Hveder skulle give bagerne fri

Når vi i aften sætter tænderne i de varme hveder, så dyrker vi en tradition, som har flere hundrede år på bagen – og blev til for at bagerne kunne få en fridag.

Duften af varme hveder vil fylde danske dagligstuer i aften – aftenen før Store Bededag. Men hvorfor spiser vi i grunden disse luftige boller? Og hvad er det, vi skal bede for?Gær, salt, sukker, æg, vand og hvedemel. Der vil blive æltet dej til den store guldmedalje i aften. Og en duft af varme hveder vil fylde stuerne. For traditionen byder, at disse lette boller skal indtages aftenen før Store Bededag. Men hvad er det i grunden for en tradition? Et smart reklamestunt fra brødindustrien? Et ernæringsfremstød fra myndighederne?

Ingenlunde. Sagen er, at Store Bededag skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. Derfor skulle også bagerne holde fri. Det var vedtaget ved lov. Så de bagte hvedetvebakker aftenen før helligdagen, som folk kunne købe for at spise – og eventuelt varme – dagen efter.Skikken med at spise varme hveder Store Bededagsaften kan dokumenteres i midten af 1800-tallet men er sandsynligvis ældre.

Samling af helligdageStore Bededag går til gengæld endnu længere tilbage i tiden. »Ekstraordinær, almindelig bededag«, der blev lovfæstet ved en kongelig forordning i 1686, blev indført af biskop Hans Bagger fra Roskilde.

Store Bededag blev indvarslet allerede aftenen før ved ringning i kirken. Ringningen var et signal til, at kroer og andet skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. Man skulle faste, indtil gudstjenesterne var forbi, og i øvrigt afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags »verdslig forfængelighed«.

Klokkernes kimen fik folk til at forlade hjemmene for at spadsere på voldene, en tradition der sandsynligvis kan føres tilbage til midten af 1700-tallet. Efter at Københavns volde forsvandt, blev spadsereturene forlagt til Christianshavns vold eller Kastellet.

Store Bededag afløste en række bods- og bededage, som blev afskaffet af Reformationen, men indført igen lidt efter lidt. I 1770 overlevede Store Bededag en stor helligdagsreform, der blandt andet afskaffede Helligtrekongersdag, 3.Juledag, Kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag som officielle helligdage.

Kilde: Berlingske Tidende.