Helseteket: Når urten kommer på flasken

Planter på flaske, bøtte og brev

Vi ved fra erfaring og undersøgelser, at jo tættere vi kommer på den oprindelige natur i forhold til planter, jo flere af de omkring 200 stoffer, der kan være i en plante, kan vi få gavn af ved indtagelse.

 
Planter kan finde deres optimale plads i uberørt natur, og dyrkes de optimalt med indsigt og viden, kan mange phyto-kemikalier generelt bedst udvikle sig ved økologisk dyrkning. Alle planter har hver deres optimale forhold, når det kommer til jordbund og klima, hvis phytokemikalier skal udvikle sig bedst muligt.

En fordel ved naturmidler er, at de er en del af vores økologiske system. Stofferne fra de gavnlige planter passer godt ind i vores krops celle- og enzymsystemer. Planter forurener ikke, når de forlader kroppen, hvor syntetisk medicin kan udgøre et ret stort problem for miljøet efterfølgende.

Selv har jeg prøvet at samle planter for en apoteker i Østjylland, der lavede naturmedicin. Han skaffede mig senere til Sydtyskland på en stor naturmedicinfabrik, hvor jeg i to perioder arbejdede i deres gartnerilaboratorium, grundsubstansfremstilling og deres produktion.

Indsamling af plantedele til de såkaldte droger er mest formålstjenlig, når indholdet af virksomme stoffer er højest og bedst, og de tidspunkter varierer fra urt til urt. Nogle lader sig indsamle hele sommeren, og andre inden for kort tidsrum.

Forskellige dele – forskellige tidspunkter

Overordnet kan man dele indsamling af forskellige plantedele ind efter følgende kategorier:

Rødder og knolde – underjordiske dele af planterne høstes som regel forår og efterår, inden bladene er kommet til, eller når de er visnet væk, så de aktive stoffer er tilbage i rødderne eller knolden.

Bark – skal generelt tages om foråret, hvor vitaliteten i busk eller træ kommer tilbage og sætter blade.

Blomster og grenspidser – tages, når planterne er på sit højeste og lige begyndt at springe ud og blomstre.

Frugt og frø – høstes, når de er tilpas modne for plukning.

Plukning af droger sker i solskinsvejr og ikke i regnvejr. Generelt heller ikke for tidligt eller for sent, når der er dug på bladende.

Tørring af planter til naturmidler

For næsten alle urter gælder det, at når de skal tørres, skal det forgår i skygge, så de optimale indholdsstoffer bevares på en gunstig måde. Der bruges om muligt ikke kunstig varme og ild. Der, hvor jeg arbejdede, var der store tørrelofter og tørrehuse, hvor tørring fandt sted på store rammer overspændt med trådnet.

Den samme proces foregår ved frø, blomster og blade. Rødder rengøres og pudses. Senere skæres de i små stykker, så tørringen kan forgå fra begge sidder.

Da mange planter kun kan skaffes friske et kort tidsrum om året, er tørring en naturlig måde at sikre brug af planterne hele året. En helt almindelige måde at bruge tørrede urter er f.eks. at lave urteteer.

Planter i pulver og kapsler

Laver man koldformalet mel af urterne, opnår man råkosturter, hvor hele kompleksiteten er med. De er utroligt virksomme, men kan være svære at tage i mel-form. En fortaler for råkosturter var Axel O Hansen. Han arbejdede som naturterapeut, og han startede også urtefirmaet Drogeriet, der blev til NaturDrogeriet. De mestrer at komme urtepulver i kapsler. Det gør det nemt at sluge kapslerne. I dag kan man få meget virksomme koldformalede kapsler fra mange firmaer.

Tip: Kapslerne kan også åbnes og bruges i en kop varmt vand.

Tabletter er i det hele taget for mange en nem måde at indtage naturlige ting. Kig på deklarationen og se, hvilke bindestoffer og tilsætningsstoffer du får med. Der findes et utal af gode produkter, men er det nødvendig med evt. farve, sukker og konserveringsstoffer? Bioforce, der bl.a. laver A. Vogels produkter, har lavet tabletter af friskvareudtræk.

Standardisering eller hele urter?

Ved standardisering udskiller man noget af planten, så det, man mener, er den mest virksomme del, bliver tilbage i fast mængde og værdi. Resten bliver kasseret. Det gør man for at opnå stærkere virkninger, end urten selv giver. Nogle phyto-terapeuter (biologisk behandling med f.eks. urter) går ind for sådan brug.

Andre mener, at man skal bruge hele planten og dermed få hele den kompleksitet med, som planten tilbyder. En af fortalerne for denne metode i naturmidler er f.eks. Alfred Vogel. Han pegede på, at det var nødvendigt at få det samspil med, som opstår mellem de forskellige stoffer fra hele planten.

Friske eller tørrede planter?

Der findes også forskellige holdninger til, hvordan urter bedst behandles efter indsamling, når de gerne skulle blive til virkningsfulde naturmidler.

Hvis det drejer sig om pasteuriseret saft, er udgangspunktet friske plantestoffer. Når saften ikke kan drikkes med de samme og ikke skal tilsættes konservering, bruger man pasteurisering til at øge holdbarheden. Indholdet af cellestoffer i pasteuriseret saft afhænger af, om planten er filtreret.

Koncentreret urteudtræk kan laves af tørrede urter, hvor alkohol bruges som opløsningsmiddel. Her bliver indholdsstoffer opkoncentreret, hvilket kan give fordele, men mange af restdelene forsvinder.

Alfred Vogel foretrak at bruge friske urter til urtetinktur. Herved er der mindre tab af æteriske olier m.m. Planterne kommes i alkohol, når de er finthakket og friske, og efter trækketid filtreres de, og reststofferne bliver taget fra.