Helseteket: Giftfri have – giftfrie afgrøder

Det er både sundere og billigere at skåne miljøet, når du passer din egen have. Sprøjtemidler er dyre, og er du tidligt ude med hakkejern og knofedt, kan du effektivt få ukrudtet væk, selv om det tager lidt længere tid.

Vores have er gennem årene blevet større og større og gør, at vi langt hen af vejen er selvforsynende med alt fra blomsterbuketter, frugt og bær til grønsager. Haven og økologien bliver bedre og bedre. Min kone og jeg har selv valgt at bo på landet, hvor der er rigeligt plads. Vi har en stor grønsagshave, frugttræer, frugtbuske, bær, nødder og krydderier og en masse blomster. Vi har haft haven i 12 år, og vi har fra starten været enige om at holde den giftfri og økologisk. Vi har lært meget om den plet, vi har, gennem årene. Vi har tit været på biblioteket og er endt med at have et hav af bøger om økologi og det at være selvforsynende i vores eget bibliotek.

Nøgleordene til succes er planlægning og at gøre det enkelt. Lad være med at lave mere end du synes er sjovt.

Godt udbytte med kompost

Den uberørte natur er et ganske godt forbillede, hvor man kan finde inspiration til haven. Naturen giver en masse gaver og omsætter alt, der er tilovers af blade, kviste og organisk materiale.

Det er de små dyr som regnorm, jordmider, bænkebider, nematoder, baktierer, svampe m.m., der omsætter vigtig humus af kompost til genbrug for de nye planter. Det vi ser i uberørt natur er jorddække, enten som et brunt eller grønt jorddække. I kulturhaven skal vi derfor, hvis vi efterligner, komme med organisk materiale til brunt dække eller plantegrønt jorddække og så tænke økologisk.

Man kan have et hjørne i haven til kompostering af blade og planterester. Der går ca. et år, og så har du kompost, der kan bruges til at dække jorden med og skabe de gode forhold for hjælpedyrene. Kompost er, lige som sund kost, vigtig, hvis man ikke vil udpine en giftfri have med sunde planter. Man skal ikke vente med komposten, men bare komme i gang.

Affald fra husholdningen er rigtig godt at lave kompost på, og vælger du en kompostbeholder, holder det mus og gnavere væk. Tilsætter du kompostorm, ryger omsætningen op. Komposten lægger vi ud om efteråret, så den kan arbejde og gøre det optimalt til foråret. Kompost er den naturlige vej til succes, og den får hjælp af en masse små dyr.

Vi henter selv tang ved havet, vasker den og kommer den i komposten. Asparges og sellerierne bliver store og ikke hule. Løg og porre bliver optimale.

Hjælp til komposten

Bakterier er også en vigtig nedbryder, og i Japan og Tyskland har man gode erfaringer med mælkesyrebakterier og andre nyttesvampe til jordgenopretning. Wilhelm Kanne er opfinder af en tysk helsedrik, der hedder Brottrunk. Kanne-drikken, der også bærer hans navn, er kendt for at genoprette tarmbalancen, men bruges også til at vande eller sprøjte på planter, jord og grøntsager. Blandingen er 100 ml i 10 liter vand, og der røres godt rundt. En mililiter Brottrunk indeholder fem millioner koloniserede mælkesyrebakterier.

Siden 1999 er den landbrugsmæssige del af Brottrunk Gmbh blevet udviklet med gode resulter. Den bruges til at sætte den sunde balance i gang ved blomster, grønsager, bærbuske og krydderier.

Firmaet Biosa Danmark laver spændende produkter til krop og helse, dyr, jord, planter og miljøaffald. Til jorden har de en, der hedder Biosa compost, til at forbedre og optimere kompostering. Der tilføres styremikroorganismer med økologiske urter i, der øger omsætningen i komposten med færre lugtgener.

Begge ting har jeg set og købt i velassorterede helsekostbutikker, og jeg har haft held med mine eksperimenter. Jeg fortynder en af væskerne i en tryksprøjte, og så sprøjter jeg meget naturligt med det.

Har vi ikke nok kompost selv, har vi i blomsterbedene forsøgt os med kompost fra genbrugsstationen, og fået et godt resultat. Roser og andre stauder har kunnet lide det. Det holder også på fugtigheden, når det er tørt.