Klimalov – ikke lige nu

Tirsdag i sidste uge debatterede de i Folketinget borgerforslaget Dansk klimalov nu. I forlængelse heraf havde de en forespørgselsdebat om en styrket klimalov. Her havde både regeringen med Dansk Folkeparti og oppositionspartierne vedtagelsestekster til drøftelse. Torsdag blev regeringen med Dansk Folkepartis tekst stemt igennem, og det betyder, at der ikke kommer nogen ny klimalov nu.

For selvom især Venstre og Det Konservative Folkeparti har udtrykt opbakning til borgerforslaget Dansk klimalov nu – Liberal Alliance har været mere tilbageholdende med deres støtte – tyder det ikke på, at der sker nogen lovændring på den her side af et valg.

Ved debattens afslutning i salen i sidste uge gjorde energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt det klart, at han sætter gang i arbejdet med at udforme en ny klimalov straks, men at der nok ikke vil blive fremsat noget konkret forslag før i næste samling.

Det er på trods af, at det igennem hele debatten var svært for ordførerne fra oppositionspartierne at få ministeren til at fremhæve noget konkret, som han ikke var enig i, i borgerforslaget. Faktisk sagde han flere gange fra talerstolen, at han umiddelbart stod inde for de seks bærende principper i forslaget.

Borgerforslaget er fremsat af 11 forskellige organisationer og har i skrivende stund 66.617 underskrifter på borgerforslag.dk

Vil have befolkningens holdning til indhold

John Nordbo fra organisationen Care, en af medstillerne til forslaget, er uforstående overfor blå bloks standpunkt.

– Jeg forstår ikke holdningen, at de ikke er imod forslaget, men heller ikke vil stemme for. Det er ærgerligt, og jeg synes, det er en noget vattet udmelding, de kommer med, siger Nordbo.

Han mener, at regeringen burde være klarere i deres standpunkt. Og det var da heller ikke nemt at få en klar melding fra ministeren, til spørgsmålet om, hvorfor de ikke vil stemme for forslaget i sin nuværende form. Ministeren var derimod meget klar omkring, at han vil igangsætte høringer blandt befolkningen, så alle kan komme med deres indspark og holdninger til, hvad en klimalov skal indeholde.

Befolkningen har givet deres stemme til kende

Det stiller Matthias Söderberg, klimarådgiver for Folkekirkens Nødhjælp, som også står bag det nuværende borgerforslag, sig dog undrende overfor.

– Mere end 65.000 er allerede blevet ”hørt”. Jeg ved ikke, hvad ministeren har tænkt sig med de her høringer – hvis han vil spørge organisationer, er det jo ikke så folkeligt. Og hvis han vil gøre noget mere folkeligt end borgerforslaget, synes jeg, det er spændende at se, hvordan det kommer til at se ud, siger han.

Også John Nordbo undrer sig.

– Folk har ved at skrive under understreget, hvad de mener. Over 60.000 har skrevet under, og det er altså ikke nemt at få så mange underskrifter, siger han.

Dertil kommer, at der samlet er omkring en kvart million danske medlemmer i de 11 organisationer, som de facto kan siges at bakke op om deres forslag.

Opposition ønsker handling nu

Flere af oppositionspartierne giver også udtryk for, at de ikke ønsker at trække processen i langdrag. Klimaordfører Ida Auken (B) forklarer i et skriftligt svar, at Radikale Venstre mener, at forslaget kan stemmes igennem, som det er, og at der ikke er nogen grund til at forsinke det yderligere.

Når regeringen alligevel vælger at agere, som de gør, på trods af at ministeren gang på gang har udtrykt behovet for handling, ser John Nordbo det som et udtryk for uenighed i regeringen og interne stridigheder i Venstre.

– Jeg tror, at der er uenigheder på klimaområdet. Dagen efter debatten var Søren Pape (C) på TV2 21.30, hvor han sagde, at han synes, der skete for lidt, siger Nordbo.

Venstre afviser, at der er strid på området.

Bistand og budgetter

Ministeren har lagt op til, at der kommer et forslag til en ny klimalov til efteråret, og han siger med al tydelighed, at klimaet er et meget vigtigt emne for regeringen og Venstre. Det mener han også, er tydeligt, når man kigger på den energiaftale, som regeringen tidligere har vedtaget.

I processen med at udforme det nye forslag fremhæver Matthias Söderberg, klimarådgiver for Folkekirkens Nødhjælp, den internationale forpligtigelse i form af blandt andet klimastøtte til ulande som særlig vigtig.

– Hvis man tager vores pakke (borgerforslaget, red.) så er alt med, men når der skal igangsættes en ny proces, ved vi ikke, hvad vi ender med. Det er muligt, at nogle prioriteter bliver anderledes. Jeg mener, det er særlig vigtigt at huske, at Danmark ikke kan redde klimaet selv, derfor skal bistanden tænkes med.

John Nordbo peger på vigtigheden af at få lavet et samlet CO2-budget.

– Vi skal vide, hvor meget vi må udlede frem mod 2050, og så skal vi regne tilbage og lave delmål, så vi kan holde os under 1,5 grader.

Der er rimelig bred enighed på tværs af partierne om, at der er behov for en klimalov. Hvordan den præcist kommer til at se ud, får vi nok først afklaring på efter valget.