Kroppen er et fint elektrisk system, der har brug for fysisk kontakt med jorden for at få de elektroner fra jorden, som hjælper med at hele kroppen. Og med de skavanker, vi moderne mennesker får, kan vi bruge al den hjælp, vi kan få. Det handler om at få strømperne af og gå med bare tæer eller sove på et specielt lagen.
Alle har prøvet det. At blive helt elektrisk. Ikke af glæde eller gode nyheder. Men bogstaveligt talt elektrisk i fysisk forstand. Hvad enten vi har gået på et syntetisk gulvtæppe eller kørt bil, så bliver vi opmærksomme på det, når vi får et rap over fingrene. Det er harmløst, men nogle forskere fremfører, at elektricitet, dvs. positive eller negative ladninger, faktisk har stor indflydelse på blandt andet vores immunsystem, hormonniveau og generelle velbefindende.
Vores kroppe er en af deltagerne i et fysisk trekantsdrama. Desværre er de to andre deltagere ikke nydelse og lyst, men derimod elektroner og frie radikaler.
De frie radikaler hører man oftest om i forbindelse med hudpleje, hvor de skaber rynker, fordi de nedbryder hudens kollagen. Men frie radikaler virker også længere inde i kroppen. De spiller f.eks. en central rolle ved inflammation, dvs. betændelsestilstande, som mange sygdomme udspringer af. For at eliminere inflammationen kan man tilføre elektroner. Da de frie radikaler er positivt ladede, vil de negativt ladede elektroner neutralisere deres virkning.
Det skriver en gruppe udenlandske forskere om i artiklen “Earthing: Health Implications of Reconnecting the Human Body to the Earth´s Surface Electrons”, udgivet i det videnskabelige tidsskrift “Journal of Environmental and Public Health i starten af 2012. Alle artiklens forfattere er udenlandske, for ingen danske forskere beskæftiger sig specifikt med jordens indflydelse på vores helbred, når det kommer til elektriske ladninger. Emnet hedder earthing.
Dog findes der danskere, herunder også læger, der mener, at kroppen bør opfattes som et energisystem, og at vores velbefindende har gavn af, at vi er i fysisk kontakt med jorden. F.eks. ved at gøre noget så simpelt som at gå med bare tæer udenfor. En af de danskere er praktiserende læge Helge Volkmann, der kender til de forhold, vores celler kræver for at fungere bedst muligt.
– For at en celle fungerer optimalt, skal der være en helt bestemt spændingsforskel mellem cellekernen og celleoverfladen. Dvs. forskellen mellem den elektriske ladning inde i cellen og ladningen uden for cellen skal have en bestemt størrelse. Ellers har cellen svært ved at transportere stoffer gennem overfladen, og så har man et problem, siger Helge Volkmann.
Det viser sig, at celler, ligesom deres ejermand, kan blive stressede.
– Ilt, som er positivt ladet, forårsager såkaldt oxidativ stress, og det er skadeligt for cellerne, forklarer læge Helge Volkmann.
Men det er ikke kun på celleplan, at vi har brug for en bestemt spændingsforskel. Når parterne er en menneskekrop og jorden, skal spændingsforskellen ideelt set være nul, hævder earthing-teorien.
Normalt går vi og bliver positivt opladet. Og det er dårligt for kroppen.
– Forsøg med earthing viser faktisk, at folk, der bliver “earthet” eller for at bruge det danske udtryk “jordet”, opnår samme spænding som jorden, altså en spændingsforskel på nul. Men endnu vigtigere er, at personerne også har bedre måltal for forskellige fysiske parametre, siger læge Helge Volkmann.
At jorden påvirker vores krop kan virke som en absurd tanke, men tænk f.eks. på ekstreme vejrfænomener:
– Kraftigt tordenvejr er årsag til forskellige kropslige symptomer. Man kan blive tung i hovedet, træt, få hovedpine, sove dårligt og blive irritabel. Fælles for tordenvejr og andre meteorologiske fænomener, f.eks. fønvinden i Alperne og siroccoen i Nordafrika, er, at de er meget positivt ladede, og det påvirker kroppen, siger læge Helge Volkmann.
En anden, der kender indgående til earthing-teorien, og endda har arrangeret foredrag på dansk grund sammen med biofysikeren James Oschman, der forsker i earthing, er civilingeniør Sten Augsburg fra virksomheden Q Living. På klinikken i København beskæftiger man sig bl.a. med energimedicin, herunder earthing. Energimedicinen handler om kroppens elektriske systemer og energibaner, hvilket behandlingsmetoderne akupunktur og zoneterapi også er baseret på.
Da Sten Augsburg i 2008 hørte James Oschmans foredrag om earthing, virkede det logisk for ham, at det moderne menneske er i underskud af elektroner, fordi det mangler den simple fysiske kontakt med jorden.
– Hvis man tænker på, at vi i tusindvis af år har levet på en bestemt måde, hvorefter vi totalt skifter spor, så er det klart, at skiftet kan have konsekvenser for sundheden, siger Sten Augsburg.
Det helt store skift, som Sten Augsburg henviser til, skete i 1960’erne, da brugen af sko med gummisåler blev udbredt. I modsætning til tidligere tiders lædersåler, som tillod jordens frie elektroner at passere, når læderet blev fugtigt og elektrisk ledende, virkede gummisålerne diametralt modsat. Nemlig isolerende.
Gummisålerne er bare kulminationen på en uundgåelig udvikling, der gradvist har skabt større og større afstand mellem mennesket og naturen. I flere tusind år har vi nemlig sovet, siddet eller stået på jorden med enten bare tæer eller kun med skind som isolation. Nu har vi udskiftet jordhulerne med parcelhuse, stukket de bare tæer i et par gummisko, og selv ikke den hårdeste jægersoldat kunne drømme om at sove direkte på jorden.
Men når jordens frie elektroner ikke har direkte adgang til vores krop, er der frit spil for inflammationer og frie radikaler. Derfor sammenkæder biofysiker James Oschman og hans forskergruppe de seneste årtiers dramatiske stigning i antallet af kroniske, inflammatoriske eller immunrelaterede sygdomme med elektronunderskud.
Ligesom læge Helge Volkmann nævner Sten Augsburg de frie radikaler:
– Egentlig er det en del af kroppens healingrespons at danne frie radikaler. Det sker f.eks., når du får et sår, der bliver rødt, varmt, hævet og ømt. Det er kroppens naturlige forsvar. Problemet har du først, hvis en betændelse bliver kronisk, og lige akkurat kronisk inflammation er årsag til mange sygdomme, bl.a. leddegigt og visse tarmsygdomme, siger Sten Augsburg.
Men earthing er ikke bare for syge personer med kronisk inflammation. Raske mennesker kan også få noget ud af det. På den syv-dobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrongs cykelhold bruger man earthing, for at rytterne kan restituere og have færre smerter mellem de fysisk opslidende etaper. Earthing har nemlig vist sig at være effektivt mod DOMS, delayed onset muscle soreness, der frit kan oversættes til: Det-gør-megaondt-og-jeg-kan-knapt-nok-gå-to-dage-efter-en-tur-i-fitness-centeret. I lægelige termer er DOMS en akut inflammation i overbelastede muskler, og der er kun mulighed for at lindre smerterne. Ingen kendt behandling kan forkorte restitutionsperioden.
Indtil man i et forsøg med DOMS og earthing lod mandlige testpersoner udføre ens fysiske øvelser, og kun lod halvdelen af dem sove på et earthing-lagen. Immunforsvaret hos de testpersoner, der ikke var earthet, viste sig at være mere aktivt end de andres. Det tydede på, at inflammationen var værst hos dem. Hos den earthede gruppe observerede man endda for første gang nogensinde en kortere restitutionstid.
Her i Danmark findes der, ifølge kilder i miljøet, ingen cykelhold, der har prøvet earthing.
– Jeg er ikke den eksperimenterende type, så jeg vil vide, at tingene virker, før jeg selv gør noget, siger 32-årige Sarah Eskildsen.
Hendes søvn føltes dybere, og hun var mere udhvilet, når hun sov på sin kærestes earthing-lagen. Derfor købte hun selv et fra USA.
Sten Augsburg fra Q Living, der selv sælger og rådgiver om earthing-produkter, forklarer, hvordan lagnet virker.
– Der er indvævet en tynd sølvtråd i lagenstoffet, som man knapper en ledning fast på. Ledningen skal være forbundet til jord via et jordspyd, som er stukket direkte i jorden udenfor. Hvis dette ikke er muligt, kan man ofte koble lagnet til en radiator, hvis den er forbundet til jord. På den måde kan man have kontakt til jorden, selv om man er indendørs, siger Sten Augsburg.
Med sine kun 32 år har Sarah Eskildsen ikke nogen kropslige skavanker, som hun håber at slippe af med ved at sove på lagnet, men hendes lægge har altid været et problem, fordi de har smertet lidt.
– Den første uge sitrede mine ben. Jeg vidste ikke, om det var godt for mig eller ej, men efter en periode holdt det op, og nu føles mine lægge bedre, siger Sarah Eskildsen, om dengang hun begyndte at sove på sit earthing-lagen.
– Gå med bare tæer udendørs – 30 minutter dagligt gør en stor forskel, men mindre har også effekt.
– Lig på jorden – en del af din bare hud skal have direkte kontakt.
– Brug et earthing-produkt – specielt elektrisk ledende lagen eller måtte til skrivebord.
To danske webshops sælger earthing-produkter, herunder bogen Earthing:
Forrige artikelKnoglesundhed: Vores bærende indre
Næste artikelHormonspiral – derfor skal du vælge den