Hvorfor spille russisk roulette med din sundhed?

De rigtige næringsstoffer er sammen med søvn og vand grundstenene for en sund krop. Desværre har mange fødevarer lidt et næringstab i takt med, at jorden er blevet udpint, og derfor kan selv en god varieret kost være utilstrækkelig, og kosttilskud være en nødvendighed. Men hvilke?

Det er de færreste, der kan vide sig sikre på at få tilstrækkeligt med vitaminer, mineraler, gode urter og probiotika alene gennem kosten. Det skyldes til dels den måde, mange spiser på i dag, hvor maden skal laves hurtigt, og vi derfor tyr til færdigretter eller forarbejdede råvarer. Men det skyldes også, at jorden ikke er så næringsrig, som den har været, og derfor kan kostanbefalinger også være utilstrækkelige.

Som Jonna Skuldbøl, der er helsekostvejleder i Ren Kost i Aarhus, siger det, så passer mange kostråd og anbefalinger til tiden omkring 2. verdenskrig, og har derfor ikke hold i virkeligheden, som den er i dag. Måske også derfor er kosttilskud blevet en enorm industri. Fra sommeren 2016 til sommeren 2017 købte danskerne kosttilskud for mere end 1,2 milliarder, viser tal fra Eurominotor International.

Netop fordi interessen for tilskuddene er stor, og man nemt kommer til at bruge flere hundrede kroner om måneden på tilskud, zoomer vi ind på, hvad man skal være opmærksom på, når man vælger sine præparater.

Hvad vil du have ud af dit kosttilskud?

Piller eller olie? Multivitamin eller specifikke vitamintilskud? Food-state eller ikke? Dyrest eller billigst? Det er bare nogle af de spørgsmål, man kan stå med, når man vil booste sin sundhed. For der findes efterhånden så mange muligheder, at det kan være lidt som at åbne Pandoras Æske, når man skubber døren til en helsekostbutik ind.

Hylde efter hylde står flasker, æsker, glas, bokse og pulvere med alverdens forskellige egenskaber designet til at tilfredsstille specifikke behov, kroppen har, og som den måske ikke får stillet.

Nogle tilskud plejer det ydre, mens andre primært nærer det indre, selvom de to også hænger sammen. For når man køber tilskud til eksempelvis at styrke hud, hår og negle, handler det jo om, at kroppen ikke er tilstrækkeligt dækket på næring, til at kunne yde sit fulde for disse specifikke dele af det store system – ligesom hårtab eller hudproblemer kan være et udtryk for større indvendige mangler.

Uanset hvad produktet har til hensigt at styrke, er det næsten sikkert, at der findes forskellige udgaver af næsten samme tilskud, som lover at kunne det samme. Her skal man altså tage stilling til et fremfor et andet, og hvordan gør man så lige det?

Første skridt er i hvert fald at snævre feltet ind og finde ud af, hvad det er, man eventuelt er i underskud af, og hvad man vil have ud af tilskuddet. Det er også vigtigt at tage højde for, om man har særlige udfordringer. Det kan eksempelvis være med maven eller fordøjelsen, som gør, at man skal vælge tilskud, der tager hensyn til netop det.

Giv kroppen noget, den kender

De fleste kender nok deres sygehistorik, diagnoser og er måske blevet informeret af deres læge om specifikke mangler, de kan have. Det kan måske være sværere som lægmand at vide, hvordan ens kost dækker – eller ikke dækker – kroppens behov.

Derfor er en af de vigtigste ting for Jonna Skuldbøl, når en kunde kommer ind ad døren og beder om vejledning, at blive klogere på vedkommendes kost og livssituation.

Når hun gennem samtalen har sporet sig ind på, hvor manglerne kan ligge, er der nogle bestemte brands, hun ofte tyr til.

– Jeg går meget efter de gamle og kendte mærker. De er gode til at forske og udvikle nye og bedre produkter, ligesom de ofte er garant for standardisering, siger hun.

Der kan altså ifølge hende være en fordel i at gå efter kendingerne som Biosym eller Pharma Nord, fordi de står for en ordentlighed og en høj grad af videnskabelig evidens. Det er nemlig vigtigt for Jonna, at de produkter, hun anbefaler, er i orden. Det betyder, at hun læser op på den forskning, der er lavet på dem, og at hun nøje gransker indholdet af de aktive stoffer i produktet og hvilke tilsætningsstoffer, der er i.

Der er nemlig stor forskel på optagelighed alt efter, hvordan et tilskud er produceret. Nogle er det, Jonna kalder kunstige, mens andre er lavet med urter, aminosyrer eller som food-state, som hun mener, sikrer det bedste udbytte.

– De former, hvor kroppen tror, at den får noget mad, eller hvor man kan snyde den til at optage vitaminer og mineraler, fordi den genkender nogle urter og aminosyrer, tror jeg på, virker bedst, siger hun.

Karin Juhlsen fra Helsam i Aarhus er enig. Hun anbefaler altid food-state produkter, når hun kan.

– Jeg går altid efter det med mad i som eksempelvis Nani, fordi min erfaring og kendskab siger mig, at det øger optageligheden, stemmer hun i.

Ifølge de to kvinder, som tilsammen har arbejdet med helsekost i mere end 30 år, er første tip altså at gå efter de mest madlignende produkter, når man har sporet sig ind på, hvad ens specifikke behov er. Men det er ikke gjort med det.

Har du råd (til at lade være)?

For de bedste tilskud er – næsten altid – dem, man får taget. Undtagelsen er, når man tager noget, som kroppen overhovedet ikke kan optage, eller hvis man ikke husker at kombinere sine tilskud – det vender vi tilbage til.

Derfor kan det være ligegyldigt, hvis der findes helt fantastiske produkter, som man ikke har råd til, og derfor aldrig får købt. Eller hvis man vælger en olie fremfor en pille, og olien så bare får lov til at stå, fordi man måske har traumer med levertran fra sin barndom.

Kvalitet og pris skal altså begge afstemmes til ens behov og budget. Lærke Sølling er også helsekostvejleder og står i Jordens Frugter i Aarhus Nord, og for hende er det vigtigt, at pengepungen kan være med.

– Pris er et udtryk for kvalitet, men man kan også få gode produkter uden at vælge de dyreste. Her vil jeg eksempelvis anbefale Biosym eller Vogel. Det er ikke sikkert, at de er lige så billige som en multivitamin i supermarkedet, men de kan have så dårlig optagelighed eller være så syntetiske, at man gør sig selv en bjørnetjeneste, siger hun.

Med andre ord behøver man ikke købe et par Manolo Blahniks for at få en flot sko. Man kan sagtens gå efter en Billi Bi eller A Pair, men køber man sko i supermarkedet eller Diechmanns, er det som oftest en helt anden klasse. Og præcis som med kosttilskud, kan det ende med at være penge ud ad vinduet, hvis skoene er så ubehagelige, at de bare får lov til at stå i skabet.

Så ja, man får – om end ikke altid procentvis – mere, når man vil betale for det. Så find din prisklasse, og spørg dig selv, om du tør ikke at investere i dig selv?

Din krop – dit valg

Og så tilbage til kombinationen af tilskud. For en ting er at have fundet sine behov og være blevet anbefalet et tilskud, men det er ikke gjort med det. Der skal særligt med nogle ting mere til for at sikre, at næringen faktisk også kommer fra tarmen ud i blodbanen og derhen, hvor det gør gavn.

Her er særligt kalk en faldgrube. For særligt mange ældre bliver anbefalet af lægen at tage kalk, men hvis ikke man sørger for at få magnesium, K2 og måske D-vitamin, kan du tage nok så meget kalk, uden at der sker noget. De øvrige stoffer agerer nemlig som chauffør for kalken, og får den hen til destinationen – uden dem er kalk bare en førerløs passager.

– Alle læger anbefaler jo Unikalk, og jeg kan ikke lade vær med at tænke, at der er en industripåvirkning, for det giver jo sig selv, at det ikke nytter noget. Sådan kan jeg godt tænke med flere ting, læger siger, og hvor jeg bare må konstatere, at man godt kan mærke, at det her med kost og ernæring ikke fylder noget særligt i deres uddannelse, siger Lærke Sølling.

Det er ikke fordi hun er anarkist og vil omvælte hele sundhedssystemet – eksempelvis synes hun, at det er godt, at vi har Sundhedsstyrelsen, men hendes erfaring siger hende også, at de nogle gange ”overbeskytter” i deres vejledning af, hvor meget man må få af forskellige vitaminer og næringsstoffer.

– Jeg må selvfølgelig ikke stå og anbefale, at man tager meget mere, men jeg prøver altid at fremlægge noget evidens på begge sider, og så må folk jo selv tage stilling til, hvad de vil, siger hun.

Igen er det værd at huske Jonna Skuldbøls ord om næringstab og forældede anbefalinger. Og Jonna er da heller ikke udelt begejstret for alle styrelser.

– Jeg har lige taget et produkt ned af hylderne, fordi Fødevarestyrelsen har besluttet, at vi ikke må sælge det mere i den form. Det er ikke fordi, der er noget galt med produktet, det er simpelthen fordi, det er for godt og for aktivt, siger hun.

Så for at sammenfatte, så kan det være en god ide at kende til myndighedernes anbefalinger og retningslinjer, men i sidste ende er de ikke lov for dig som forbruger. Du må gøre, hvad du finder passende for din krop.

Spørg, hvis du er i tvivl

Vi kan selvfølgelig ikke snakke kosttilskud uden lige at komme omkring fiskeolien. Mange tager fiskeolie og kender til dens gavnlige virkninger, men her er der som med så meget andet også både gode og mindre gode produkter.

Samstemmigt siger alle tre kvinder, at man skal kigge efter totox værdi og mængden af DHA og EPA, når man skal vælge fiskeolie. De er også enige om, at der ikke er den store forskel på, om man tager flydende eller piller. Det er klart, at man får mere ud af den flydende, men ingen af dem peger på deciderede negative sider ved pillerne.

Så hvis man ved, at man ikke har det godt med den flydende olie, så er der altså ikke noget galt i at gå efter kapsler, så længe de har de rette forhold. Og går man efter en flydende, er det i hvert fald en god ide at købe små flasker. For hver gang man åbner den, sker der en iltning, og er man kun én person om en stor flaske, kan den nå at blive godt gennem-iltet, inden man når til bunden.

Der findes ikke et facit, når det kommer til kosttilskud og sundhed. Det handler om at finde de mangler, som kosten efterlader, tage højde for levevis og sygdomshistorik og finde frem til, hvor der skal sættes ind. Når man er kommet så langt, kan man gå efter de dyreste produkter, som i mange tilfælde vil være gode, men man kan også gå ned ad prisstigen og finde rigtige fine produkter – det handler om optagelighed.

Her kan man gå efter de tilskud, der minder mest om mad enten i form af food-state eller med urter og aminosyrer. Men man skal også huske, at optagelighed ikke kun handler om det specifikke vitamin eller mineral – det handler også om at få det parret med de rigtige chauffører. Det kan være i en samlet pakke og ellers skal du selv ud og klippe klistre det sammen. Og lige så godt, det kan være at gå til lægen for råd om sundhed, lige så godt kan det nogle gange være at snakke med en helsekostvejleder. De kan ikke fikse en brækket arm, men de ved ufattelig meget om deres metier, og kan helt sikkert råde og guide dig på rette vej, så du ikke skal spille russisk roulette med din sundhed.

Kilde: Changes in USDA Food Composition Data for 43 Garden Crops, 1950-1999