Når håret falder af, er man som kvinde næsten parat til at gøre hvad som helst – det vidner en lang række kure, skønhedsprodukter og kosttilskud om. Men løsningen behøver hverken være smart eller dyr – Gitte havde f.eks. glæde af et enkelt tilskud til kosten.
43-årige Gitte Stougaard Thier fra Munkebo havde i flere år haft meget tyndt hår. For cirka tre år siden begyndte det ligefrem at falde af i totter, hvad der naturligvis gjorde hende mere og mere bekymret. Hun prøvede at tage et silica-produkt, som hun havde fået anbefalet, men som i hvert fald ikke hjalp Gitte. Og som var ret dyrt.
– Så var det, min frisør fortalte om en dame, som havde tabt sit hår, fordi hun var gravid, men som havde fået sin hårpragt igen ved at tage en speciel slags spisekisel, og om det ikke var noget for mig at prøve. Og det gjorde jeg så, fortæller Gitte.
– Cirka tre måneder senere kom jeg igen til frisør for at blive klippet. Da havde hun åbenbart glemt rådet, hun havde givet mig forrige gang, for straks jeg fik sat mig i stolen, udbrød hun: ”Hvad har du dog gjort ved dit hår? Det er jo blevet meget kraftigere!”
– Det var ganske rigtigt. Allerede efter en lille måned begyndte mit hår at vokse ud, hvor de bare pletter havde været, og generelt var det blevet tættere, siger Gitte, som i dag kan glæde sig over en tæt, lys hårpragt. Produktet, som hun begyndte at tage, hedder Højaktiv Spisekisel fra Natur-Drogeriet.
– Det er helt tydeligt, for jeg har også prøvet at holde pause med det, og da begynder jeg straks at fælde. Så nu spiser jeg en stor teskefuld hver dag i et glas æblejuice i forbindelse med et hovedmåltid. Jeg synes, det er dejligt, der findes noget, der kan hjælpe mod tyndt hår og hårtab, og det vil jeg gerne bringe videre til mange andre, som har det samme problem. Det er tilmed billigt.
Foruden den gode effekt på hårvæksten kan kisel bl.a. styrke skrøbelige negle og sart hud samt forebygge knogleskørhed. Gitte har også været en del plaget af allergisk eksem. Nu har hun fået en betydelig pænere hud.
– Jeg er ikke fanatisk, men jeg vil helst have noget, der er naturligt, slutter en glad Gitte Stougaard Thier.