Sukker er ikke det eneste middel til at gøre juletiden sød.
Julen er en magisk tid, hvor familie og traditioner står i centrum. For mange af os inkluderer juletraditioner søde lækkerier som pebernødder, klejner, konfekt og julekager. Alle godterne kan bidrage til glæde og samhørighed, men det er vigtigt at huske på, at de også ofte indeholder store mængder sukker. Store mængder sukker har negativ effekt på søvn, immunforsvar og generel sundhed.
Fokuser på naturlig sødme: I stedet for tilsat sukker kan du bruge naturligt søde ingredienser. Frugt som dadler og bananer kan bruges som sødemidler i bagværk og desserter. Du kan også bruge honning eller ahornsirup i opskrifter, da de tilføjer sødme uden raffineret sukker. Prøv at eksperimentere med naturlige sødemidler for at opnå den sødme, du ønsker i dine juleretter.
Spis godter som en dessert: Når I spiser godter som dessert efter et rigtigt måltid med grove kulhydrater, sundt fedt og protein, så hjælper det kroppen til at holde et mere stabilt blodsukker. Det har betydning for både immunforsvar, hormonsystem, hjernen med mere.
Dyrk sukkerfri traditioner: Tag en dejlig skovtur med familien. Find brætspil frem og tag en hyggelig dyst. Lav julepynt sammen. Sæt pris på tiden sammen med familien og vennerne i stedet for at fokusere på sukkerfyldte lækkerier.
Her er nogle tips til at skabe den perfekte julehygge med børnene uden at overbelaste sukkerindtaget.
1. Sundere alternativer til julesmåkager
I stedet for at ty til traditionelle julesmåkager med store mængder sukker, kan du eksperimentere med sundere alternativer. Lav havregrynskugler, hvor du bruger dadler eller bananer som naturlige sødemidler. Du kan også tilføje nødder og tørret frugt for ekstra smag og næringsværdi. Denne type småkager er ikke kun lækre, men også mere næringsrige.
2. Vælg gerne sunde snacks
Nødder og frisk frugt er fantastisk supplement som snacks i juletiden. Du kan også putte lidt peanutbutter i dadler som en lækker snack. Søde appelsiner kan dyppes med den ene ende i god mørk chokolade mindst 70%.
3. Skru ned for de søde drikke
Varm kakao er en vinterdrik der ofte er fyldt med sukker. Prøv at lave dine egne varme drikke, hvor du bruger mindre sukker eller erstatter det med honning og/eller stevia. Du kan også tilføje krydderier som kanel og ingefær for at give smagen et ekstra pift. Undgå for meget saft og sodavand. Server i stedet danskvand med frisk frugt i glasset. Fødevarestyrelsen anbefaler ingen søde drikke til børn under 3 år. Og max ¼ L sodavand eller saft (dvs. ca 1 stort glas) om ugen.
4. Sæt ekstra point på sundhedskontoen,
hvor du kan Vi ved, at juletiden bringer lidt ekstra sukkerstads. Giv derfor kroppen ekstra sundhed, hvor du kan. Snit masser af grøntsager til eftermiddagsmaden, lad morgenmaden være ekstra sund – f.eks. ristet rugbrød med en skive avocado og lidt tomat, lav lækker grøntsagssuppe til aftensmaden, put godt med hapse-grønt i dit barns madpakke osv.
5. Fokus på motion og aktiviteter
Julehygge handler ikke kun om mad og slik. Det er også en tid til samvær og aktiviteter. Planlæg udendørs aktiviteter som skøjteløb på en skøjtebane eller i en skøjtehal, vinter- vandreture eller en hyggelig cykeltur med varm te i kurven. Dette hjælper med at holde blodsukkeret stabilt og fordøjelsen i balance.
6. Undgå overspisning
Det er let at overspise i julemad og slik for både store og små i løbet af ferien. Prøv at undgå at spise for meget ved at vælge mindre portioner og giv børn og voksne små tallerkener. Dette kan hjælpe med at undgå overspisning og gøre det lettere at kontrollere bl.a. sukkerindtaget.
7. Giv sukkerfri gaver
Når du køber julegaver og måske kalendergaver, så undgå at købe slik og søde sager. Giv i stedet alternative gaver som bøger, blade, hobbyting, legetøj eller oplevelser i stedet. Julen behøver ikke at være en tid med overflod af sukker for at være hyggelig. Lad julehyggen begynde med lidt mindre sukker, men med masser af glæde og samhørighed.
Denne sukkerfri julekonfekt er en lækker og sundere erstatning for traditionel julekonfekt, da det er sødet naturligt med dadler og ikke indeholder tilsat sukker. Det er også fyldt med gode næringsstoffer fra nødderne og kakaoen.
Ingredienser:
• 1 kop dadler, udstenede
• 1 kop nødder (f.eks. mandler, valnødder eller hasselnødde )
• 2 spiseskefulde usødet kakao
• 1 spiseskefuld kokosolie
• En knivspids vaniljepulver (valgfrit)
• En knivspids salt
• Kokosmel eller frysetørrede hindbær (til at rulle konfekten i, valgfrit)
Sådan gør du:
• Blød dadlerne op: Placer dadlerne i en skål med varmt vand i ca. 10 minutter for at blødgøre dem.
• Afdryp dadlerne og fjern eventuel overskydende væske.
• I en foodprocessor eller blender skal du blande dadler, nødder, kakao, kokosolie, vaniljepulver og en knivspids salt, indtil blandingen er glat og ensartet. Det kan godt tage et par minutter.
• Form blandingen til små kugler eller andre ønskede former og rul dem i kokosmel eller frysetørrede hindbær.
• Anbring konfekten på en bakke eller tallerken og lad den køle af i køleskabet i mindst en time, indtil den er fast.
• Opbevar din sukkerfri julekonfekt i en lufttæt beholder i køleskabet eller i fryseren.