Forsøgsordning med medicinsk cannabis: Vi er halvvejs, men hvad har vi lært?

Forsøgsordningen trådte i kraft 1. januar 2018. Men på trods af hensigten om at skabe et mere solidt evidensgrundlag, sikre kontrol med medicinen og undgå, at patienter kriminaliserer sig selv i jagten på smertelindring, er mange stadig nødsaget til at gå udenom lægen og selvmedicinere med de risici, der er forbundet med det.  

Læger fik for to år siden mulighed for at udskrive medicinsk cannabis som som led i en fireårig forsøgsordning. Flere patienter og mange kronisk syge hyldede den lovlige tilgang til den smertelindrende medicin. Men på trods af at det er lovligt for læger at udskrive cannabis på recept, og mange syge faktisk beder om netop det, oplever en del patienter modvilje når det kommer til at sætte handling bag ordene.

Når nogle læger er tilbageholdende, kan det skyldes de meget forskelligartede forskningsresultater på området. For selvom man har brugt mange år på at undersøge gavnlige og skadelige effekter af cannabis hos forskellige patientgrupper, findes der endnu ikke et entydigt svar. Nogle resultater peger på, at cannabis faktisk virker smertelindrende, mens andre konkluderer, at det ikke er mere virksomt end placebo, men til gengæld har flere bivirkninger.

[relateredehistorier]

Man kan undre sig over, hvordan forskere kan komme frem til så forskellige resultater. En forklaring kan være udvælgelsen af forsøgsdeltagere, og at man i nogle studier blander flere forskellige typer af smerter sammen. En anden kan være, at interesser mudrer resultatet. Uanset hvad forklaringen er, er resultatet, at noget forskning vurderer medicinsk cannabis til at være skadeligt eller i bedste tilfælde virkningsløst, mens andet viser en smertelindrende effekt på op til halvtreds procent.

Når man politisk besluttede at indføre den nuværende forsøgsordningen var det blandt andet for at komme patienterne i møde, sikre kontrol med produkterne og forhåbentlig få mere klarhed over medicinens virkning. Men som det ser ud nu, halvvejs inde, er der øjensynligt ligeså meget tvivl som i begyndelsen.

Uklare retningslinjer

Indtil videre har forsøgsordningen nemlig ikke givet hverken læger eller politikere et mere solidt evidensbaseret grundlag at stå på, når det kommer til effekterne af medicinsk cannabis. Ifølge planen skulle de første evalueringer af forskning som led i ordningen sendes til Sundheds og Ældreministeriet senest 1. maj i år. Men indtil de resultater offentliggøres, er vi altså ikke meget klogere.

Noget, der til gengæld er blevet tydeligt, er nogle lægers modstand mod at udskrive medicinen. For selvom det er lovligt for læger at gøre netop det, er det ikke et krav. De kan altså selv vælge, om de vil udskrive midlet. Også selvom patienten hører under nogle af de grupper, som Lægemiddelstyrelsen på deres egen hjemmeside lister som relevante kandidater. Det kunne være mennesker med spasmer grundet multipel sklerose, kvalme fra kemoterapi, smerter grundet sygdom i nerver, rygmarv eller hjerne samt rygmarvsskader.

Disse patientgrupper, skriver styrelsen, er udvalgt på baggrund af vurderinger fra relevante videnskabelige undersøgelser. De medgiver dermed også, gener og smerter fra nogle sygdomme og lidelser faktisk kan lindres med medicinsk cannabis. Men det er som sagt ligegyldigt, hvad en patient fejler – lægen kan stadig nægte at udskrive medicinen. Måske derfor køber mange stadig deres cannabis uden recept.

Stor effekt – få bivirkninger

En undersøgelse fra Danske Patienter viser nemlig, at fire ud af fem cannabisbrugere køber deres produkter udenom lægen. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med syv patientorganisationer. Til spørgsmålet om, hvorfor brugerne køber deres præparater på denne måde, svarer en tredjedel af dem, som har prøvet at tale med deres praktiserende læge om det, at de ikke oplevede at lægen var åben for at tale om cannabis som medicin. 47 procent af dem, som selvmedicinerede svarede, at de var blevet nægtet en recept.

Og når man så kigger på, hvordan patienterne svarer på effekterne af cannabispræparaterne, er det ikke mærkeligt, at de opsøger det uden lægens hjælp. 54 procent af brugerne oplever nemlig, at det lindrer deres smerter. 44 procent sover bedre. 40 procent føler sig mere afslappede i kroppen. 65 procent mærker ingen bivirkninger, mens 10 procent har lidt tør mund, otte procent har andre negative effekter, fem procent er mere trætte og fire procent har oplevet eufori som en bivirkning.

Med de positive selvrapporterede effekter, er det heller ikke mærkeligt, at flere patientforeninger er fortalere for nemmere adgang til medicinsk cannabis. Blandt dem er Kræftens Bekæmpelse og Gigtforeningen, som begge mener, at der skal være nemmere adgang, også for at sikre kontrol med produkterne og for at undgå, at patienter kriminalisere sig selv ved at gå udenom lægen.

Mulighed for forlængelse

Medicinsk cannabis er et omdiskuteret emne, som stadig har to klare lejre. På den ene side er der dem, som forholder sig særdeles skeptisk til medicinen. På den anden side er der dem, som mener, at cannabisprodukterne er gavnlige og smertelindrende.

Målet med forsøgsordningen var at skabe større klarhed om, hvad der er op og ned i et meget mudret felt. Indtil videre lader der dog stadig til at være stor uenighed og uvished om emnet og Sundhedsminister Magnus Heunicke anerkender da også, at der har været opstartsvanskeligheder i forbindelse med forsøgsordningen. For at få lappet hullerne og få ordningen til at fungere efter hensigten, udtaler han til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at han er åben for at forlænge den oprindelige fireårige periode.

Men indtil de første evalueringer på forskning af medicinen ruller ind, og der måske kommer klarere retningslinjer til lægerne, kan man frygte, at der fortsat vil være en stor gruppe mennesker, som kriminalisere sig selv for at få den medicin, de tydeligt oplever, virker.