Et amerikansk studie har fundet en forbindelse mellem kemiske hårprodukter og en øget risiko for kræft hos kvinder.
Et amerikansk studie har fundet en forbindelse mellem kemiske hårprodukter og en øget risiko for kræft hos kvinder.
Forskningsresultatet er ikke ekstremt overraskende: Tidligere forskningsprojekter har antydet, at kemikalier til glatning af hår er forbundet med en øget risiko for hormonrelaterede kræftformer. Men hvor det før primært har været bryst- og æggestokkræft, er livmoderhalskræft også kommet i spil.
Undersøgelsen forbinder tillige kemiske glatteprodukter med højere risiko for brystkræft. Risikoen er særlig udtalt blandt sorte kvinder, fordi deres hårtype får flere til at bruge produkterne oftere. Der er desværre en tendens til, at sorte kvinder i USA glatter deres hår for at undgå stimatisering på arbejdsmarkedet.
Undersøgelsen er offentliggjort i Journal of the National Cancer Institute. Når det gjaldt kvinder, der ikke havde brugt håropretningsmidler inden for de sidste 12 måneder, udviklede 1,6 pct. livmoderhalskræft inden de var fyldt 70. Men når man sammenlignede med kvinder, der hyppigt bruger de kemiske produkter i håret, var forskellen til at få øje på: Her var det omkring 4 pct. af kvinderne, der havde fået diagnosticeret livmoderhalskræft inden de fyldte 70 år.
– Fundet viser, at livmoderhalskræft er sjælden. Fordoblingen af risikoen fører dog til en vis bekymring. I vores undersøgelse havde kvinder med hyppig brug i det sidste år en over dobbelt så høj risiko for livmoderkræft, siger Chandra Jackson, forfatter til undersøgelsen og forsker ved National Institute of Environmental Health Sciences til CNN.com
Hyppig brug blev defineret som mere end fire gange i det foregående år.
Undersøgelsen omfatter data om næsten 34.000 kvinder i USA i alderen 35 til 74, som udfyldte spørgeskemaer om deres brug af visse hårprodukter, herunder produkter til permanent, hårfarve og glattemidler. Forskerne fra National Institutes of Health sporede også forekomsten af kræftdiagnoser i undersøgelsesgruppen.
Forskerne fandt en stærk sammenhæng mellem hårglatteprodukter og livmoderkræfttilfælde, men brugen af andre hårprodukter – såsom hårfarve og hårprodukter til permanent var ikke forbundet med livmoderkræft.
– Nogle stoffer, der findes i håropretningsprodukter, er hormonforstyrrende kemikalier. De ændrer vores krops normale hormonelle processer. Så det giver mening at se på kræftformer, der er hormonelt medieret. Hormonforstyrrende kemikalier også kan påvirke andre dele af kroppen, siger Tamarra James-Todd, epidemiolog ved Harvard T.H. Chan School of Public Health, til CNN.com.
Hun tilføjer:
– Udfordringen er, at virkningen af disse kemikalier måske ikke er begrænset til hormonelle processer. De kan også påvirke andre systemer, herunder vores immun- og vaskulære systemer. At forstå, hvordan disse kemikalier virker ud over hormonsystemet, er stadig et nyt og voksende forskningsområde.
Heldigvis er der naturlige alternativer til hårglatning, som ikke indbefatter kemi eller glattejern. Hvis du søger på “glatte hår naturligt”, kommer der en del resultater frem. Aloe vera og havregryn er blandt produkterne, der kan hjælpe – helt uden kræftrisiko.
Kilde: CNN.com