Svampet gulerodskage uden gluten, men med sunde mandler – og selvfølgelig gulerødder.
200 g mandler
½ tsk bagepulver
½ tsk natron
1 tsk stødt kanel
¼ tsk stødt nellike
170 g gulerod
50 g valnødder
2 store æg
50 g kokosolie
100 g ahornsirup
salt
½ tsk citronsaft
Beklæd en kageform ca. 15 x 25 cm med bagepapir.
Mal mandlerne til mel i en elektrisk kværn. Bland med bagepulver, natron og krydderier. Riv gulerod fint og hak valnødder.
Del æg og kom æggehvider i en skål, blommer i en anden.
Pisk med elpisker blommerne grundigt med kokosolie. Pisk ahornsirup i.
Bland gulerod og valnødder i og en knivspids salt og citronsaft.
Vend mandelblandingen i.
Vask piskeris og tør dem grundigt, pisk æggehviderne helt stive.
Vend dem forsigtigt i dejen.
Kom dejen i formen og bag 50-60 minutter i en 170 grader varm ovn.
Lad din gulerodskage køle helt af i formen.
Spis kagen, som den er eller pynt med din foretrukne frosting – på billedet er der brugt gul-cashew frosting fra bogen.
Fra bogen ‘DET SØDE – sundhed & nydelse’ af Lisbeth Tordendahl