GMO eller OMG (Oh my God)?

Debatten om genmodificerede organismer (GMO) har stået på i flere år og er stadig i gang. Om der i nærmeste fremtid opstår bred enighed for eller imod GMO er tvivlsom. I Danmark er de fleste skeptiske over for GMO, men mange forbrugere er ikke klar over, at vi i Danmark importerer omkring 1,5 mio tons GM-soja til dyrefoder.

Vi er dykket ned i GMO-debatten og vores skepsis over for de genmodificerede fødevarer, for at se om den er begrundet – men først lidt om, hvad GMO er for en størrelse:

Genmodificering er en teknik, der gør det muligt at ændre planter eller dyrs arveanlæg (DNA’et). Det betyder, at man kan ændre egenskaber ved dyr og planter, og herved skabe nye planter (og i princippet også dyr), som ikke ville være opstået ad naturlig vej. Den radikale ændring, som genmodificering åbner op for, adskiller sig fra forædling netop ved, at man kan overskride artsbarrierer.

Det betyder, at man kan indsætte et gen i plante fra en bakterie, et dyr eller en anden planteart. På den måde opstår der en ny type plante.

Eksempelvis kan man gøre planter modstandsdygtige over for en bestemt type sprøjtegift, således at kun ukrudtet dør, når der sprøjtes. Man kan også gøre planter modstandsdygtige over for bestemte insekter, så planten udskiller en gift, der dræber insektet. Disse planter indeholder det insekthæmmende Bacillus thuringiensis-protein (Bt).

Endvidere kan vitaminindholdet i afgrøder øges, hvilket gør dem anvendelige til bekæmpelse af vitaminmangel i mindre udviklede lande.

Ved første øjekast ser fordelene måske meget gode ud. For når planter selv kan bekæmpe skadesvoldende insekter, så er det ikke nødvendigt at sprøjte for det pågældende insekt. Dog ser det ud til, at der alligevel ikke er så stor besparelse at hente, fordi andre typer af insekter får bedre levevilkår og bliver en belastning for planterne.

Når planter udvikles til at kunne modstå sprøjtegift og kun ukrudtet tager skade, sker det samme som ovenstående tilfælde. Noget andet ukrudt får bedre vilkår og bliver et problem.

I begge situationer er problemerne i mellemtiden vokset, for nu kan landmanden ikke bruge den oprindelige sprøjtegift, fordi ukrudtet/insekterne har udviklet resistens. Det bliver hurtigt en ond cirkel, hvor man udrydder arter og hermed giver plads til nye invasive arter. Resultatet bliver, at der anvendes flere typer sprøjtegifte og samlet set større mængde sprøjtegifte.

En rapport fra 2012 viser, at der var fald i mængden af sprøjtegift i de første tre år, der kommercielt blev dyrket GM-afgrøder i USA, men siden da er mængden af sprøjtegift, der anvendes, støt stigende og forventes at stige yderligere.

Nogle af fortalerne for GMO nævner, at vi kan bekæmpe hungersnød og vitaminmangel i lande, der er mindre udviklede. Man kan spørge sig selv, om argumenterne holder? Er GMO den eneste og bedste løsning?

Modstanderne af GMO fremlægger det synspunkt, at skærer vi ned på de animalske produkter, vil der blive meget mere jord til rådighed til at dyrke mad til mennesker. Det kræver nemlig meget jord at dyrke foder til dyrene i kød- og mælkeproduktionen. På den måde vil vi sagtens kunne dyrke nok mad til alle.

Det handler også om, hvordan jorden dyrkes. For ved at planlægge sædskifte og bruge kvælstofsbindende planter mm. kan jorden gøres mere frugtbar og modstandsdygtig over for klimaændringer.

Diskussionen om GMO er utrolig kompleks, og handler om langt mere end bare for eller imod. Den handler om etik og natursyn: Har vi som mennesker fuld ret til at dominere naturen og hermed andre arter? Eller fungerer vi i et samspil?

Det kan ikke afvises, at der på sigt kan være fordele ved genmodificering, hvis teknikkerne bliver bedre og ikke udelukkende bruges til kommerciel vinding. Om og hvornår, det kommer til at ske, bliver interessant at se.

Lige nu er der i hvert fald åbenlyse problemer. Det skaber store problemer for landmænd, der ikke ønsker at dyrke GM-afgrøder, fordi der er risiko for kontamination. Det er tæt på umuligt at undgå, at frø spredes med vinden eller dyr, og derfor vil GMO også kunne findes på marker, der ikke dyrkes med GM-frø.

At et firma har patent på frøene betyder, at frøene enten ikke kan eller må gemmes til næste års såning. Derved gøres landmændene afhængige af kontinuerligt at købe frø fra det pågældende firma. Samme afhængighedsforhold ses også, når det handler om sprøjtegift-resistente frø eller insekt-resistente frø. Landmanden bliver nødt til at købe nye frø og sprøjtegifte, når de tidligere ikke længere virker.

Når der bruges sprøjtegifte, der dræber alt andet end den afgrøde, landmanden dyrker, har det også konsekvenser for biodiversiteten.

Insekter mister deres føde, fordi planterne sprøjtes væk. Men insekterne påvirkes også af insekt-resistente GM-planter, der indeholder Bt-gift. Ideen med insekt-resistente planter er, at den indeholdte Bt-gift dræber insekter, der ellers vil ødelægge planten. Det tyder dog på, at Bt-giften ikke kun har konsekvenser for de pågældende insekter, men på en bred variation af insekter. Således er skadevirkningen af GM-insekt-resistente planter mere omfattende end som så.

På dette punkt strides modstander og tilhængere i allerhøjeste grad. Etisk Råd har gennemgået en del forskning på området og et flertal i Rådet siger, at GM-teknologi anvendt på fødevarer i sig selv ikke udgør en risiko. Men der kan være andre faktorer at tage i betragtning. Miljø- og Fødevareministeriet mener ikke, at der ikke er risiko forbundet med at spise GM-fødevarer.

GM-afgrøder sprøjtes med Roundup, som indeholder glyphosat. Rester af glyphosat i dyrefoder har negativ effekt på sammensætningen af tarmens mikroflora, hvilket betyder øget sygdomsrisiko. Desuden har GM-soja sprøjtet med glyphosat mindre indhold af zink og andre mineraler. Det tyder også på, at glyphosat binder mineralerne i vævet, så de ikke er tilgængelige, hvilket giver mangeltilstande.

Konsekvensen heraf kan være misdannelser, aborter og mindre størrelse på kuldene.

Om de negative konsekvenser skyldes GM-afgrøderne eller glyphosat, er der så vidt vides ingen endelige konklusioner på. Det tyder på, at problemerne også eksisterer med ikke GM-afgrøder, der sprøjtes med glyphosat.

Alligevel menes problemet at være større med GM-afgrøder, da undersøgelser lavet af den norske forsker Thomas Bøhn har vist, at glyphosat akkumuleres i Roundup Ready-sojabønner. Det resulterer i, at dyrene indtager betragtelige mængder af stoffet, når deres foder består af Rounup Ready-sojabønner.

Herhjemme har nogle landmænd oplevet store positive effekter ved at udelade GM-soja. De har oplevet mindre diarré, mindre behov for antibiotika, større dyrevelfærd, færre aborter samt misdannelser.

Glyphosat er endvidere på listen over stoffer, som professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet har fundet hjerneskadelige.

Professor toksikologi Lisbeth Knudsen fra Københavns Universitet lavede i 2011 urinprøver på 27 mødre og børn for at teste for rester af glyphosat. Alle prøverne indeholdt glyphosat. I 2016 testede Lisbeth Knudsen urinen fra 25 danske politikere og andre kendte dansker, og igen indeholdt alle prøverne glyphosat. Det viser, at det ikke udelukkende er dyrene, der udsættes for stoffet. Hvad det betyder for vores tarmsundhed, reproduktion og cancerrisiko, er der ingen klare svar på.

IARC (Internationel Agency for Research on Cancer) vurderer glyphosat som en sandsynlig risikomarkør i forhold til cancer, mens WHO (World Health Organisation) er kommet frem til, at det formentligt ikke er kræftfremkaldende. I dette tilfælde går WHO imod sin egen forskningsenhed nemlig IARC.

Som sagt strides der på livet løs over risikoen ved brug af glyphosat. Det må således være op til os som forbrugere at danne vores egen mening. Særligt når en del af forskningen, der vurderer risikoen vedrørende stoffet, er lavet af de firmaer, der producerer GM-afgrøder og sprøjtegifte med glyphosat.

I Danmark er det ikke tilladt at importere fødevarer, der er genmodificerede, men vi importerer en enorm mængde GM-soja til vores produktion af svinekød og mælk. Hvis vi selv skulle dyrke al den soja, menes det, at vi skal bruge et areal på størrelse med Sjælland. Det betyder, at i forhold til animalske produkter er det sikreste valg de økologiske produkter, da der ikke må anvendes GM-foder til dyr i de økologiske landbrug.

Andre fødevarer skal være mærket med om de indeholder GMO, så her har vi mulighed for at vælge dem fra, hvis vi ønsker det.

I dette tilfælde kan Danmark eventuelt finde inspiration fra Norge og Sverige, hvor der ikke bruges GMO-foder.

 

Kilder: netbiologen, organic-center, etiskraad, earthopensource, foedevarestyrelsen, Notat om GM-foder til husdyr, Glyphosate accumulates in Roundup Ready GM soybeans:, Kontant, Tv2 Øst, Philippe Grandjean og Pernille Hermann: ”Kemi på hjernen – går ud over enhver forstand”, s. 315, noah, iarc