Tema

Immun overfor dårlige vinterdage

Ofte lader vi vejret påvirke vores dag. Men om vinteren er det smartere at være på udkig efter smil, gode oplevelser og et godt helbred.

Foto: Shutterstock
25. november 2022

Nogle dage er bedre end andre, og ofte lader vi vejret og årstiden påvirke vores indtryk af en dag. Men om vinteren er det smartere at være på udkig efter smil, gode oplevelser og et godt helbred. 

Lidt solskin kan gøre alle glade, men det betyder ikke, at vi skal være på udkig hele tiden. Om efteråret og vinteren, hvor vi i gennemsnit har færre solskinstimer, skal vi måske koncentrere os om noget andet. For at undgå en skuffelse.

Vejret kan vi alligevel ikke gøre noget ved. Men vi kan gøre noget ved vores egen holdning til dagen. Vi kan rette ryggen og se folk i øjnene. Vi kan være opmærksomme på at sige noget positivt hver dag til vores familie, kolleger – eller nogle ukendte, vi møder i køen.

Ofte er oplevelsen, at vores egen positivt ladede opførsel er så smittende, at omgivelserne også rejser nakken og griber vores blik. At vi får en uventet – men velkommen – kompliment.

En positiv livsholdning er altid smittende, uanset om det regner eller sner udenfor. Uanset om himlen er blå eller grå.

Din egen omhu

Endnu et punkt at være opmærksom på, især når vi er i den fugtige og dunkle årstid, er vores egen generelle helbredstilstand. Med lidt omtanke og omhu får du mere energi og overskud til din rådighed.

For eksempel:

  • Fornuftig påklædning (varmt og vandtæt) gør det rarere at være udenfor – uden at blive forkølet
  • Sund og fiberrig mad giver flere kræfter og mere velvære
  • En god søvn giver dig bedre vågne timer

Desuden fortæller vi ofte i denne udgivelse, hvor vigtigt det er at fylde op med kroppens essentielle næringsstoffer. Om vinteren gælder det mere end noget andet for vitaminerne C og D.

humør i vintervejret

Immunforsvarets ven

I de senere år er vi blevet klogere på betydningen af D-vitamin. Solskinsvitaminet, som vi lagrer via huden i de varme måneder, indgår i mange forskellige processer i kroppen; fra optagelse af kalk i knoglerne til modstandskraft og beskyttelse af cellerne.

D-vitamin har også en vigtig rolle i immunforsvaret. Når kroppen har bekæmpet en virus eller andre infektioner, kan man ofte konstatere et stærkt reduceret indhold af D-vitaminer i lagrene.

Mange eksperter er enige om, at behovet ofte er højere end anbefalingernes 10 mcg dagligt. Det kan det være en god fordel for immunsystemet at vælge et tilskud med højere dosis som D-vitamin fra Natur Drogeriet, der fås i enten 35 eller 85 g. Der findes også en vegetabilsk udgave med tabletter a 25 g.

Et flygtigt vitamin

Vi er blevet klogere på betydningen af D-vitamin, men det betyder ikke, at vi må glemme en anden god ven af immunsystemet, nemlig C-vitamin (ascorbinsyre).

C-vitamin bidrager både til immunsystemets normale funktion og vores nervefunktion. Derudover bidrager det også til vores energistofskifte og at mindske træthed og udmattelse, hvilket gør vitaminet ekstra relevant i de mørke måneder.

Årsagen til, at du skal tage C-vitamin gennem vinteren, er, at det er et vandopløseligt vitamin. Derfor bliver det forholdsvis hurtigt skyllet ud af kroppen. Ved at tage et tilskud hver dag er du sikker på, at lagrene aldrig bliver tømt.

Hvis du vil være sikker på, at lagrene bliver fyldt op, kan du vælge produktet Liposomal C-vitamin. Her er det flygtige vitamin indkapslet i en slags lille fedtboble, som øger optageligheden i kroppen.

Humør og sundhed

Med C- og D-vitamin i banken er kroppen godt rustet til vinteren. Jo bedre modstandskraft, jo flere gode og raske dage. Og jo hurtigere har vinteren forvandlet sig til det længe ventede forår, hvor alting blomstrer og springer ud.

Du kan ikke påvirke vejret eller årstidens gang. Men du kan altså påvirke dit humør og din sundhed. Det er det bedste middel til at blive immun over for dårlige vinterdage.

Forrige artikelKlimavenlige C-vitaminer

Næste artikelNyopgravet kartoffel smager besk

Carsten Gottlieb

Redaktør