Idrætsskader – et nødvendigt onde

Selvom de positive ting ved idrætten mere end opvejer omkostningerne i forbindelse med skaderne, skal antallet af skader reduceres mest muligt.

En idrætsskade kan opstå på to forskellige måder. Idrætsskaden kan opstå akut ved, at man f.eks. får et spark eller vrider om på foden. En idrætsskade kan også udvikles gennem længere tids overbelastning. Derfor skelner vi mellem akutte skader og overbelastningsskader.

“Idrætsskadebogen” er den første bog og opslagsværk på dansk om idrætsskader. Bogen er redigeret af Professor Thorsten Ingemann-Hansen fra Aarhus Universitet og overlæge Michael Krogsgaard fra Bispebjerg Hospital. De enkelte kapitler er skrevet af en række førende danske eksperter inden for det pågældende område, og der er derfor tale om en fagligt meget stærk bog.

Hvilke idrætsgrene er de farlige?

I Danmark forekommer der ca. 750.000 idrætsskader om året, når alle skader uanset graden regnes med. De mange idrætsskader udløser 115.000 besøg på skadestuen. Generelt har kvinder betydeligt flere idrætsskader end mænd, ligesom unge har flere idrætsskader end ældre.

Det største antal idrætsskader ses blandt mandlige fodboldspillere, men fodbold er også den største idrætsgren herhjemme, og dyrkes af klart flest mænd. Når man tager højde for antallet af idrætsudøvere, samt den tid man udøver sin idræt, viser en dansk undersøgelse, at håndbold efterfulgt af ishockey har den største hyppighed af skader.

I håndbold opstår 8,3 skader for hver 1000 timer, man spiller, mens det samme tal i tennis er 2,8 skader pr. 1000 timers spil (se tabel 1). Forskellen skyldes nok især, at håndbold er en kontakt sport, hvad tennis ikke er. Samtidig ses mange fingerskader i håndbold (25 pct. af alle skader i håndbold), hvilket sjældent ses i tennis.

Når man vurderer skaderisikoen er det samtidig vigtigt også at kigge på, hvor alvorlig en skade er. En måde at gøre dette på er ved at se på, hvor lang tid en gennemsnitlig skade varer, før genen er væk. I håndbold varer en skade gennemsnitligt 25 dage, mens den i tennis varer 44 dage. Dette peger altså på, at når først man bliver skadet i tennis, så er det ofte mere alvorlige skader, end det, der ses i håndbold. Fuldstændigt samme mønster som i tennis, ses i badminton og volleyball, som heller ikke er kontaktidrætter.

Også idrætsskader i golf

Gennem de seneste 15 år har golfsporten udviklet sig til i dag at være den næststørste idrætsgren i Danmark med over 140.000 udøvere på landsplan. Golf er ikke en idræt, der umiddelbart forbindes med idrætsskader. Der findes ingen danske undersøgelser omkring omfanget af golfskader.

De undersøgelser, som findes, viser, at amatørgolfspillere i gennemsnit har ca. 1,3 skader pr. år, mens der blandt professionelle ses 1,8 skader pr. år. Dette skyldes naturligvis, at de professionelle bruger langt mere tid på spillet end en gennemsnitlig amatør. Ca. 50 pct. af idrætsskaderne i golf er lokaliseret i håndled, albue eller skulder, ligesom der også optræder mange skader i ryggen (30 pct.).

Man skal altså ikke glemme at tage højde for risikoen for idrætsskader, blot fordi man dyrker en idræt, man ikke umiddelbart forbinder med idrætsskader.

Forebyggelse af idrætsskader

Idrætsskadebogen indeholder ikke et kapitel om forebyggelse af idrætsskader. Årsagen er, at der kun findes få videnskabelige undersøgelser inden for dette felt. Idrætsskader opstår ved et kompliceret samspil mellem mange forskellige faktorer, af hvilke kun nogle er identificeret. Der hersker eksempelvis stadig tvivl om, hvorvidt udstrækning før idrætsudøvelse er en god ide i forhold til at reducere antallet af skader.

Ligeledes opfatter de fleste opvarmning som et element, der kan reducere antallet af skader. Det er sandsynligvis også rigtigt, men kun ca. halvdelen af de eksisterende undersøgelser har kunnet påvise, at opvarmning mindsker skaderisikoen, mens de resterende undersøgelser, ikke har kunnet påvise en effekt.

Der kan være mange årsager til, at undersøgelserne giver forskelligt resultat, men hovedkonklusionen er, at det er behov for forskning i effektiv forebyggelse af idrætsskader. I Idrætsskadebogen giver forfatterne syv gode råd til, hvordan man undgår idrætsskader. De syv gode råd kan ses i boksen.

Det nødvendige onde

Med omtanke kan antallet af idrætsskader reduceres, men aldrig udryddes. Idrætsskader er generende og kommer altid ubelejligt. En ting er dog helt sikker. De mange positive ting ved idrætsudøvelse opvejer mange gange risikoen for idrætsskader. Det må derfor ikke være risikoen for idrætsskader, som afholder dig fra at leve et aktivt liv med masser af sund og sjov idræt.

Referencer:

1. Ingemann-Hansen, T & Krogsgaard, M “Idrætsskadebogen”, 2007

2. Fradkin,A.J et.al. Does warming up prevent injury in sport? The evidence from randomised controlled trials? J. Sci Med Sport 9, 214-220 (2006).

3. Theriault,G. & Lachance,P. Golf injuries. An overview. Sports Med. 26, 43-57 (1998).

TABEL 1: OVERSIGT OVER ANTALLET AF SKADER OG SKADEVARIGHEDEN I FORSKELLIGE IDRÆTSGRENE

Kilde: Jørgensen, Idrætsskadeepidemiologi