Til 4 personer
4 søde blommer
ca. 1 tsk. kokosblomstsukker
hasselnødder
40 g. mørk chokolade 85%
sojayoghurt
vaniljepulver
Vask blommerne og skær dem midt over. Kom dem på grillen med skærefladen nedad. Når der er kommet gyldne striber vendes blommerne og grilles på den anden siden. Drys imens lidt kokosblomstsukker på den grillede skæreflade og lad sukkeret smelte.
Rør en passende mængde sojayoghurt sammen med vaniljepulver og hak chokoladen groft. Drys chokoladen over blommerne inden servering, så chokoladen smelter. Serveres med sojayoghurt og hasselnødder.