Opskrifter

Grøntsagsspreder

2. maj 2013

Grønt er godt, men grønt grønt er særlig godt i juice, som i denne grøntsagsspreder.

En af de største grunde til at drikke juice er, at du kan få enorme mængder grøntsager meget hurtigt. Disse grønne ‘super-grøntsager’ sørger ikke kun for rent og sundt blod. En spansk undersøgelse peger også på, at grøntsager som spinat, grønkål og andre tykbladede grøntsager, beskytter mod lungekræft. Undersøgelsen viste også, at man ved at spise grønne grøntsager en gang om dagen, kunne halvere risikoen for lungekræft.

Du skal bruge:

1 agurk

1 håndfuld spinat

2 håndfulde grønkål

1 håndfuld persille

3 stilke blegselleri

1 lime uden skræl

Sådan gør du:

Pres alle ingredienserne i en juicemaskine.

‘Pak’ gerne persille, spinat og grønkål mellem nogle af de øvrige ingredienser.

Stamp, tænd og pres.

Tilsæt evt. kvalitetsolie og isterninger for at køle.

 

Fra bogen ‘Super grønne juicer og smoothies’Juicemester og smoothiespusher, Mads Bo, er igen på banen med en ny bog om farverige vitaminbomber. Her har han samlet sine erfaringer med at tilsætte sine smoothies og juicer ukrudt og vilde planter. Bogen indeholder også 30 skønne opskrifter. Læs mere om bogen ‘Super grønne juicer og smoothies – drik dit ukrudt og dine grøntsager’ på Highonlife.dk.

Forrige artikelKommuner kan hjælpe allergikere

Næste artikelDet indre og ydre