Netop nu er der mange gode grunde til at passe ekstra godt på sin sundhed. For en global pandemi truer med at lægge os ned, give eftervirkninger, vi endnu ikke kender omfanget af, og i værste tilfælde kan sygdommen have fatale følger. Derudover går vi inden længe fra efteråret og ind i vintermånederne, som almindeligvis betyder en øget risiko for at fra snotnæse, øm hals, hoste og influenza.
Heldigvis ser den øgede fokus på forebyggelse i samfundet ud til at have positiv effekt på nogle af de mildere sygdomme, som vi indtil videre ser færre tilfælde af. Men intet er sikkert, og man gør kun sig selv en tjeneste ved ikke kun at have fokus på den ydre, men også den indre beskyttelse. For uanset hvor påpasselige vi er med håndsprit, mundbind og hygiejne risikerer vi at fange en bakterie eller virus på vores vej. Når det sker, er det væsentligt, at kroppens små sygdomsbekæmpende soldater står klar til at slå truslen ned hurtigt og kontant.
[relateredehistorier]
Men immunforsvaret har brug for den rette næring og hjælp for at være toptunet til den opgave. Den næring kan man få fra kosten. Men i en tid, hvor truslen stiger, kan der være god grund til at tilføre lidt ekstra støtte til kroppens forsvar.
Der findes mange vitaminer, mineraler og urter som alle kan påvirke immunforsvaret i en positiv retning. I snakken om corona har især D-vitamin været oppe at vende. Men i denne omgang vil vi skele mere til planternes verden. For urter er i årtusinder blevet brugt medicinsk – og med god grund. For urter har mange gode egenskaber, både i forhold til at styrke den fysiske og psykiske modstandskraft.
Et godt eksempel på det er astragalus. Urten er kendt for at understøtte mentalt og fysisk velvære, men har også positive effekter på immunforsvaret. Studier har vist at tilskud med planten kan forkorte længden af en forkølelse grundet sin immunfremmende virkning. I USA og Rusland har man også taget astragalus til sig og bruger den flere steder aktivt i behandling af blandt andet kræft, ligesom urten bliver brugt som middel mod kronisk træthed.
En anden god urt er rosenroden. Den er – ligesom astragalus – et såkaldt adaptogen. Det betyder, at urterne arbejder aktivt sammen med kroppens funktioner. Den kan derfor hæmme eller fremme reaktioner i kroppen, alt efter, hvad den har brug for, for at komme i balance. Rosenroden er især hjælpsom i forhold til at få nervesystemet på ret køl og sænke niveauet af stresshormonet kortisol i blodet. Derudover øger roden også produktionen af adenosintrifosfat, som er vigtig for cellernes energidannelse. Alt det skaber mere modstandskraft overfor psykiske, men også fysiske, udfordringer.
Sidste gode eksempel er echinacea. Studier har vist forskellige resultater angående echinaceas egenskaber. Det kan hænge sammen med dosis, kvalitet af tilskuddet og hvilken type sygdom, man har undersøgt den i forhold til. Der findes eksempelvis mere end 200 forskellige vira, der kan give forkølelse, og det er ikke sikkert, at urtens effekt er lige stor på alle truslerne. Når det er sagt, så peger forskning på, at urten kan fremme immunsystemet og øge antallet af hvide blodceller, som bekæmper infektion.
Læs også: Urterne regulerer dine hormoner
Alle urterne kan fås i én pakke i form af VirCil fra Naturdrogeriet. Tilskuddet er nyt og en kærkommen hjælp til vinteren. Foruden de nævnte indeholder VirCil flere andre urter og C-vitamin. Og selvom vi her slår et slag for urternes effekt, tager vi også lige fat i C-vitamin. Det er især gennem frugt og grønt, vi får C-vitamin, men faktisk indeholder de som oftest mindre C-vitamin om vinteren, hvor vi virkelig har brug for det. C-vitamin er nemlig en sand immunbooster. Det skyldes vitaminets antivirale effekt, som betyder, at det kan have en forebyggende virkning mod vira.
At blive syg er næsten uundgåeligt. Når det er sagt, så kan det i milde tilfælde være irriterende og i mere voldsomme tilfælde have store negative konsekvenser at blive syg. Så selvom der ikke er nogen garanti, er det altså oplagt at styrke sig mod sygdom.
Søvn og en god kost er grundsten i den kamp, men lidt ekstra skyts kan ikke skade. Særligt ikke i den tid, vi lever i.