Homøopati: Kroppen ved selv, hvad den har godt af

Sådan siger Anne Straarup, der har arbejdet med homøopatisk medicin gennem mange år og set glimrende resultater. Behandlingerne er tilpasset den enkelte, og uden risiko for forgiftning eller bivirkninger.

En nu 60-årig kvinde havde lidt af astmatisk bronkitis i mere end 30 år. Hun havde taget medicin, binyrebark spray og karudvidende Bricanyl i det meste af den tid. Alligevel havde hun fire-fem lungebetændelser hver vinter. Mindst et par gange om året var hun indlagt på hospitalet, hvor hun fik så store doser binyrebark, at hendes egne binyrer ikke rigtig fungerede.

Den behandling resulterede i, at hendes immunsystem også gik ned, og så kørte rouletten. Hun blev svagere og svagere og måtte have mere og mere medicin. På dette kritiske tidspunkt opsøgte hun en alternativ behandler, og de begyndte – vel at mærke i samråd med kvindens egen læge – stille og roligt at neddrosle medicinen. Til gengæld fik hun en række homøopatiske præparater plus masser af vitaminer og mineraler for at styrke immunsystemet.

Langsomt begyndte hun at få det bedre, indtil hun i dag overhovedet ikke får lægemedicin mere. Hun cykler lange ture og går meget langs stranden. Hun passer sit arbejde og har det rigtig godt.

Hvad er homøopati?

Denne sandfærdige solstrålehistorie fortæller Anne Straarup, der sammen med datteren Birthe driver klinik i Ruds Vedby, hvor også Den Danske Kinesiologiskole har til huse. Anne Straarup er behandleren i historien, og hun kombinerer kinesiologien med homøopati. Kinesiologien bruger hun til at tjekke ind på kroppen for at finde, hvilke af de homøopatiske midler, der skal til i det enkelte tilfælde.

– Ét er, at klienten fortæller os, hvad der er i vejen, så man får et sygdomsbillede, men vi er nødt til at komme ned i det område, hvor vi kan sætte ind, forklarer Anne Straarup. Hun bruger med vilje ikke ordet helbrede, for at helbrede kan kun klienten selv, men homøopaten kan finde de midler og kosttilskud, som kan hjælpe i det enkelte tilfælde.

Homøopatiske midler bygger på princippet om lighed. En sygdom skal behandles med et middel, der ligner det stof, der oprindelig har fremkaldt sygdommen. Eksempelvis vil et stof, der fremkalder høj feber i normal dosis, kunne fjerne feberen ved indtagelse af samme stof i fortyndet form.

Homøopatien har sine rødder langt tilbage, men blev udviklet og systematiseret af den tyske læge Samuel Hahnemann (1755-1843). Hahnemann oplevede i sin lægegerning, at han ikke kunne komme langt nok med sine patienter. Han begyndte at forske og blev opmærksom på lighedsprincippet. Efter forsøg med flere medikamenter, hvor Hahnemann brugte sig selv som forsøgsperson, begyndte han med succes at behandle sine patienter efter dette princip. Han tilberedte sine opløsninger på den måde, at han ved fortyndingen rystede opløsningen kraftigt nogle gange, så det stof, han skulle fortynde, nærmest blev fysisk rystet ind i opløsningsmidlet. Resultatet ved gentagne fortyndinger eller potenseringer var en tiltagende terapeutisk effekt – men uden den oprindelige giftvirkning.

Indtagning Homøopatisk medicin skal indtages mindst en halv time før eller efter et måltid. Munden skal være fri for mad, drikke, tobaksrøg, tandpasta og søde sager. Dråberne tælles af direkte på tungen og absorberes der, eller de hældes i et rent glas og fortyndes med vand, hvorefter det hele drikkes.

Diagnosen stilles

En sygdom eller en tilstand kan fremkaldes af flere forskellige faktorer. Så der er et detektivarbejde i at finde ud af hvilket middel, der skal til.

– Når vi arbejder med homøopatien på min måde, går vi først ind og finder ud af, hvordan de overordnede systemer i kroppen arbejder rent energimæssigt. Længe før man har fået et symptom, kan det måles i energierne. Vi finder ud af, hvad der er det svageste system, og det spørger vi kroppen om. Det foregår med en muskel, som vi isolerer, og som ved hjælp af testen giver besked om blokeringer på det elektromagnetiske system (meridianerne), de kan være af kemisk, fysisk eller psykisk karakter.

– Først beder kroppen om at få kemien i orden, og hertil bruger vi et lille testsæt, en lille kasse med små flasker homøopatiske præparater, fra nr. 1 til nr. 75. Hvis energien i homøopatien harmonerer med energien i kroppen, får vi svar fra musklen, og så kan vi bruge netop dette præparat. Hvis ikke, prøver vi det næste osv. Det er ligesom med computeren på skrivebordet, enten får du et svar, eller også får du ”error”. Menneskekroppen er fantastisk. Den ved selv, hvad den har godt af.

– Forinden har vi ført journal over klientens data. Har vedkommende været opereret eller haft alvorlige sygdomme? Indtages der medicin, kaffe, te, alkohol, slik osv.? Det i forening hjælper til at finde netop det præparat, der er aktuelt for vedkommende klient.

– Hvis vi ikke havde fået resultater, så sad jeg ikke her efter 30 år, og jeg har ventetider tre måneder frem. Det kører bare derudad, siger Anne Straarup, der næste gang fylder 77, men er frisk og energisk. Hun lever stort set af grønsager fra sin egen have og drikker masser af vand – men det er en anden historie!

For mange år siden så det helt anderledes ud for hende. Dengang levede hun som de fleste andre mennesker. I forbindelse med sin første fødsel fik hun ødelagt sin ene nyre. Nu kan man jo leve udmærket med kun én nyre – men efter fødsel nr. 2 var det også gået ud over den anden nyre, og lægerne meddelte hende, at hun kun havde få måneder tilbage at leve i. Det fik hende til at opsøge den kendte naturlæge Axel O. Hansen, der fik hende ind på en ny livsstil med naturmidler, kosttilskud og masser af vand. Siden har hun i mange år søgt at hjælpe andre.

Homøopati og den voldsomme fortynding …

En almindelig indvending mod de homøopatiske midler er, at når de virksomme stoffer fortyndes så mange gange i vand, kan der ikke være ret mange molekyler tilbage i det færdige produkt. Forklaringen har hidtil gået på, at det rene vand, som man i sidste ende behandler patienten med, beholder et ”aftryk” eller ”indtryk” af det aktive stof, som skulle virke bedre end det fysiske stof.

Skeptikere vil hævde, at homøopatisk medicin bare er vand og ikke andet. Sådan er det ikke, fastslår Anne Straarup. De sidste 10 års forskning på vand har vist, at vand er et slags informationsstof, som kan overføre informationer. Og det har man vidst i flere år. Anne Straarup har endnu en forklaring:

Et par unge forskere, den tyske kemiker Kurt Geckeler og hans sydkoreanske kollega Shashadhar Samal fra Sydkoreas Kwangju Institute of Science and Technology fandt ud af noget, som gik imod almindelig sund fornuft. Med lasermålinger og inspektion af små vandprøver i elektronmikroskop kunne de se, at de opløste molekyler stik imod enhver forventning reagerede på fortynding ved at rykke tættere sammen i opløsningen.

De to kemikere var egentlig i færd med en undersøgelse af de såkaldte Bucky Balls – nogle bizarre fodboldlignende molekyler opbygget af 60 kulstofatomer – og opdagede, at boldene havde en tendens til at finde sammen i større og mindre aggregater, når de kom i vandig opløsning. Formålet var at lære at kontrollere dannelsen af disse uordentlige klumper.

Geckeler havde i første omgang svært ved at tro sine egne målinger, da det viste sig, at aggregaterne ikke blev mindre, men derimod større, når de fik mere vand. ”Fuldstændig modsat enhver intuitiv fornemmelse,” som han siger. Sammen med Samal forsøgte han sig med en hel række andre forbindelser, sukkermolekyler, almindeligt kogesalt, DNA og andre knudrede organiske forbindelser. Det gjaldt for dem alle, at de efter nogle ganges fortynding endte med at eksistere som aggregater, der var fem til ti gange større end i udgangspunktet. Samme forsøg med andre opløsningsmidler tydede på, at fænomenet ikke skal tilskrives de opløste molekyler. Det er snarere vandets væsen, der er på spil.

– Der kan ikke være mange oprindelige molekyler tilbage i den homøopatiske medicin. Men på den anden side er det jo sådan, at jo højere en potens er, des kraftigere virker den. Så hvis vi er helt oppe på en potens omkring 2000, skal der måske kun en dråbe til, før det begynder at virke. Og det er jo fantastisk, siger Anne Straarup.

I homøopatien tager man hensyn til hvilket organ/hvilke organer, der er involveret, og arten af sygdommen, patientens livsstil samt årsagen til sygdommens opståen.

– Og så har vi jo vejledninger fra de firmaer, der fremstiller homøopatisk medicin, om, hvad dette og hint skal bruges til. Der findes flere tusind slags homøopatisk medicin, baseret på planter, mineraler og dyreprodukter, og det er jo umuligt at finde rundt i dem alle.

– Men jeg har jo mine testsæt, som jeg bruger, og jeg bliver ved med at forske. Hver gang der kommer noget nyt, får jeg det hjem og tester, om det er bedre fra det ene firma end fra det andet. Og hvis jeg efter 25 gange opdager en forskel, så er det det, vi skal bruge fra nu af.

Helbredelsestid Ligesom midlernes virketid og sygdommenes art er forskellige, er der også store variationer inden for den tid, der forløber inden helbredelsen. Nogle midler og nogle sygdomme, især de kroniske, behøver en lang behandlingstid, mens andre – forudsat midlet er rigtigt valgt og doseret – kan bringe bedring på få dage.

Noget må der være om homøopati!

– De sidste par dage har jeg været ringet op af cancerpatienter, der har kunnet fortælle: Nu har jeg det ikke mere! Og det er jo dejligt. De har fået kemo, men homøopatien har hjulpet dem til at klare kemoen bedre, end de ellers havde kunnet. Når lægen spørger dem: Du ser så godt ud, gør du noget specielt, og de fortæller, at de også får homøopati, så må han svare: Ja, noget må der jo være om det! Lægerne kan jo se en verden til forskel på de patienter, der bruger de opbyggende stoffer, og dem der ikke gør det.

– Blandt mine klienter har jeg utrolig mange børn med øreproblemer, ørepine, væske fra ørerne osv. Der kommer kvinder med klimakterieproblemer. Man kan også bruge homøopatien forebyggende mod f.eks. influenza.

– Hvis man er sund og rask, kan man holde sig frisk på en sund kost, ja. Men hvis du har et eller andet symptom, et af de lidt sværere, så kan du ikke spise dig rask, uden at du er nødt til at tilføje noget, homøopati og/eller kosttilskud af en eller anden art.

– Jeg ville ønske, at man i Danmark ville tage det op, så man ligesom i udlandet kunne få homøopatiske hospitaler, som man har det i Sverige, Tyskland, Holland og England. Den hollandske kongefamilie bruger homøopati, og det samme gør Dronning Elizabeth og Prins Philip i England. De er jo nødt til at holde sig i form, og det hjælper homøopatiske læger dem med, siger Anne Straarup.