Grød dagen lang

Det har været en del af kosten i mange år og findes i et utal af variationer verden over. Nogle elsker det, mens andre ikke kan fordrage det. Hvad kan skille vandene så eftertrykkeligt? Svaret er grød!

Men grød er meget mere en end alt for klistret masse, der er svær at kæmpe sig igennem. Grød kan nemlig gøres yderst lækker ved at benytte sig af et par fif. Det vil vi se nærmere på sammen med de sundhedsmæssige fordele ved at spise grød.

Vi har en gammel tradition for at spise grød og de senere år er grødtraditionen genopstået på ny takket være ildsjæle, der brænder for gode råvarer.

Tidligere blev grød opfattet som ”fattig-mad”, for grød er billig mad, der mætter længe. Derfor er der ikke noget at sige til, at det har været på menuen i mange familier. At det er let at tilberede har helt sikkert også spillet en rolle, fordi det har været muligt at koge grød over åben ild.

I dag regnes grød ikke længere som en nødvendighed for at mætte mange munde. Det er tværtimod blevet moderne og appellerer til vores interesse for klimavenlig mad, der begrænser indtaget af kød og koncentrerer sig om sunde, naturlige råvarer af god kvalitet. Bageriet Aurion i Hjørring producerer korn, flager og færdige grødblandinger af højeste kvalitet og af råvarer dyrket overvejende i Danmark. Næste år kommer dansk dyrket quinoa i deres sortiment, hvilket betyder, at selv råvarer, der typisk kommer langt vej fra, nu dyrkes lokalt.

I Århus og København kan man finde spisestedet GRØD, der udelukkende serverer grød, men flere cafeer rundt om i landet har også grød på menukortet. Grød kan nemlig spises til andet end morgenmad. Det kan spises til alle dagens måltider, og være alt fra den klassiske havregrød til mere moderne versioner. Grød har nemlig den fantastiske egenskab, at det kan varieres i det uendelige alt efter, hvilke flager eller kerner man bruger og hvad man kommer ovenpå.

Grød kan som nævnt laves på alverdens flager, kerner og gryn. Skal grøden være glutenfri, kan man bruge quinoa, hirse, boghvede, amarant, glutenfri havre og ris. Undgår du ikke gluten, kan du bruge spelt, emmer, enkorn, rug, byg, almindelig havre og hvede. Grød kogt på hele korn kræver længere tilberedningstid og bliver mindre cremet/klistret.

Det kan være en fordel at sætte flager og korn i blød f.eks. natten over. Det afkorter tilberedningstiden, men det kan også gøre mineralerne i kornet mere tilgængeligt at optage for kroppen. Korn indeholder fytin/fytinsyre, som sidder i skallen og i kimen, og som har til formål at holde på mineralerne.

Mineralerne skal nemlig først frigives til planten ved spiring, således at mineralerne kan give næring til plantens vækst. Vi høster imidlertid kornet inden spiring, så mineralerne er stadig bundet af fytinsyren. Mineralerne kan frigives ved hjælp af enzymet fytase, og det kræver tid. Iblødsætning kan derfor give fytasen mulighed for at nedbryde fytinsyren og frisætte mineralerne.

Tilsæt evt. lidt surmælksprodukt, Valleforce eller en anelse citronsaft til vandet, da et syrligt miljø hjælper fytase-aktiviteten på vej.

Havregryn indeholder ikke fytase, for fremstillingsprocessen ødelægger fytasen. Derfor kan havregryn sættes i blød sammen med andre kornsorter, kerner og frø, så fytasen herfra kan nedbryde havrens fytinsyre.

Korn indeholder både opløselige og uopløselige fibre, der er guf for fordøjelsen. De uopløselige finder vi typisk i skaldelene fra kornet, og de stimulerer tarmen, så maden arbejder sig fremad gennem tarmsystemet. De opløselige binder væske, så maden fylder mere og giver bedre mæthedsfølelse. Desuden gør de tarmindholdet mere blødt, så passagen forløber lettere. Fibrene medvirker også til langsommere og mere stabil blodsukkerstigning i forbindelse med måltiderne.

Havre indeholder beta-glukaner, som er vandopløselige fibre. Beta-glukaner har samme gunstige indflydelse på fordøjelsen som andre vandopløselige fibre, men de har også en særlig positiv indflydelse på kolesterolniveauet.

Beta-glukaner binder galdesyrer, så de ikke genoptages i kroppen via tyktarmen. For at kompensere for tabet af galdesyrer må leveren producere nye galdesyrer, hvortil der bruges kolesterol. Hermed mindskes kolesterolindholdet i blodet.

Forsøg har vist, at der sker et fald i LDL-kolesterol, mens niveauet af HDL og triglycerider er uændret. Den gunstige påvirkning af LDL-kolesterol opnås ved indtagelse af minimum tre gram beta-glukaner dagligt, hvilket svarer til ca. 95 gram havregryn. I en portion havregryn på ca. 40 gram er der 1,3 gram beta-glukaner.

Beta-glukaner findes også i byg, men da vi spiser mere havre end byg, vil havre typisk være den bedste kilde til de sundhedsfremmende fibre.

Nogle opfatter grød som børnemad og bryder sig ikke om konsistensen, men det er der heldigvis råd for.

Vælger du hele eller knækkede korn, får grøden meget mere struktur og giver noget at tygge i. Lækker og sprød topping kan også forvandle grød fra børnemad til voksenmad.

Lasse Skjønning Andersen, der har opstartet spisestederne GRØD og er forfatter til bogen af samme navn, forsøger at sammensætte sine opskrifter på grød ved at sammenligne dem med en ristet hotdog. En grød skal ifølge Lasse Skjønning Andersen indeholde smagene sødt, syrligt og salt samtidig med, at grøden skal være cremet og blød og have noget sprødt på toppen. En ristet hotdog indeholder de samme elementer fra brød, pølse, ketchup, syltede agurker, sennep og ristede løg.

Måske du selv kan bruge ”den ristede hotdog-teori” næste gang, du sammensætter din grød?

Grove flager, knækkede og hele korn/frø er at foretrække både smags- og sundhedsmæssigt. Sæsonens råvarer til at komme i og ovenpå din grød er ligeledes fordelagtigt. Det er den bedste måde at få mest mulig smag og kvalitet, samtidig med at grøden aldrig bliver for ensformig, når den skifter året igennem.

Hvis du laver grød jævnligt, har du sikkert styr på, hvor meget der skal koges, for at portionen passer. Alligevel kan man stå med en rest grød, som ikke blev spist, men der er ingen grund til at smide det ud.

En rest grød kan holde sig i køleskabet et par dage og kan bruges til boller og brød, pandekager, muffins og knækbrød.

Knækbrød kan laves ved at fordele grødresten i et tyndt lag på et stykke bagepapir og drysse kerner og frø over. Herligheden bages i ovnen i ca. 35-40 minutter ved 150 grader til grøden er blevet forvandlet til sprødt knækbrød, som brækkes i stykker og kan holde sig i en tætsluttende beholder.

På nettet kan du finde flere opskrifter og ideer til, hvordan du bruger dine grødrester. Til gengæld får du lige her fire forslag til, hvordan du kan spise grød dagen lang.

 

Prøv opskrifter her:

Morgen: Boghvede og hirsegrød med sødkartoffel og pekan-topping

Frokost: Havregrød-to-go med squash, kardemomme og æble

Snack: Nougat-chiagrød

Aften: Havre-otto

---

 

Kilder:

Lasse Skjønning Andersen: Grød

Nana Juul Hansen: Tilbage til grøden Biotilgængelighed – Hvordan er biotilgængeligheden af mineraler fra vegetabilier?: http://foodoflife.ku.dk/vidensbanken/b/biotilgangelighed/ http://altomkost.dk/nyheder/nyhed/nyhed/beta-glucaner-i-havre-hvad-er-nu-det-for-noget/

Cholesterol-lowering effects of oat β-glucan: a meta-analysis of randomized controlled trials:

http://ajcn.nutrition.org/content/100/6/1413.long