Et nyt forskningsprojekt vil finde en kur mod epilepsi. Forskerne bag vil ved hjælp af dyrket hjernevæv og kunstig intelligens reparere den ødelagte del af hjernen, som er skyld i sygdommen.
Forskerne, som også tæller danske deltagere, håber at kunne gøre de syge helt raske, således at de kan slippe for både anfald og anti-epileptiske lægemidler.
Kuren er potentielt banebrydende, forklarer Farshad Moradi, ekspert ved nanoelektronik ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.
– Vi er i gang med at bygge en hjernelignende computerchip i mikroskala, som ved hjælp af kunstig intelligens skal kunne træne hjernen i, hvordan den skal opføre sig i tilfælde af de fejl, der sker, når hjernens normale elektriske aktivitet forstyrres som følge af eksempelvis epilepsi, lyder det i en pressemeddelelse.
Formålet med chippen er som sagt at genopbygge ødelagte områder i hjernen. I tilfælde af de flest epilepsitilfælde er det et område i frontallappen, som hedder hippocampus. Den type epilepsi er også den, som er mindst reaktiv over for medicin.
På verdensplan lider 50 millioner mennesker af sygdommen, og det gør den til en af de hyppigste neurologiske sygdomme. Ofte lever patienter med den resten af livet.
Chippen skal indsættes i hjernen hos de epilepsi-ramte og træne hjernen i at helbrede sig selv. Den består af en symbiose mellem en biologisk enhed og og en kunstig modpart.
Den biologiske del består af dyrket væv fra hippocampus, som bliver forbundet med den elektronisk anordning, der efterligner hjernens funktion. Over tid vil den biologiske del integreres med hjernen og gøre det ødelagte område funktionsdygtigt igen. Når det sker vil den kunstige del af anordningen lukke ned.
Projektet, der går under navnet HERMES, tester i første omgang behandlingen på epileptiske mus, men håbet er, at det i fremtiden vil blive en holdbar behandling af mennesker med epilepsi – og måske med tiden behandling af andre sygdomme.
– Projektet bliver udført i tæt samarbejde med neurobiologer for at kunne undersøge og udvikle et pålideligt hjerneagtigt hardwarekredsløb, der aktiveres af enheder på nanoskala. En sådan chip vil i fremtiden muliggøre behandlingen af eventuelle ødelagte kredsløb i hjernen, lyder det fra Farshad Moradi.
I dag behandles epilepsi enten medicinsk eller kirurgisk. Kirurgisk enten i form af en operation, hvor man fjerner det ødelagte område i hjernen, eller i form af en vagus nerve-stimulator, som sender elektriske signaler til hjernen.
Den medicinske behandling har bivirkninger, der varierer fra træthed til motorisk usikkerhed og nedsat eller øget appetit.
Forrige artikelNatarbejde øger risikoen for spontan abort
Næste artikelGrønne rengøringsmidler? Rent hjem med ren samvittighed