Vi har nok prøvet det alle sammen: Vi har fundet den helt rigtige gave og serveret den for vores elskede, som bare trækker på skulderen eller ser ud som om, at den er ham inderligt ligegyldig. Selvom han da nok kan trække sig op til at sige tak og smile, ved vi, at det ikke er helt den succes, vi havde forestillet os. Eller du har givet ham den ene krammer efter den anden, nusset ham i nakken og hvisket kærlige ord – alligevel virker han sur og utilnærmelig.
Den pessimistiske konklusion ville være, at jeres forhold er på retur. Men så galt behøver det absolut ikke stå til – måske taler I bare ikke samme kærlighedssprog! I et parforhold, hvor begge køn er repræsenteret, er der masser af faldgruber i kommunikationen.
Linnea van Beek er parforholdscoach og har lavet et kursus, hvor både par og enlige kan tage kørekort i parforholdet. Hun er uddannet lærer, coach og kursusleder – og har i flere år trænet folk i personlig udvikling med fokus på relationer.
– Jeg har tidligere selv stået i situationer, hvor jeg ville have ønsket, at jeg havde nogle flere værktøjer til at klare samlivsproblemer. De senere år har det behov vist sig ved, at min interesse for relationer i almindelighed har bevæget sig mere specifikt mod parforholdet.
Linnea van Beek arbejder meget med de fem kærlighedssprog. Når vi viser vores partner kærlighed, kommunikerer vi enten ved at give hinanden tid, anerkendelse/ros, fysisk berøring, vi gør hinanden tjenester eller giver gaver.
Én af disse kommunikationsformer går rent ind hos os selv, ligesom vores partner har en foretrukken. Hvis disse ikke er de samme, eller du ikke kender dit eller din partners foretrukne sprog – kan meget god kommunikation gå skævt.
– En mand, som f.eks. er til anerkendende ord, er følsom, hvis hans kone kritiserer meget. Og hvis man ikke kender sit eget foretrukne sprog, ved man måske heller ikke, hvorfor det sårer en selv så meget, hvis partneren gør det modsatte, forklarer Linnea.
At finde sit primære – og evt. sekundære – kærlighedssprog kan være svært for nogle. Derfor har Linnea lavet en kursusrække for alle, der ønsker at blive bedre til parforhold. Her bruger hun sin coach-uddannelse til at spørge ind, hvis nogen har svært ved at finde deres sprog.
– Mange kvinder lægger ud med at tro, at det at modtage gaver er deres primære sprog, for hvem bliver ikke glad for blomster? Men mange finder ud af efterhånden, at et af de andre sprog er vigtigere for dem.
Hun har både par, som også kan tage et weekendseminar sammen, og singler, der deltager på kurserne. Kærlighedssproget kan let øves på venner, børn eller familie, og for mange singler er målet at gøre det bedre i et eventuelt nyt forhold.
Linnea lærer meget af sit eget ægteskab. Den professionelle tilgang til parforholdet betyder, at hun selvfølgelig har fokus på, hvad der sker i ægteskabet. Alligevel skal hun ind imellem minde sig selv om de gode råd – for meget af vores handlemønster ligger dybt i os.
– Kvinder reagerer på problemer med masser af ord, fordi vi har behov for at tale om vores følelser omkring det. Imens har mænd behov for at have deres egen tid – uden snak. Derfor oplever vi ofte, at vi går helt skævt af hinanden, når vi forsøger at hjælpe vores partner med problemer.
En kvinde vil typisk prøve at hjælpe sin bekymrede mand ved at snakke. Imens sidder han og er desperat efter at komme væk fra alle ordene – han finder sin maskulinitet igen ved at gå stille og rode med noget helt andet.
– Så hvis en kvinde virkelig vil bakke op om sin mand, skal hun egentlig bare bekræfte ham i, at hun er sikker på, at han nok skal finde den rette løsning. Det kan næsten få problemet til at fordufte, at han bliver bekræftet i sin maskulinitet.
Til gengæld vil mange mænd trække sig tilbage, når det er kvinden, der sidder med bekymringerne. For i hans verden er dét det rigtige at gøre: hun skal have fred til at finde løsningen. I stedet bliver hun frustreret og føler sig ignoreret, fordi hun ikke får talt om det.
– Mænd er ofte meget løsningsorienterede, så det fokuserer han meget på, hvis han taler med kvinden om hendes problemer. Det kan let give hende indtryk af, at han ikke tager problemet alvorligt – han nedgør det. Selve problemet er måske ikke det sværeste. Ofte er det kvindens følelser omkring problemet, der gør, at hun har behov for at snakke.
Så et godt råd til mændene er at lytte, spørge og anerkende hendes følelser. I de fleste tilfælde vil hun selv nå til afklaring, når hun har fået talt ud.
På trods af den professionelle tilgang må Linnea selv lægge bånd på sig for ikke at reagere som en typisk kvinde på mandens problemer.
– Jeg synes, at det er sjovt at observere mig selv. For jeg har da også lyst til at udspørge min mand, når han har problemer. Derfor har jeg en regel om kun at stille ét spørgsmål.
Hun er til gengæld bekymret over, at mange kvinder har tillært sig ikke at snakke færdig om problemerne – de har lært at trække sig, at handle eller reagere på andre måder maskulint på et problem.
– Kvinder arbejder ofte i en maskulin struktur i dag. Hvor der er fokus på bundlinjen – ikke på følelser eller snak, som hun har behov for. Modsat har mænd ingen fred i dag, når han kommer hjem, fordi kvinden også arbejder ude. Tidligere var hjemmet et fristed, hvor begge køn kendte deres rolle.
Det er ifølge Linnea forklaringen på, at vores bedsteforældre oftere levede i større fordragelighed, end vi gør i dag. Kønnene kendte deres plads og deres opgaver.
– Det er ikke, fordi jeg mener, at vi skal tilbage til dengang, eller at vi skal blive sammen for alt i verden. Men hvis vi i større grad anerkender hinanden og respekterer forskellene – så kan hjemmet igen blive et fristed.
Derfor er hun tilhænger af, at vi deler opgaverne og rollerne imellem os. De fleste praktiske opgaver vil helt naturligt blive fordelt efter evner eller interesse. Og når vi ved, hvad der er vores egen opgave, skal vi ikke bekymre os så meget om, hvem der gør hvad.
– Også overfor børnene har vi forskellige roller. Kvinder er gode til omsorg, mens mænd er gode til at buldre og lege vildt. Det skal vi nyde og udnytte – for børnene har brug for begge dele.
Det, Linnea van Beek gerne vil tilbage til, er en mere naturlig måde at leve sammen på. Hvor kvinder er feminine og mænd maskuline. Det betyder ikke, at kvinder ikke kan lave maskuline ting eller omvendt. Men at hun laver maskuline ting på en feminin måde.
– Det er meget vigtigt at blive ved at være henholdsvis feminin og maskulin i et heteroseksuelt forhold. For vi tænder jo på det modsatte køn. Derfor har jeg også besluttet at bringe lidt om sexlivet med ind i mine kurser. For er der et område, hvor det virkelig kan betale sig at sætte ind i et skrantende forhold, er det her.
Men når det gælder sex, taler kønnene også to forskellige sprog. For mænd er sex en måde at vise kærlighed, mens kvinder vil føle kærligheden først.
– Lidt populært kan man sige, at vejen til mandens hjerte ofte går lidt sydligere end maven. Sex er mandens måde at komme i kontakt med sin kvinde og sin kærlighed. Hvis kvinden kunne se det, i stedet for at blive fornærmet over, at han da aldrig tænker på andet, så var vi nået langt.
Til gengæld kan manden bruge kvindens primære kærlighedssprog til at få varmet op under hende – for de fleste kvinder har behov for at føle sig elsket, før de er klar til sex.
– Sex er ligeså vigtigt for kvinden, for det er virkelig et sted, hvor hun kan give sig hen og være feminin.
Et sidste vigtigt råd fra Linnea van Beek er tilgivelsen. At vi starter på en frisk og renser os selv for fordomme om vores partner.
– Det kommer så let til at påvirke vores sprog, hvis vi har fordomme. “Du gør altid sådan”, “Du gør aldrig” og “Nu har du igen”. På den måde fastholder vi hinanden i de roller, vi måske ikke ønsker. I stedet burde vi starte på en frisk hver dag – for så giver vi også vores partner mulighed for rent faktisk at ændre sig.
Se mere om Linnea van Beek på www.kildevel.dk
Forrige artikelMarie Askehave: Vi er alt for misundelige
Næste artikelHenriks rødbede- og jordskokkeopskrifter