14 stk.
125 g. kogte hvide bønner
500 g. kogte og kolde kartofler
1 lille løg
1 lille bundt purløg
frisk chili efter smag (kan undlades for en mere børnevenlig version)
40 g. havregryn (jeg har brugt grovvalsede)
¾ tsk. salt
friskkværnet peber
50 g. sesamfrø til at panere frikadellerne i
Kom bønnerne i en skål og mos dem groft med en gaffel eller kartoffelmoser. Tilsæt kartoflerne og mos igen til en lidt grov mos. Riv løget på den fine side af rivejernet og skær chilien i meget små tern. Skyl purløget og hak eller klip det i små stykker.
Bland alle ingredienser sammen i skålen med kartofler og bønner og form herefter 14 frikadeller af farsen. Vend frikadellerne i sesamfrø og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag frikadellerne i ovnen på 175 grader i 30 minutter. De skal vendes ca. halvvejs.
Du kan evt. tilsætte lidt revet ost eller gærflager (vegansk ostesmag) for ekstra smag.
Frikadellerne spises til en god salat eller på et stykke groft brød – både kolde og varme.
Fra www.trinevesteraa.dk