Det store spørgsmål, når man snakker om kosttilskud generelt, er: Gavner det? Med andre ord, får jeg en sundhedsmæssig effekt ud at af investere i og indtage et givet kosttilskud. Det spørgsmål kan man også stille sig selv, når det kommer til D-vitamin, og lige nu vil svaret for de flestes vedkommende være nej – det er ikke nødvendigt.
Til det hører selvfølgelig en forklaring. For når der overordnet set ikke er grund til at tage et tilskud lige netop nu, skyldes det, at D-vitamin dannes i huden, når den bliver eksponeret for sollys. Og selvom foråret ikke har givet helt så meget på den konto, som nogle nok kunne ønske, så står solen på den her tid af året højt nok til, at processen kan finde sted.
Anderledes forholder det sig fra oktober til april. Derfor reviderede Sundhedsstyrelsen også deres anbefalinger om tilskud af D-vitamin i slutningen af 2020, så de nu lyder på, at alle over 4 år bør tage et tilskud i vinterhalvåret.
Baggrunden for det er, at en undersøgelse viste, at hver femte dansker led af D-vitaminmangel, når vi nærmede os foråret. Når man ser på den viden, der allerede er veletableret om D-vitamin, er det ærgerligt både for den enkelte, som er i underskud, og for folkesundheden, at det forholder sig sådan. Særlig ærgerligt bliver det i nogles optik, når vi tager corona med ind i ligningen.
Forskningen i D-vitamin tog for alvor fart i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne, og en del af de forskere, som dengang kastede deres faglige nysgerrighed i vitaminets retning, er stadig dedikeret til det den dag i dag. Det gælder eksempelvis Jens-Erik Beck Jensen, som har forsket i D-vitamin i 25 år.
På baggrund af hans langstrakte kendskab til D-vitamin, og hvordan vitaminet påvirker immunsystemet, anbefalede han sidste efterår, at alle danskere kunne have godt af at tage et D-vitamintilskud hen over vinteren. Og særligt de ældre, overvægtige mørkhudede havde god grund til at gøre det, da de har ekstra høj risiko for at være i underskud.
Selve udtalelsen er i sig selv ikke bemærkelsesværdig, set i lyset af at sundhedsmyndighederne ganske kort tid efter også skærpede deres retningslinjer for vitaminet. Det, der er særligt ved Beck Jensens opfordring, er forklaringen bag.Han var nemlig overbevist om, at et tilskud med D-vitamin kunne have en effekt på sværhedsgraden af et sygdomsforløb med corona, og at det kunne sænke smitterisikoen.
Allerede kort efter corona begyndte at sprede sig over kloden, rettede nogle forskere deres opmærksomhed mod D-vitamin, og teoretiserede over, hvorvidt det kunne have en beskyttende effekt. Mange forskningsresultater lader endnu vente på sig, men selv på baggrund af det sparsomme evidensgrundlag, var Beck Jensen altså overbevist om, at der kunne være en gavnlig effekt at hente ved at tage et dagligt tilskud.
Læs også: Tag kampen op med corona-senfølgerne
Selvom der stadig er meget, vi ikke ved om D-vitamin og corona, indikerer udvalgte resultater, at der kan være noget om Beck Jensens antagelse. Et studie offentliggjort på Journal of the American Medical Association finder eksempelvis, at risikoen for smitte stiger i takt med, at indholdet af D-vitamin i blodet falder. Det skal dog understreges, at studiet baserer sig på en relativt lille gruppe mennesker, og at det er et observationsstudie, så man skal være påpasselig med at drage for stramme konklusioner. Derudover er det værd at fremhæve, at en metaanalyse har vist, at risikoen for at få et slemt udfald af en akut luftvejsinfektion faldt, når de smittede fik tilskud med D-vitamin. Konklusionerne blev offentliggjort i 2017 og baserer sig altså ikke specifikt på coronainfektion.
Når man ser på de her resultater og udtalelserne fra en forsker, som kan fejre sølvbryllup med D-vitamin. Kombineret med det faktum, at de danske sundhedsmyndigheder, som ellers har været tilbageholdende med at anbefale tilskud generelt til den bredere befolkning, faktisk har ændret standpunkt, kan det være være forvirrende, hvis man ser eller hører fagpersoner udtale, at tilskud ikke er nødvendige. En af de stemmer, som kan give indtryk af en kritisk tilgang til kosttilskud generelt – herunder også tilskud med D-vitamin – er overlæge og professor Bente Klarlund.
Har man læst Bente Klarlunds klummer i Politiken, kan man komme til at sidde tilbage med en opfattelse af, at tilskud er en dyr ligegyldighed. Men det er faktisk ikke helt det, hun mener. Klarlund havde ikke tid til en dybere snak om emnet i forbindelse med denne artikel, men hun forklarer, at hendes ståsted hvad angår D-vitamin er i tråd med myndighedernes anbefaling.
Hun ønsker at understrege, at hun vurderer, at hvis man ellers er sund og rask, kan man godt dække kroppens behov for D-vitamin gennem kosten alene – også om vinteren. Her anbefaler hun en mad med makrel eller laks om dagen, da fed fisk er en god kilde til vitaminet.
Så Klarlunds position er altså, at hun ikke underkender, at D-vitamin er vigtigt for både knogler og immunforsvar, men hun anfægter til dels behovet for tilskud, da hun ser, at en varieret og målrettet kost kan være lige så effektiv. Hun pointerer også, at man skal være forsigtig med ikke at overdosere – noget, som Jens-Erik Beck Jensen dog ikke er så bekymret for. Han forklarer, at risikoen for overdosering og forgiftning er meget lille, hvis man holder sig til et tilskud med 50 mikrogram om dagen.
Så til spørgsmålet om, hvad vi ved om D-vitamin og tilskud må konklusionen være, at der er bred enighed om D-vitamins betydning for både knogler og immunforsvar.
Om tilskud er vejen frem, kan der være flere holdninger til, men konsensus er i højere grad end tidligere, at det for mange er en god ide at tage et tilskud i vinterhalvåret.
Specifikt i forhold til vitaminets samspil mellem corona, er der stadig mange ubekendte, men udvalgte forskere mener, at der er en positiv effekt at hente, og at vitaminet endda muligvis kan øge virkningen af vacciner.
Forrige artikelTag kampen op med corona-senfølgerne
Næste artikelMærkningsordninger – forvirring eller brugbart redskab?