robert Fraley fra USA, der får æren i år. De får prisen for deres “uafhængige, individuelle og banebrydende resultater i grundlæggelsen, udviklingen og anvendelsen af moderne bioteknologi i landbruget”, som det hedder i begrundelsen.

Det er de to sidste navne, der har vakt særlig opsigt. Dr. Robert Fraley er topleder i biotech-giganten Monsanto, der er berygtet for sin aggressive og protektionistiske fremfærd med GMO-afgrøder i fattige lande. Mary-Dell Chilton er ledende forsker hos Syngenta, der netop har sagsøgt EU, fordi kommissionen efter forsigtighedsprincippet har bandlyst brugen af pesticidet thiamethoxam, som Syngenta producerer, fordi det mistænkes for at ødelægge nervesystemet hos bier.

De to repræsenterer med andre ord organisationer, som har et blakket ry i vide kredse.

Monsanto kendt for DDT, PCB og GMO

Man kan ikke beskylde Monsanto for at bekymre sig om sit ry. Virksomheden producerede f.eks. midlet “agent orange” under Vietnamkrigen, som amerikanerne brugte til at fjerne bladene på træerne, så fjenden ikke kunne gemme sig. Midlet er siden mistænkt for at have givet fosterskader hos tusinder og ødelagt millioner af hektar landbrugsjord. Monsanto er også kendt for at udvikle miljøtoksiner som DDT og PCB.

Organisationen er dog mest kendt for sine genmodificerede afgrøder, og de opsigtsvækkende patent-retssager, de har afstedkommet i USA. Det virker vanvittigt, men Monsanto har delvist med held sagsøgt landmænd, der uforvarende har fået deres landbrugsjord forurenet af Monsantos genmodificerede såsæd. Hvis man dyrker afgrøderne, skal man betale royalties til Monsanto.

GMO-afgrøder fik selvmordsstatistikken i vejret

Monsanto har også leveret GMO-afgrøder til resten af verden, blandt andet Indien, hvor bomuldsafgrøder indirekte har resulteret i en kedelig selvmordsstatistik blandt landmænd. Op mod 16.000 indiske landmænd har årligt taget deres eget liv ved at drikke insektgift, angiveligt fordi Monsantos såsæd har ruineret dem. Indien er et vanskeligt landbrugsland med lange tørkeperioder, og landmændene blev lovet bedre høstudbytte, hvis de gik fra almindelige afgrøder til GMO. Men GMO er dyrt, så de fleste måtte låne penge for at få råd til skiftet, og sidenhen viste det sig også, at GMO-afgrøderne krævede mere brug af pesticider. Dyre pesticider, der forringede afkastet. Et langt ringere høstudbytte end lovet medførte ruin for hundredetusinder af indiske landmænd, hvoraf hovedparten altså valgte den definitive udvej.

Protestskrivelse undervejs

Valget af repræsentanter for Monsanto og Syngenta til “The World Food Prize” har blandt andet fået 81 medlemmer af “World Future Council” i London og tidligere modtagere af “The Right Livelihood Award”, der uddeles i Sverige og kaldes den alternative Nobelpris, til at underskrive en udtalelse, hvor valget kritiseres skarpt. De 81 underskrivere mener blandt andet, at “The World Food Prize” undergraver sit eget formål ved dette års prisuddeling. Det er målsætningen om “vigtigheden af sunde og bæredygtige fødevareforsyninger til alle mennesker”, som protestunderskriverne mener konflikter med årets valg af prismodtagere.

Menigmand kan også protestere. Der er underskiftsindsamlinger flere steder på nettet, blandt andet her.

Kilder: Futurecouncil.org, Huffingtonpost.com, dailymail.co.uk, worldfoodprize.org, euractiv.com, rt.com