Hvorfor opstår spiseforstyrrelser?

Det er svært at give et klart svar på. Men ny dansk forskning viser, at infektioner kan spille en rolle ved spiseforstyrrelser. Præcist hvorfor er det stadig for uvist at konkludere på.

Spiseforstyrrelser – og psykisk sygdom generelt– er utrolig komplekse størrelser. Derfor kan litteraturen heller ikke pege på én årsag til, at de opstår. Det kan være opvækst, socioøkonomisk status, genetik, traumer, dårligt selvværd, en kombination af faktorer og meget andet, vi ved og ikke ved.

Der er dog mere og mere forskning, som peger på, at infektioner og muligvis også behandlingen af infektionerne spiller en rolle.

Et nyt dansk kohortestudie har undersøgt sammenhængen mellem infektionssygdomme og risikoen for senere i livet at udvikle en spiseforstyrrelse. I studiet indgik 525.643 piger født mellem januar 1989 og december 2006. Forskerne fulgte pigernes sygdomshistorik indtil 2012.

Infektioner øgede risikoen

I alt blev 4.240 piger diagnosticeret med en spiseforstyrrelse. Der viste sig at være en øget risiko for at have fået en diagnose, hvis pigerne havde været indlagt med infektion. Risikoen var også øget for dem, som havde indløst en recept på antibiotika til behandling af en infektion.

– Man har tidligere undersøgt, om infektioner, der leder til indlæggelse, øger risikoen. De bredere infektioner har man ikke set på før. Men her viser der sig altså også at være en øget risiko, siger Ole Köhler-Forsberg fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.

Han forklarer, at de så på risikoen for to forskellige grupper: Piger, som var blevet indlagt med infektion, og piger, der var blevet behandlet uden indlæggelse.

Også øget risiko for piger, der ikke har været indlagt

For de piger, der havde været indlagt, var risikoen for anoreksi øget med 22 procent, bulimi med 35 procent og andre spiseforstyrrelser med 39 procent holdt op imod piger, som ikke havde været indlagt. For de piger, der havde været behandlet med antibiotika, var risikoen øget med henholdsvis 23, 63 og 45 procent holdt op imod piger, som aldrig var blevet behandlet mod infektion.

Ole Köhler-Forsberg er forsigtig med at tolke resultaterne i retning af, at antibiotika er skyld i den ekstra stigning. Som han forklarer, kan det også skyldes, at infektionerne behandlet med netop den type medicin er sværere end andre.

– Vi ved jo ikke, om de har taget deres medicin for det første. For det andet er det velkendt, at risikoen for at udvikle andre sygdomme i kølvandet på en infektion – det kan også være risikoen for psykiske sygdomme som skizofreni og depression – er større, hvis infektionen har været svær. Så om antibiotikaene i sig selv har en påvirkning, er mere en teori, men det kan være, siger han.

Vi har kun teorier

Emnet er simpelthen ikke blevet undersøgt til bunds. Det er forklaringen på, hvorfor infektioner i sig selv øger risikoen for psykiske sygdomme, heller ikke. Men der findes dog en række teorier.

– Der er rimelig meget evidens for, at en infektion kan påvirke hjernen. Det kan også påvirke immunsystemet perifært, som så kan påvirke hjernen. Man ved også, at infektioner påvirker mikrobiomet og tarmfloraen, det gør antibiotika også, og det kan også være en mulig forklaring. Sidstnævnte er ikke så velunderbygget, siger han.

Tarmfloraen og mikrobiomets indflydelse på generel sundhed og hjernen er et område af forskningen, som vi kun så småt er begyndt at forstå. Köhler-Forsberg mener dog, at det er sandsynligt, at en del af forklaringen på, hvorfor risikoen for psykiske sygdomme stiger, skal findes her.

En brik i årsagskæden til spiseforstyrrelser

Det nye studie er et observationsstudie. Det vil sige, at man har undersøgt en mulig sammenhæng på mennesker, som i den virkelige verden har pådraget sig infektioner, behandling heraf og deres risiko for senere at udvikle en psykisk sygdom. Forholdene er altså noget mindre kontrollerede end i kliniske studier.

Derfor kan der også være faktorer som genetik, socioøkonomisk status eller andre ting, der er skyld i den øgede risiko. Det er altså mere komplekst end som sådan at tolke på de nye fund. Köhler-Forsberg vil dog gerne sige, at selvom der også kan være andre faktorer, som spiller ind, er infektioner en del af det store puslespil.

– Der er lavet søskendestudier, hvor man har kunnet tage højde for en række parametre som genetik og opvækst. Det påvirker risikoudfaldet noget, men der er stadig en øget risiko koblet med infektioner i den slags undersøgelser, siger han.

Samlet betyder det ikke, at hvis man har haft en infektion og er blevet behandlet, at man så også får en psykisk sygdom eller spiseforstyrrelse. Men det kan være en del af årsagskæden. Og alt litteratur på området peger på, at det er et trin på vejen mod psykisk sygdom.