De fede fisk henter sin omega-3 fra algerne, det ved du. Men hvorfor ikke gå direkte til kilden og afprøve fiskeoliens grønne pendant – algeolien? Bliv klogere på det grønne guld.
Du ved, at fisk og fiskeolie er sundt, fordi det er gode kilder til omega-3, som blandt andet har vist sig at kunne dæmpe inflammation i kroppen. Det sunde fedt lagrer sig i fiskene, fordi de spiser alger, som netop indeholder omega-3. Algerne er altså nederst i fødekæden og derfor den direkte kilde til omega-3-fedtsyrer.
Læs også: Fire tilskud til en frisk hjerne
På den måde kan algeolie altså være et grønt alternativ til dig, som primært lever vegansk eller vegetarisk, men jo også til dig, som måske er på udkig efter et supplement til den traditionelle fiskeolie. Algeolie menes også at tilbyde nogle miljømæssige, dyreetiske og ressourcebesparende fordele frem for fiskeolie.
Alger er nogle af de ældste planter på jorden og spækket med vitaminer, mineraler og altså også omega-3-fedtsyrer og kendetegnes ved sin høje koncentration af fedtsyren DHA. DHA er kendt for at støtte hjernefunktionen og kan derfor være et godt valg for børn for at fremme deres hjernesundhed. Algeolie er også et godt valg, hvis du er gravid eller ammer, da det er vigtigt med tilstrækkelige mængder af DHA for at barnets nervesystem og cellemembranerne i hjernen udvikler sig normalt.
Algeolie er desuden velegnet til os voksne, som har brug for ekstra fedtstoffer til at understøtte kognitive funktioner. Enten periodevis eller på en regelmæssig basis. De fleste algeolier har, ud over DHA, også et udmærket indhold af fedtsyren EPA, men dette er ofte lavere end i fiskeolie. EPA associeres med fordele for bevægeapparatet og bidrager til at smøre leddene.
Derfor giver det også mening, at du vurderer, om du primært har brug for at støtte dine hjernefunktioner eller dit bevægeapparat, når du vælger omega-3 olie. Det er selvfølgelig også muligt at skifte mellem alge- og fiskeolie for at variere dit indtag af EPA og DHA.
Alger kan opdeles i mikroalger og makroalger. Makroalger er flercellede organismer, der ligner planter – vi kalder det for tang. Mikroalger derimod er typisk små, encellede organismer. Chlorella, spirulina og Schizochytrium sp. hører til gruppen af mikroalger.
Algetyperne er meget forskellige og har et varierende indhold af næringsstoffer, men de er overordnet set rige på vitaminer, mineraler, fibre, protein, klorofyl og flerumættede fedtsyrer
som omega-3.
Mikroalgen Schizochytrium sp. udmærker sig med sit indhold af DHA og EPA, og den bruges derfor til at udvinde plantebaseret omega-3. Indholdet af EPA og DHA i Schizochytrium-arter varierer, men indholdet af DHA er typisk højere end indholdet af EPA.
Kilder: Eva Lydeking-Olsen ”Optimal Næring”, Ole G. Mourtisen ”Tang – Grøntsager fra havet”, sciencedirect.com, euronews.com med flere.
Omega-3 og -6 hører til i kategorien flerumættede fedtsyrer, og de skal udgøre cirka en tredjedel af dit daglige fedtindtag. Det samme skal enkeltumættede og mættede fedtsyrer. Omega-3 får du typisk fra fisk og fiskeolie, men det findes også i planteriget i form af knuste hørfrø og chiafrø, valnødder, hampefrø og olier herfra samt grønne bladgrøntsager.
Omega-6 får du fra nødder og kerner og deres olier, men det findes også i en lang række forarbejdede fødevarer som chips, fastfood, færdigretter, kiks og kager. Dette skjulte supplement af omega-6 er en del af forklaringen på,
at der kan komme en ubalance mellem omega-3 og 6.
Indtager du for meget omega-6 i forhold til omega-3, stiger risikoen for inflammation i kroppen, hvilket kan føre til smerter, hududslæt, lav energi, dårligt immunforsvar og dermed øge risikoen for mange forskellige sygdomme.
Det er kun algeolie eller algepulver, der indeholder EPA og DHA. De øvrige fødevarer indeholder ALA, som kroppen skal omdanne til EPA og DHA. Derudover indeholder spirulina og chlorella mindre og varierende mængder af ALA, EPA og DHA.
Her skal du være opmærksom på, at mængden af omega-3 typisk vil være begrænset, fordi disse alger ofte indtages i små mængder.
Nu bliver det lidt teknisk, men det giver mening at kigge lidt på fedtsyrernes sammensætning for at forstå, hvorfor fedtsyrernes type og forholdet imellem dem påvirker sundheden. De essentielle fedtsyrer alfa-linolensyre (ALA) og linolsyre (LA) er begge nødvendige at tilføre kroppen, fordi den ikke kan producere dem selv.
ALA er en omega-3 fedtsyre og findes i fødevarer som hør- og chiafrø, valnødder og grønne bladgrøntsager. LA er en omega-6 fedtsyre og findes i solsikkefrø og majs. Du kan med fordel kigge din kost efter i sømmene for at opnå den vigtige balance mellem omega-3 og omega-6.
Biosym, DFI og Nordic Naturels har produkter med plantebaseret omega-3 i oliekapsler, men det fås også i flydende form eksempelvis fra Norsan eller Eqology.
Aliga Aqtive tilbyder plantebaseret omega-3 i pulverform i kapsler.
Husk, at du altid kan bede om råd og vejledning i din helsekostbutik.
Det første og vigtigste skridt til at skabe balance er at minimere usunde kilder til omega-6 som kager, fastfood, kiks, chips og lignende. Dernæst kan du tilføre omega-3 fra kosten gennem knuste hørfrø og chiafrø, valnødder, grønne bladgrøntsager og gennem alger.
Det er vigtigt at vide, at både din kost og din livsstil i øvrigt påvirker enzymprocesserne og dermed kroppens evne til at omdanne fedtsyrer. Ved enzymprocesser kan ALA omdannes til eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA), som også findes i fiskeolier. LA kan omdannes til gammalinolensyre (GLA), som er til stede i hampefrøolie og kæmpenatlysolie. GLA kan yderligere omdannes til dihomo-gammalinolensyre (DGLA), som findes i modermælk og indmad.
Dyrkningen af mikroalger foregår ifølge fødevarevirksomheden Aliga Microalgae typisk i lukkede tanke, så man kan styre forholdene, undgå forurening og opnå en stor biomasse.
Disse flerumættede fedtsyrer indvirker gunstigt på muskler, led, kredsløb, hud, hormonsystemet og modvirker inflammation samt smerter. Derfor er det vigtigt at understøtte evnen til at omdanne fedtsyrerne, som altså sker de nævnte enzymprocesser. Og her kan du gøre en forskel, fordi din kost og livsstil påvirker denne evne. En sund livsstil, hvor du både holder snor i dit indtag af alkohol og sukker, holder dit stressniveau i skak og i det hele taget spiser en sund, grøn og varieret kost fremmer enzymprocesserne.
Omvendt vil eksempelvis stress, rygning og for meget alkohol samt mangel på næringsstoffer som eksempelvis magnesium, zink, C-vitamin, B3 og B6 hæmmer de enzymprocesser, der er nødvendige for at omdanne ALA og LA til henholdsvis EPA, DHA, GLA og DGLA. Når fedtsyrerne er omdannet til EPA, DHA, GLA eller DGLA, fungerer de som forstadier til prostaglandiner. Det samme gælder, når du indtager dem direkte gennem kosten.
Prostaglandiner kan både være gavnlige og skadelige. Fedtstoffer er forløber for prostaglandiner, så spiser du for meget omega-6 og omega 6 af dårlig kvalitet, nærer du de skadelige prostaglandiner, som fremmer smerter, inflammation og sygdom.
De gavnlige prostaglandiner dannes ud fra fedtstoffer af godt kvalitet, og det gælder både omega 3 og 6, men der skal være den rette balance mellem de to typer, så omega 6 ikke tilføres i alt for store mængder. Når du indtager gode fedtstoffer i den rette balance, så fremmer du prostaglandiner, der mindsker smerte, inflammation, blodpropper og kræft.
Alger bruges ikke udelukkende til at udvinde omega-3. Der er kommet flere algeprodukter på markedet til konsum. Især er der kommet flere forskellige typer af dansk tang (makroalger) i butikkerne. Du kan bruge tang til mange forskellige retter som salater, tærter og supper samt som erstatning for animalsk gelatine.
I fødevareindustrien bruger man eksempelvis tangtypen carrageenan til at tykne og stabilisere fødevarer som is, kødprodukter, plantedrikke, marmelade og kakaomælk. Carrageenan bliver også brug til at give konsistens til tandpasta, maling, shampoo
og creme.
I tøj og tekstilindustrien indgår fibre fra brunalger i produktionen. Det skaber muligheder i forhold til at kompostering
af møbeltekstil og tøj.
Alger indeholder gelerende stoffer, der gør det muligt at lave udtræk til bionedbrydelige alternativer til plastik. De gelerende stoffer bliver også brugt også til sårheling og kosmetik.
Tang optager CO2 fra atmosfæren og næringsstoffer som nitrogen og kvælstof, der skylles ud i havene fra industri og landbrug. Dyrkning af tang spiller derfor en rolle i reduktionen af klimapåvirkningerne.
I Sverige har en virksomhed fokus på at forbedre klimaet, når de udnytter rødalgers evne til at nedsætte metan udledningen fra kvæg. Ved at tilsætte en portion på blot 100 g af stoffet udvundet af rødalger til køernes foder, bliver metan udledningen nedsat
med 80%.