Hysteri – har mange navne

Vi kender alle nogen, der med mellemrum bliver ”hys”, flipper ud, er en dramaqueen eller bare kører i rille… Nærmest som om de ikke er sig selv. Men hvad ligger der bag?

Ordet hysteri stammer fra det græske ”hysteraos”, som betyder livmoder. Med andre ord har begrebet helt tilbage til Antikken været forbundet med kvindens uforståelige (og måske ubelejlige) reaktionsmønstre, som til tider blev kaldet månesyge (”lunacy” – sindssyge).

Kvindens ’mystiske’ cyklus er op til moderne tid blevet betragtet som utilregnelig og mulig årsag til hendes hysteriske adfærd, hvorfor nogle ligefrem fik fjernet livmoder, ovarier og tilmed klitoris i et forsøg på at afhjælpe de følelsesmæssige og mentale udsving.

Freuds psykoanalyse

Med Sigmund Freud fik hysterien i slutningen af 1800-tallet en anden betydning. Det handlede ikke længere om kropslige ubalancer, men psykologiske fortrængninger og såkaldte neuroser. Fysiske symptomer kunne således forklares med psykologiske ubalancer.

Den psykosomatiske synsvinkel indebar dog ikke umiddelbart større accept af kvinders reaktionsmønstre og følelsesliv, da kvinderollens skarpe afgrænsning fra manderollen stadig blev opfattet som naturlig. Kvindelige kritikere påpegede imidlertid, hvordan de hysteriske symptomer kunne ses som en ventil for undertrykkelse af kvinders udfoldelsesmuligheder.

Hysteri som diagnose

Hysteriske symptomer som f.eks. tilsyneladende lammelser (opgiven/apati?), uforklarlige smerter og kramper (fejlernæring eller mangel på motion?), voldsom gråd (depression?) eller latter (ventil?), rysteanfald (angst?) og generel upassende adfærd blev altså ofte forbundet med kvinderne – som til enhver tid var det andet køn, dvs. ikke normen, ikke det normale.

Men diagnosen hysteri blev dog også anvendt til mænd. Under 1. verdenskrig blev de hjemvendte soldater med granatchok f.eks. også diagnosticeret med hysteri. Symptomerne var nemlig de samme som hos de plagede kvinder, som Freud mente led af ukontrollable konflikter mellem deres seksuelle drifter og internaliserede forbud – ”overjegs-forbud”.

Denne seksualisering af ganske naturlige reaktioner på kvindekønnets undertrykkelse og meget begrænsede og regelbundne liv, kan undre i dag. Men Freud var dog med til at etablere en accept af det psykologiske som en selvstændig faktor for vores adfærd og trivsel.

Moderne hysteri

I dag benyttes diagnosen ”hysteri” ikke klinisk. Der tales bl.a. om ”dissociativ lidelse”, hvilket i bund og grund betyder en psykisk tilstand, som ikke har en logisk forbindelse til den faktiske situation.

Personen er så at sige ’flyttet uden for sig selv’ og har mistet kontrollen over sine fysiske og psykiske reaktionsmønstre. Han/hun opfører sig atypisk eller ”histrionisk” (opr. ”histrion”: dårlig skuespiller, gøgler).

Det overdrevne og ”skabagtige” er altså flyttet med i den nye kliniske beskrivelse, selvom det tilstræbes at lægge afstand til den nedsættende brug af begrebet, som vi kender fra hverdagen.

I den lave – næsten normale – ende af hysteriskalaen har vi de velkendte situationer, hvor vi handler irrationelt eller reagerer ude af proportioner. F.eks. når tante Tove lider af rengøringsvanvid, onkel Orla ”går bananas” over de andre bilister, moster Mette taler uafbrudt og udleverer sig selv ved enhver lejlighed – eller den danske befolkning bliver grebet af massehysteri og hamstrer gær og toiletpapir til halve års forbrug.

Det bobler under overfladen

I dag kan vi næppe tale om hysteri uden at trække på smilebåndet. Det er umiddelbart lidt komisk, når folk handler lidt ”out of character”. Vi slår det hen som en svipser. ”Han/hun er også lidt presset for tiden…”

Men spørgsmålet er, om disse udbrud er en undtagelse. Måske er de – i Freuds ånd – et udtryk for noget, der ligger og bobler under overfladen, mere eller mindre permanent?

Som et udtryk for moderne ”hysteria” hopper låget i den grad af på de sociale medier, hvor man måske føler sig lidt mere anonym og mindre udsat for social udstødelse, hvis man lukker sine frustrationer ud. Over at livet ikke er blevet så godt og frit, som man havde håbet. Fordi man kan se, hvordan andre tilsyneladende rager både opmærksomhed, magt og goder til sig.

Akkurat som de hysteriske kvinder, som mændene i hvide kitler kiggede undrende på, når de fik endnu et hysterisk anfald.

Kom frit frem

Så hvad gør vi? Skal vi glemme alt, hvad vi har lært om ”dårlig opførsel”? Skal vi bare lade finkerne flyve i flok og give los for vores indre dramaqueen? Og ligefrem dyrke vores egne freudianske fortalelser (eng. ”Freudian slips”). Skal vi i tråd med 60’erne og 70’ernes frigjorte ånd for enhver pris undgå at undertrykke vores meninger og længsler, fordi det er både usundt og udemokratisk?

Ja og nej, vil jeg sige.

Ja, vi skal vise hvem vi er, for ikke at gro fast i vores egne fejlfortolkninger og blinde vinkler!

Og nej, fordi vi har behov for at bevare en afmålt del af kontrollen for at blive taget alvorligt og især for at kunne udnytte den feedback, vi får. Det er nemlig i samspillet med det andet menneske, at vi ser os selv bedst. Ikke når vi er blevet blokeret på de sociale medier, partneren allerede har pakket kufferten og vennerne ikke længere ringer.

Freuds psykoanalyse gik især ud på at afdække det ubevidste, fordi mennesker generelt siger noget andet, end det, de tror, de siger. Det præcise ordvalg afslører, hvad de reelt mener, hvordan de opfatter andre – og ikke mindst sig selv.

Selvanalyse?

Så måske handler det om at give sig tid til at se nærmere på det vi siger og gør, når vi netop ikke er i fuld kontrol og har haft tid eller overskud til at justere ind. Hvad viser det – om dig selv og din opfattelse af modparten?

Hukommelsen vil helt klart spille dig et puds. Af natur vil vi helst ikke huske alt for længe på vores fejltrin og fortalelser. Nogle flytter fra sted til sted, job til job, partner til partner for ikke at blive konfronteret med sig selv. Nogle isolerer sig og holder afstand. Hvor er det ærgerligt.

Hvis jeg som din Naturli-coach skal give dig et rigtig godt råd, så forsøg at skrive ned, når du har oplevet en situation, hvor du har ”været ude af dig selv” og måske opført dig på en måde, du fortryder. Også hvis du bare har haft lyst til at opføre dig sådan, men ikke gjort det af skræk for, hvad det vil medføre. Hvad dækker dine ord, tanker og din adfærd over?

Tag ”Freud-brillerne” på. Der er altid noget at lære.

Klik her – og læs 4 eksempler på hysteri