Immunsvækkelse

Immunsystemet er et meget indviklet system, der har til formål at forsvare kroppen mod udefra kommende fjender, som f.eks. bakterier og virus, og mod celler i kroppen, som ikke længere er normale og opfører sig normalt, f.eks. kræftceller, samt dele af fremmede stoffer, der er kommet ind i kroppen, f.eks. gennem tarmen.

En række vigtige celler indgår i immunsystemet, heriblandt især de hvide blodlegemer. Nogen bliver dannet i brisselen, thymus, der er et vigtigt organ i immunsystemet. Det er de såkaldte T celler, hvoraf der er flere slags. T hjælpercellerne kan aktivere de fleste andre celler i immunforsvaret, så hvis de svigter, bryder systemet sammen, som fx ved AIDS.

T dræbercellerne angriber især kroppens egne celler, når de har ændret sig, fx pga. indhold af virus, og dræber hele cellen. Når de har gjort deres arbejde og ryddet op, træder T dæmpercellerne i funktion og dæmper immunsystemets funktion.

En anden type immunceller er B lymfocytterne, der dannes i knoglemarven. De findes spredt rundt omkring i kroppen, bla. i lymfekirtler, mandlerne, milten og tarmslimhinden, og de cirkulerer rundt i kroppen med blodet og lymfen. De kan reagere direkte med de kropsfremmede stoffer, som de passer til. Derved ændrer B lymfocytterne sig til at blive plasmaceller, der producerer målrettede frie antistoffer, der er æggehvidestoffer med evne til at binde antigener, dvs. de kropsfremmede stoffer, som giver anledning til dannelse af antistoffer.

Antistofferne kaldes også immunglobuliner. Når antistoffer binder antigener, dannes der et antigen antistofkompleks, der kan tiltrække store ædeceller (makrofager) og dræberceller (>killer cells<). Et antigen antistofkompleks kan også binde et kompliceret protein og enzymsystem, komplement, som findes i vores vævsvæsker. Ved denne binding kan enzymerne i komplementet udløse en kædereaktion, der uskadeliggør farlige stoffer.

I nogle tilfælde kan immunforsvaret afspores eller overreagere, så kroppen tager skade.

Det gælder f.eks. ved de såkaldte autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet angriber nogle af kroppens egne væv. Eksempler er børne og ungdomsssukkersyge og leddegigt. Allergi er et andet eksempel på overreaktion fra immunsystemet.

Immunsystemet kan huske, i nogle tilfælde hele livet. Det er baggrunden for, at man oftest ikke får den samme børnesygdom to gange, heller ikke selvom man er blevet gammel.

Denne hukommelse er baggrund for vaccinationer. Desværre er der nogen vira, der kan ændre deres opbygning og derved snyde denne hukommelse. Derfor er det fx nødvendigt at ændre influenzavaccinen år for år.

Et andet vigtigt system er komplementsystemet, der består af proteinstoffer, blandt andet mannosebindende lektin – MBL, der er et protein, der binder sig til en række sukkerarter, for eksempel glukosamin, mannose, fucose og glukose, der alle er essentielle sukkerstoffer, hvoraf flere ikke findes i den sædvanlige kost i tilstrækkelige mængder. Se mere om disse sukkerstoffer på www.dsgnet.dk under ”sunde sukkerstoffer”. Det er sammensatte sukkerstoffer – glyconutrients, som er vigtige for cellekommunikationen og immunsystemet.

Særlig vigtige er Beta 1-3/1-6 glukaner, som blandt andet kan købes som Immiflex R. Se www.mabrapostorder.se/se/art/immiflex-30-kapslar-pharma-nord.php.

Når MBL har bundet sig til sukkerstofferne, kan de sætte sig på overfladen af virus, bakterier, svampe mm. som har sådanne sukkere på overfladen. Dette aktiverer komplementsystemet, som så bekæmper de skadelige mikroorganismer. MBL kan også sætte sig direkte på celleoverflader og derved fremme, at hvide blodlegemer (“æder”) mikroorganismerne. Disse mekanismer er især vigtige de f'ørste halvandet leveår, hvor det øvrige immunsystem ikke er ordentligt modnet. se mere om MBL-mangel nedenfor.

Ved svækkelser i immunsystemet nedsættes modstandskraften mod både bakterier, virus, svampe og parasitter af forskellig art. Evnen til at bekæmpe andre fremmede celler hæmmes også, hvilket udnyttes i forbindelse med transplantationer, hvor man altid må behandle med immunsystemhæmmende midler. Immundefekter kan være medfødte eller erhvervede. Svære infektioner, fjernelse af milten og overdreven behandling med antibiotika er eksempler på det sidste.

At antibiotika kan give hæmning af immunsystemet (specielt immunglobulin A) skyldes, at en række godartede bakterier er nødvendige for, at kroppen hele tiden danner en tilstrækkelig mængde antistoffer, der øger modstandskraften generelt. Også dårlig kost, mangel på motion og mange former for medicin, andre kemiske stoffer og forurening svækker immunforsvaret, fx tobaksrøg. Det samme gælder overdrevent alkoholforbrug og radioaktiv bestråling. Nogen mener, at jordstråling kan svække immunsystemet. Stress er også immunhæmmende.

Behandling

Den bedste måde at styrke immunforsvaret på er at leve sundt i videste forstand. Først og fremmest er en sund og varieret kost nødvendig, da kroppen er nødt til at få alle livsvigtige vitaminer og mineraler, livsvigtige fede syrer og aminosyrer (byggestenene til æggehvidestofferne) for at kunne opretholde et effektivt fungerende immunsystem. Mangel på bare et enkelt af stofferne, fx zink, vil give problemer med næsten 100 forskellige enzymprocesser. Jernmangel er hos børn og unge i puberteten en hyppig grund til svækkelse af immunforsvaret. Men det nytter ikke at tage for meget, da overskud af et mineral eller vitamin kan hæmme andre. For meget jern kan være meget skadeligt. Der skal være balance i kosten.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Det er også vist, at D3-vitamin er vigtigt for lungefunktionen og mange andre organers funktion, blandt andre hjertet. D-vitamin er ikke kun et vitamin, men et hormon.

Næsten alle danskere har, undtagen måske i de to sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud på 5-10 mikrogram (400-800 enheder) er i dag anset for at være alt for lavt. Vores reelle behov er mindst 50-60 mikrogram (2.000-2.400 enheder), og nogen skal have mindst 100 mikrogram D3-vitamin dagligt for at få nok. Man kan nu købe D3-vitaminer i styrken 20, 30 eller 35 mikrogram hos Matas eller i helsekostforretninger. Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).

Ved sarkoidose (Boecks sygdom) skal man undgå at tage ekstra D-vitamin.

Kosten skal helst være naturlig og så fri for kemikalier som muligt. Der er en fordel af nedsætte mængden af protein fra dyr og i stedet spise flere proteinrige fødevarer fra planteverdenen. Forsøg har bla.vist, at en vegetabilsk kost kan nedsætte aktiviteten ved autoimmune sygdomme. Spar på fedt, pas på skjult fedt og brug koldpressede olier, fx olivenolie eller rapsolie. Fiskeolie er også godt.

Tarmbakteriefloraen er meget vigtig for opretholdelse af et godt immunforsvar. Man kan stimulere en normal tarmbakterieflora ved at spise sundt og især undgå sukker, hvidt mel og anden raffineret kost. Desuden ved at tage tilskud af mælkesyrebakterier, f.eks. som yoghurt, i kapsler eller som Vita Biosa. Man kan også få probiotika som tyggetabletter i form af Symbiolactis 5PB, der indeholder 5 slags mæleksyrebakterier som er coatede, så de ikke bliver ødelagt af mavesyren.

Det bliver mere og mere klart, at indholdet af antioxidanter i kosten er meget vigtigt. Disse stoffer beskytter kroppens cellers styrende æggehvidestoffer (DNA) mod ødelæggende ændringer på grund af angreb fra frie iltradikaler, der dannes i forbindelse med iltens omsætning i kroppen, især hvis man er belastet af fremmede kemiske stoffer. Vitamin C, især i naturlig tilstand, samt vitaminerne E og A og mineralerne selen, zink og kobber er særlig vigtige for immunsystemet, men kan ikke stå alene.

Skal man vælge et særlig effektivt tilskud med kraftig antioxidantvirkning, er Q10 samt ekstrakt af oregano (Andante) og ekstrakt af kerner fra røde vindruer (ActiVin) gode valg. Nogle mennesker har problemer med at danne den livsvigtige gammalinolensyre i kroppen og har derfor gavn af tilskud af denne. Hvidløg er også godt, og det virker som et naturligt antibiotikum.

Farvestofferne, pigmenterne, i frugt og grønt er kraftige, naturlige antioxidanter, og nogen forskere mener f.eks., at det er disse pigmenter i frugt og grønt, der sammen med olivenolie er hovedårsagen til, at man på Kreta lever ca fem år længere end danskerne. Krydderurter har endnu stærkere antioxidant effekt.

I det hele taget betyder det meget for modstandskraften mod infektioner, at de får nok af vitaminer og mineraler, først og fremmest gennem en sund og varieret kost, men mange spiser ensidigt og for lidt grønt og frugt, så det er nødvendigt at give tilskud.

Zink spiller for eksempel en stor rolle for immunforsvaret og kan for eksempel ved at blive giver sammen med antibiotika forbedre virkningen, forkorte sygdommen og opholdet på hospitalet.

Brug af kroppen i form af muskelarbejde eller motion styrker immunforsvaret betydeligt. Men overdriver man, fx ved elitesportspræstationer, kan immunforsvaret blive svækket. Regelmæssig kropsbrug og motion er derfor nødvendig. Fx en halv times rask gåtur daglig som et fornuftigt minimum. Kolde afvaskninger og bade har især i tidligere tider været brugt til at stimulere modstandskraften med, og det er i hvert fald et faktum, at vinterbadere sjældent er syge.

Sindet står i intim forbindelse med immunforsvaret. Der kan fx påvises nerveender i alle lymfekirtlerne, og også ved hjælp af signal eller budbringermolekyler står hjernen i forbindelse med immunsystemet og resten af kroppen. En ny videnskab, kaldet psyko neuro immunologi beskæftiger sig med dette. Det er vist, at man alene ved tankens kraft og sindets forestillinger (visualisering) kan stimulere immunforsvaret. Information fra lægen om, hvad det er, man skal stimulere, f.eks. de naturlige dræberceller, har derfor stor betydning for immunforsvaret. Stress og afmagt svækker derimod. Sind krop teknikker som meditation, yoga, afspænding, Qi Gong m.fl. kan styrke modstandskraften meget ved at give balance i sind og krop.

Kostilskuddet LongoVital er rigtig godt for immunsystemet. 2 x 3 i en måned, derefter 1 x 3. Olivenbladsekstrakt er også godt, fx OliVir, samme dosering.

Flydende er ”Seks sunde urter” godt og styrkende til over 50-årige. BioStrath er godt til alle aldre. Det samme gælder Echinacea præparater.

Et udtræk af mikroalger ved navn Immulina har ved et klinisk studie i Danmark vist sig at styrke immunsystemet hos sunde unge og gamle. Studiet bekræfter tidligere studier i laboratorium- og dyreforsøg på University of Mississippi og Johns Hopkins University.

Der blev i det danske forsøg givet 400 mg Immulina dagligt i 8 uger, og man kunne konstatere klare bedringer af immunsystemet. Man har beregnet, at Immulina har en immunstyrkende aktivitet, der er 40 gange højere end Echinacea.

28-7-2009