Gendyrkning handler om at tage resterne fra dine grønsager – som topskiven af en gulerod eller bunden af et salathoved – og trylle dem om til nye. Det er en sjov og bæredygtig måde at have friske grøntsager ved hånden, og du kan følge med i hele processen lige der i dit eget køkken.
Med Persille Ingerslevs guide kan du få dine løg, avokado, kål og popcorn til at spire og gro, så de bliver til nye spirende planter i stedet for at ende i skraldespanden.
Med lidt jord, vand og lys kan du forlænge levetiden af dine grønne indkøb og give grønsager liv på ny. Gendyrkning handler om at tage resterne fra dine grønsager – som topskiven af en gulerod eller bunden af et salathoved – og trylle dem om til nye. Det er en sjov og bæredygtig måde at have friske grøntsager ved hånden, og du kan følge med i hele processen lige der i dit eget køkken.
Læs også: Mine 5 Naturli’e vaner, Persille Ingerslev
Hvad kan du gendyrke?
Rodfrugter er både sjove og dekorative at gendyrke.
Skær stubbene med rødder af kartofler eller jordskok og læg dem i lidt vand på en tallerken.
Når nye rødder spirer frem, planter du dem ud i en potte – plant helst i april og høst i efterårsferien.
Mynte
Der er ingen grund til at kassere dine krydderurter, når de er brugt, men nogle er nemmere end andre. Mynte kan stiklingeformere året rundt, så den er oplagt at gendyrke. Sæt myntens stilke i vand, indtil de udvikler rødder, og du kan plante dem ud i potter. Så har du altid mynte til mojitos!
Skær bunden af løget af, som du alligevel vil smide ud, og plant den i fugtig jord. Inden for få dage vil nye skud spire, og en frisk grønsag er på vej. Det kan give lidt sved på panden at få succes med porrerne, men forårsløg er nemme og hurtige at gendyrke. Du skal endelig bare ignorere eventuelle visne blade, der måtte dukke op undervejs.
Du kan få glæde af eksotiske planter som ananas og avokado op til flere gange, men det kræver tålmodighed. For at gendyrke ananas skal du bruge den grønne top. Vær omhyggelig med at fjerne alt frugtkød for at undgå råd, og fjern de nederste blade, så en del af stammen er fri. Placer stubben i et glas vand, indtil den danner rødder, hvorefter du kan sætte den i jord.
Forskellige kolonner, du vælger selv hvad du putter i kolonnerne, billede eller tekst.
Popcornmajs
Vil du dyrke dit eget fredagsslik?
Så den sidste rest popcornmajs i fugtig jord og nyd spirernes gode smag. De er sødere end sukker og kan gro året rundt. Høst spirerne, før de er 10 centimeter høje, herefter bliver de seje at tygge.
Kål og salat
Salathoveder kan du få til at spire ved at plante den afskårne, hårde stub med enden nedad i en potte med fugtig jord, og nye blade vil begynde at vokse frem. Kålsorter som spidskål, rødkål og hvidkål kan gendyrkes på samme måde.
Bladselleri
Det er små spirer inde i hjertet af selleribunden, der kan skyde på ny, og rester af afskårne stængler vil bare rådne og ødelægge projektet. Pil derfor så mange stængelrester af som muligt, før du sætter bunden i fugtig jord for at spire.
Gulerødder
Plant det øverste stykke gulerod, hvor toppen sidder, i jord. Gulerødder skal have meget plads, så gendyrkningen fungerer bedst, hvis du har en have. Over tid vil guleroden spire igen, og en ny top og en frisk gulerod vil vokse op.