Hvad stjæler din energi?

Vi kender det egentlig godt, det med at føle sig træt og energiforladt og ikke have overskud til dagens opgaver. Vi tager det ofte for givet, at vi kan danne tilstrækkeligt med energi til lange arbejdsdage, familie, motion, venner og alt det, der gør livet godt. Det er først, når energiproduktionen skranter og hakker i det, at vi finder ud af, at også den del har behov for omsorg, opmærksomhed og næring.

Såvel vores fysiske som vores mentale motor har brug for jævnlig tilførsel af næring, ro og positiv omsorg. Lever vi et liv i overhalingsbanen, og kører vi konstant i 6. gear, så forbruges der flere næringsstoffer, og kroppen udtrættes. Hvis vi kører med 220 km i timen ned igennem Europa uden at fylde tilstrækkeligt med olie og benzin på bilen og give den et eftersyn, så kan den brænde sammen. Fuldstændig det samme kan ske med vores kroppe og indre energimotor.

Det liv, som de fleste lever i dag, byder også på en række mindre åbenbare udfordringer i forhold til bevarelse af optimal energidannelse og indre sundhed. Vi udsættes nemlig for påvirkninger fra kemiske stoffer, som aldrig set tidligere i historien. Det er både fra luften, som vi indånder, maden, som vi spiser, tøjet, som vi bærer, cremerne, som vi smører på os til møbler, maling og tæpper, som vi omgiver os med. Al denne kemi kan påvirke vores indre biokemi i en grad, som vi slet ikke forestiller os. Og det værste af det hele er, at det er vanskeligt at påvise, at det er det, der er årsagen til, at vi føler os trætte og syge.

Derfor handler denne artikel om nogle af de faktorer, der kan stjæle din energi, og den sætter fokus på en række naturlige tiltag, der kan forebygge udbrændthed, genoplade flade energibatterier og rense og beskytte kroppen mod uønsket kemi, så du kan leve op til dit fulde potentiale hver eneste dag.

 

Energidannelsen foregår i små energifabrikker indeni cellerne – mitokondrierne. De har blandt andet behov for en stadig tilførsel af god og nærende mad, for tilstrækkelig dannelse af enzymer samt for en konstant tilgængelighed af livsvigtige vitaminer og mineraler for at kunne levere de nødvendige forsyninger af energi i det omfang, som de fleste mennesker i dag har behov for. Nogle af de faktorer, der kan medvirke til nedsat energidannelse og træthed er:

Stress, sorg og tristhed

– kan påvirke vores indre biokemi i højere grad, end vi ofte gør os klart. Dine tanker og følelser kan påvirke de indre balancer, og såvel psykisk som fysisk stress kan øge udskillelsen af stresshormoner og dermed også kroppens forbrug af mikronæringsstoffer.

Langvarig stress kan være en bombe under din sundhed og dine energiniveauer. Stresshormonerne produceres i binyrerne, og er vi konstant pressede og stressede, så kan binyrerne udtrættes, hvilket kan føre til udbrændthed. Når kroppen stresses, så forbruger vi også flere mikronæringsstoffer. Kommer kroppen i mangel af vitaminer og mineraler, så kan træthedsspiralen forstærkes, da det blandt andet kan påvirke energidannelsen negativt, sænke dannelsen af enzymer og dermed hæmme en lang række kropslige processer, herunder også fordøjelsen af vores mad.

Vi oplever alle sammen glæder og sorger og udfordres livet igennem. Vi reagerer blot forskelligt på livets tildragelser. Det kan derfor i svære situationer og i perioder med psykisk og/eller fysisk stress betale sig at være bevidst om at få skabt balance imellem aktivitet og hvile og få set på sine reaktionsmønstre og tanker.

Værd at vide:

Det kan anbefales, at have ekstra opmærksom på at spise sunde og næringsrige fødevarer og supplere den gode mad med ekstra kvalitetstilskud af vitaminer og mineraler, når udfordringer banker på. Mange føler sig herudover hjulpet af forskellige redskaber til stresshåndtering, eksempelvis mindfullness, meditation, motion, traumeforløsning eller samtaleterapi.

Et godt råd:

Imødegå stress med afstressende tiltag. Afbalancer aktivitet og hvile, prioriter din nattesøvn og indfør en daglig stillestund. Det kan være 15 minutter, som er dine alene, hvor du blot er stille, fokuserer på dit åndedræt, praktiserer mindfullness, mediterer eller lytter til et stykke smukt musik.

Dårlige madvaner

– den mad, vi spiser, bliver fordøjet, klippet i stykker og anvendt til blandt andet kroppens dannelse af energi. Energidannelsen er en fintunet produktion, der, når den fungerer, bevirker, at vi kan stå ud af sengen om morgenen, at vi kan leve op til vores fulde potentiale i dagligdagen og at vi kan hoppe, danse, gå eller løbe. Kort sagt, at vi kan foretage os det, som vi har lyst til.

Kvaliteten og arten af den mad, som du vælger at spise hver dag, har stor betydning for din energiproduktion og for dannelsen af signalhormoner, enzymer med mere. Alle kroppens signalstoffer og hormoner dannes ud fra den mad, som du spiser.

Værd at vide:

Indtager du mad af ringe kvalitet, så påvirker det kvaliteten af de signalstoffer og hormoner, der dannes i kroppen. Et højt indtag af hurtige kulhydrater som hvidt brød, pasta og meget sukker, raffinerede fødevarer, dårlige fedtstoffer og fastfood kan således påvirke cellernes funktionsevne negativt og dermed deres muligheder for at danne den energi og de signalstoffer, som kan være nødvendige.

Et godt råd: 

Kvaliteten af de grønsager, proteiner og fedt, som du spiser, har således stor betydning for, hvor effektivt din indre biokemi fungerer. Prioriter derfor årstidens økologiske, uspolerede og uraffinerede råvarer. Sådanne fødevarer indeholder flere næringsstoffer og mindre belastende kemi.

Hormonelle ubalancer

– en af de største trusler mod optimale energiniveauer er ustabile blodsukkerniveauer, høj udskillelse af insulin samt insulinresistens. For høje mængder af stresshormonerne adrenalin og kortisol i blodet kan forstærke disse ubalancer og skabe endnu større forstyrrelser. Blodsukkeret påvirker alle kroppens organer og systemer, og ustabile blodsukkerniveauer og høj insulinudskillelse er en af de største nutidige trusler mod vores sundhed og indre balance. Insulinresistens er forstadiet til type 2 diabetes og medfører helt enkelt, at der ikke kan transporteres råvarer ind til cellernes energifabrikker, så produktionen af energi sænkes. Det medfører derfor stor træthedsfølelse eller udmattethed. Heldigvis kan vi via vores valg af mad i dagligdagen og vores generelle levevis forholdsvis let og hurtigt stabilisere disse niveauer. Det kræver blot en aktiv indsats.

Høje niveauer af stresshormoner kan ofte give en umiddelbar følelse af lykke og energi, men at basere sit liv på stresshormonkicks er som at brænde sit lys i begge ender. Pludselig brænder vi sammen, og så er det så meget vanskeligere at komme ovenpå igen, end hvis vi hver dag tager hånd om vores kropslige balancer og får skabt et stabilt fundament af sundhed.

Værd at vide: 

Når stresshormonudskillelsen er høj, så påvirker det ikke blot hele vores organisme, der kører i højeste gear, det påvirker også vores valg af mad og drikke. Vi fristes nemlig til at spise mere sødt og fedt og supplere med kaffe, cola og alkohol. Selv om sukker og kaffe umiddelbart giver os et energikick, så svarer det til at tisse i bukserne, når du fryser. Koffein fra kaffe, sort te, cola etc. bevirker, at kroppen frigiver langtidsstresshormonet kortisol. Du kan således få skabt en ond spiral med en sådan levevis, hvor kroppen bringes ud i større og større ubalance og dermed også kommer i mangel på livsvigtige mikronæringsstoffer.

Et godt råd: 

Spis økologiske grønsager, bær, sunde fedtstoffer og gode proteiner til hvert eneste måltid, også om morgenen. Ved at kombinere alle tre fødevaregrupper i hvert eneste måltid, regulerer du blodsukker- og insulinniveauerne. Prioriter den gode morgenmad, for det sænker kroppens produktion af langtidsstresshormonet kortisol og øger din koncentrations- og indlæringsevne. Undgå sukker, kaffe, sort te, grøn te, cola og alkohol ved stress, blodsukkerubalancer og insulinresistens.

Dårlig nattesøvn og mangel på motion

– En god nattesøvn er et underkendt sundhedsparameter, men at få sovet godt er en forudsætning for høje energiniveauer og en velfungerende indre biokemi. Det er også en forudsætning for et afbalanceret hormonsystem og for dannelsen af en række hormonlignende stoffer, blandt andet melatonin. Udover at regulere vores døgnrytme, har melatonin blandt andet også betydning for et stærkt immunforsvar, for en velreguleret hormonbalance og for kroppens aldringsproces. Derfor er det væsentligt at få sovet mindst syv timer. Det er sammen med motion, frisk luft og dagslys afgørende for dannelsen af melatonin. Du kan læse mere om optimering af nattesøvn og eliminering af søvntyve her på hjemmesiden og www.madforlivet.com.

Motion er vigtigt for en velfungerende krop og organisme og for en god nattesøvn. Kroppen har behov for ilt og frisk luft og for bevægelse for at kunne danne energi.

Værd at vide: 

Du kan leve nok så sundt, men hvis ikke du får dig rørt, så får du ikke maksimalt udbytte af de sunde tiltag. Dagslyset er også væsentligt for dannelsen af de energi- og humørfremmende stoffer serotonin og melatonin.

Et godt råd: 

Indfør faste søvnrutiner. Forskningen viser, at det, at gå i seng på cirka samme tid hver aften og stå op på cirka samme tid hver morgen, kan hjælpe til generel bedre nattesøvn. Undgå stærkt lys, lys fra computere eller telefoner samt koffein og alkohol om aftenen. Meditation, stille yoga og et udluftet og ryddeligt værelse, hvor der kan blive helt mørkt, kan i kombination med daglig motion være med til at øge chancerne for en god søvn.

Toksiske stoffer, tungmetaller og hormonforstyrrende kemi

– Ingen kender de reelle sundhedsmæssige konsekvenser af den massive forurening og den voldsomme mængde af kemiske stoffer, som vi i dag udsættes for. Et par af de største udfordringer stammer fra forureningen med tungmetaller af vores verdenshave og fisk, mikroplastik i vores mad og omgivelser samt pesticid- og antibiotikarester i dyr og omgivelser. Der er mange andre nutidige sundhedsmæssige trusler fra e-numre, farvestoffer, bromerede flammehæmmere, bly, aluminium, arsen, phthalater og mange flere. Hvert menneske udsættes i dag for påvirkninger fra flere tusinde kemiske stoffer, som ikke tidligere var kendt eller anvendt, og som vi ikke kender hverken interaktionerne eller de sundhedsmæssige konsekvenser af.

Værd at vide: 

Methylkviksølv fra blandt andet fisk ophobes i menneskekroppen. Det kan blandt meget andet afføde lavere intelligens, dårlig hukommelse, hormonelle forstyrrelser, nedsat leverfunktion, nedsat energidannelse og infertilitet. Mikroplastik kan via maden optages i blodbanen og i vævet, og alle disse kemiske stoffer kan potentielt kompromittere din sundhed og indre balancer og skabe forstyrrelser i den indre biokemi hos både dyr og mennesker.

Et godt råd:

Spis økologiske fødevarer. Ved at prioritere økologiske råvarer med det røde Ø-mærke, så undgår du uønsket kemi. Vælg også økologiske fisk som økologisk laks og ørred, de er rene, rige på omega 3-fedtsyrer, får økologisk mad og er opdrættet under miljøbevarende forhold. Suppler desuden kroppens dannelse af glutathion, som kan hjælpe dig effektivt til at udskille den uønskede kemi. Du kan læse mere om det herunder samt på www.madforlivet.com.

 

---

Sådan kan du fremme din energiproduktion For at sikre en god og stabil energiproduktion kan det således være en god ide at: 1. spise blodsukkerstabiliserende mad. Undgå sukker og hvidt brød og kombiner i stedet gode proteiner, sundt fedt og kulhydrater fra grønsager og fuldkorn til hvert eneste måltid. 2. prioritere økologiske råvarer, fordi de er mere næringsrige. Ved at vælge økologiske fødevarer, undgår du også at få uønskede kemiske stoffer indenbords. 3. supplere din gode mad med daglige kosttilskud af høj kvalitet, herunder et multivitaminmineraltilskud, D3-vitamin og omega 3-fedtsyrer. Ved svær udmattethed kan det være aktuelt at få lavet en vitamin- og mineral-analyse, der kan afdække eventuelle yderligere mangler. Det ses i sådanne tilfælde ofte, at der kan være særlig stor mangel på blandt andet B-vitaminer, D3-vitamin, zink, selen og magnesium. 4. prioritere en god nattesøvn; syv timer i fuldstændigt mørke. 5. afbalancere stress med afstressende tiltag. Det er individuelt, hvad der virker bedst for den enkelte, men let motion, yoga, traveture, meditation eller åndedrætsøvelser kan hjælpe mange, eventuelt i kombination med traumeforløsning eller samtaleterapi.

Effektiv afgifter Glutathion er en aminosyre, som det kan betale sig at ofre ekstra opmærksomhed. Udover at glutathion er en kraftig antioxidant, så er det den mest effektive afgifter, som vi kan danne, og den hjælper leveren med at udskille uønskede kemiske stoffer, herunder kviksølv. Glutathion bekæmper desuden aldring, træthed og degeneration. Mangel på glutathion giver sig ofte udtryk i stor træthed, hukommelsesbesvær, muskelsvaghed, ømme led, nedsat leverfunktion, nedsat afgiftning og hurtigere aldring. Glutathionsdannelsen kan stimuleres ved indtag af svovlholdige grønsager. Stoffet kan ikke indtages som et almindeligt kosttilskud, da det nedbrydes i fordøjelsen. Derfor har man i de senere år udviklet liposomale glutathionsprodukter, hvor glutathion er pakket ind i fedtmolekyler. Det betyder, at glutathionen optages direkte og effektivt og kan udøve sin virkning. Læs mere på www.madforlivet.com

Husk din D-vitamin Mangel på D3 vitamin er en velunderbygget og velkendt årsag til træthed og muskelsvaghed. D-vitamin har betydning for mitokondriernes evne til effektivt at danne energi, og mangel på D-vitamin påvirker energidannelsen negativt. Indtag af D3-vitamin tilskud afhjælper problemet. Niveauet kan med fordel ligge på 75-100 nnm/ll året rundt. Behovet for tilskudsdosis er individuelt.