Hvorfor har mænd historisk dårlig sædkvalitet?  

Mænd producerer i snit halvt så mange sædceller, som de gjorde for halvtreds år siden. Nu skal dansk studie finde ud af, hvorfor mænds sædkvalitet er så ringe.  

Udviklingen er ganske alarmerende: I år 2044 vil den gennemsnitlige sædcellekoncentration måske være 0. I hvert fald hvis udviklingen i mænds sædkvalitet fortsætte, som den har gjort indtil nu. 

Derfor er det ikke så mærkeligt, at de fleste af os kender nogle, der har været i fertilitetsbehandling. Antallet af sædceller, en mand producerer, er halveret de seneste 50 år. Cirka hvert tiende barn kommer til verden ved hjælp af kunstig befrugtning. 

Fertilitet og sædkvalitet 

Mænds testikler bliver udviklet i fosterstadiet, og udviklingen har stor indflydelse på sædkvaliteten. Derfor er der ikke altid så meget, man selv kan gøre som mand, hvis man vil forbedre sin sædkvalitet. En sund livsstil kan dog forbedre sædkvaliteten med omkring 10-20 procent. Det kan være de procent, der gør forskellen, når projekt barn skal lykkes.  

Nu har forskere fra Københavns Universitet sammenlignet menneskers sædceller med sædceller fra store aber. Og det giver faktisk god mening at sammenligne de to. På mange områder minder vi nemlig om aber. Aberne er bare omkring tre gange bedre til at danne sædceller end os mennesker. 

– Vores nærmeste slægtninge, de store menneskeaber, for eksempel chimpanser, er mere effektive til at danne sædceller end os mennesker. Det skyldes, at det, man kalder meiosen, er dårligere hos mænd end aber. Det betyder, at sædcellerne er dårligere til at dele sig hos mennesket, og så er der flere sædceller, der går tabt, forklarer lektor Kristian Almstrup fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin. 

Ved at undersøge, hvilke gener der udtrykt i hver enkelt celle af testikler fra aber og mennesker, har forskerne lavet en kortlægning af, hvilke gener der er udtrykt på henholdsvis samme og forskellige måde. Kortlægningen skal give en bedre forståelse af, hvorfor menneskers sædkvalitet bliver dårligere, når de store abers ikke gø 

Kamp mellem kønskromosomerne går ud over sædkvalitet

Uanset om det er hos mennesker eller aber, så er det celledeling, den såkaldte meiose, der bestemmer, hvilket biologisk køn et barn skal have. Og det er netop den proces, en slags kamp mellem kromosomer, der kan være skyld i den store forskel på mennesker og store aber, når det handler om sædkvalitet. Kampen skaber nemlig rod i sædcellen, og det kan gøre kroppens arbejde mindre effektivt. 

– Der foregår en selvisk kamp mellem kønskromosomerne X og Y, den såkaldte meiotiske drift. Når aberne er bedre end mennesker til at danne sædceller, kan en forklaring være, at den meiotiske drift er gået for vidt hos mennesker, hvilket hæmmer dannelsen af sædceller,” siger Kristian Almstrup. 

Forskernes mål er nu at blive endnu klogere på den meiotiske drift, så de kan få svar på, hvordan man i fremtiden bedre kan hjælpe par, der har svært ved at få børn.  

– Vi håber, at vi med kortlægningen kan blive endnu klogere på den meiotiske drift, og om den virkelig foregår mere hos os end store aber. Og hvis den gør det, så er vi et skridt tættere på at forklare, hvorfor dannelsen af sædceller fungerer dårligere i mennesker, siger Kristian Almstrup og tilføjer, at det nye studie også bidrager med viden, der allerede kan bruges nu. 

”Nu har vi en kortlægning af gener, som vi ved er evolutionært nødvendige for at danne sædceller. Det kan vi bruge i klinikken, når vi ser mænd, som har en mutation i et af de gener. Det kan nemlig være med til at forklare, hvorfor de har svært ved at få børn.”  

Sædkvalitet afslører fertilitetskrise 

Forskning i sædkvalitet er vigtigt. Lige nu bliver vores befolkningstal nemlig kun ved med at stige, fordi befolkningen generelt bliver ældre, og ikke fordi der bliver født flere børn. 

– De sidste nye meta-undersøgelser viser, at kurven over sædkvalitet er nedadgående. Hvis man laver en fremskrivning med den udvikling, vil det betyde, at den gennemsnitlige sædcellekoncentration vil være 0 i 2044, siger Kristian Almstrup. 

Tallet er et gennemsnit, og det betyder ikke, at der slet ikke er nogle mænd tilbage i verden, der kan lave børn. Men det kan være et udtryk for den situation, samfundet er i.  

– Vi får for lidt børn, så vi er faktisk lige nu i en stor fertilitetskrise. Vi mærker den bare ikke rigtigt, fordi folk lever længere, og der på den måde bare kommer flere mennesker på Jorden. Men det er altså ikke, fordi vi får flere børn, siger Kristian Almstrup. 

Studiet ’The molecular evolution of spermatogenesis across mammals’ er publiceret i Nature. 

Kilde: sund.ku.dk