Ny svensk undersøgelse viser, at børn, der har huller i tænderne som treårige, har større sandsynlighed for at få huller som voksne.
Børn har 25 procent større risiko for senere at få huller i deres permanente tænder, hvis de allerede har haft huller i deres mælketænder som treårige. Det viser en svensk undersøgelse, publiceret i tandlægemagasinet Caries Research. Forskerne bag undersøgelsen gav 568 svenske drenge og piger på 15 år et tandeftersyn. Efterfølgende sammenlignede de resultaterne med de samme unge svenskeres tolv år gamle tandlægejournaler. En gang hulfri – altid hulfriKonklusionen på undersøgelsen blev, at børn, der i treårs alderen endnu ikke har haft huller, har 17 procent større chance for stadig at være hulfri som 15-årige. Forskerne afslørede desuden, at de huller, børn under tre år får, siger mere om, hvor mange huller de senere vil få, end huller i tænderne hos tre- til seksårige børn. Kilde: Politiken
Forrige artikelMotion forebygger mentale lidelser
Næste artikelAntibakterie-sæbe kan give helbredsproblemer