Havrensningssystem er draget ud på sin jomfrurejse

I lørdags blev verdens første havrensningssystem søsat. Målet er, at systemet over de næste fem år vil blive rullet yderligere ud og dermed rense Stillehavet for halvdelen af sin plastik.

D. 8. september klokken 10.30 fyrer et Mærsk skib op for sine motorer ud for San Fransiscos kyst. Bag sig trækker det et 600 meter langt U-formet flydesystem. Lidt efter lidt bevæger skibet med sit påhæng sig ud mod det åbne hav. Knap to timer efter start er de to ved at være fri af land og begynder at tilbagelægge de 250 sømil, der er til deres destination.

Den flydende U-form er et havrensningssystem, der skal rense vandet for plastik. Et team af mennesker med en drøm om et plastikfrit hav har i årevis arbejdet på at udvikle det særlige system, så det fungerer i symbiose med havmiljøet og mindst mulig klimapåvirkning.

Systemet er det første af sin slags, men ambitionen er, at flere systemer magen til vil tage på lignende ture fra kysten i fremtiden, og at Stillehavet inden fem år vil være fri for halvdelen af sin plastik. Inden 2040 skal det være 90 procent.

Hvordan virker det?

Det U-formede system er bygget op af et langt, flydende rør, der bevæger sig i takt med bølgernes skvulp på havoverfladen. Det betyder, at det vil bevæge sig langsommere end havlivet, men hurtigt nok til at indfange den stille flydende plastik.

Under røret hænger et 3 meter dybt skørt. Som systemet bevæger sig i takt med strømmene, vil formen og hastigheden sørge for, at skraldet bliver indsamlet i installationens midte. Både det, der flyder på overfladen, og det, der hvirvler rundt nogle meter nede.

Skørtet, der maser sig gennem vandmasserne, er lavet af skærm og ikke net. Det betyder, at fisk og havdyr ikke er i fare for at blive fanget i maskerne. Selv hvis de ikke opdager, at de nærmer sig en mur, vil det altså ikke udsætte dem for fare.

Plastikmængden er enorm

Plastik bliver brugt til mangt og meget. Og meget af det ender i havet. Tal fra World Economic Forum viser, at det kun er 14 procent af plastik, der bliver genanvendt. Det er ikke godt nok. En del af den øvrige plastik bliver brændt, og en del ender i havet, hvor det skader havmiljøet, bliver spist af fisk eller bringer havdyrene i livstruende situationer.

Mængden af plastik, der finder vej til havene, svarer til, at der hvert minut tømmes en skraldebil fyldt med plastik ned i vandet. Hvis tempoet fortsætter, vil det i 2030 være to biler i minuttet.

Det meste plastik starter som større stykker, men med tiden gør sollys plastikken svagere, og det begynder at blive nedbrudt til mindre stykker og slutteligt til mikroplast. De helt små stykker kan være svære at se i grumset vand, men noget nemmere at spotte, når de forvandler en hvid sandstrand til en farvelade af regnbuefarvede fragmenter.

Og mikroplasten ender også nemt i vores kroppen, hvor den heller ikke gør meget godt.

Der er håb endnu med havrensningssystem

Nedbrydningen af plastik er netop mange kritikeres argument i forhold til havrensningen. De mener nemlig ikke, at de små stykker kan samles og fjernes med den nuværende teknologi, og at det er mikroplasten, der er udfordringen. Og det er da også en udfordring.

Heldigvis viser undersøgelser, at det meste plastik i havet er større stykker, og at selv mikroplasten flyder rundt nær overfladen, så det faktisk kan lade sig gøre at indsamle og fjerne det.

Men det koster penge. Det koster penge, at vi ikke genanvender plastikken, og det koster penge at fjerne den. Derfor er det helt essentielt, at større virksomheder vil hjælpe med penge og tid, for at projektet kan lykkedes.

Mærsk byder sig til

Det vil det danske firma Mærsk gerne bidrage med. Det er deres skib, der trækker installationen på plads i Stillehavet og efterfølgende monitorerer den. I et skriftligt svar om deres involvering i projektet står der:

– Vi er faktisk virkelig stolte af at støtte den første installation af Ocean Clean Up System. Det er givende at se, at vores marine kapaciteter kan bruges inden for nye segmenter og til at understøtte løsning af et så vigtigt miljøproblem.

Rationalet bag at støtte netop Ocean Clean Up er, at de hos Mærsk kan se de udfordringer, plastik giver. For havdyrene og senere for os selv. Som ’brugere’ af havet mener de, at det er vigtigt at tilbyde deres ekspertise til at løse de problemer.

Og når virksomheder med den slags kapital vil gå ind og tage ansvar, og ildsjæle vil dedikere deres tid og hjernekapacitet, er der måske reelt et håb for havene endnu.