Opskrifter

Knoldselleri frikadeller

En sund opskrift på knoldselleri frikadeller til madpakken eller aftensmaden

18. april 2022

16 -18 stk.

Det skal du bruge

600 g knoldselleri renset vægt

1 persillerod (90 g) renset vægt

1 lille løg (40 g) renset vægt

5 stilke timian

1 tsk salt

Frisk kværnet peber

100 g kikærtemel

50 g havregryn

1 spsk tahin (30 g)

½ tsk chilipulver

Sesamfrø

Sådan gør du

Skær skrællen af knoldsellerien og skræl persilleroden. Pil løget, skyl timianstilkene og tag bladene af stilkene, hvis stilkene er meget grove – ellers kan det hele bruges. Kom grøntsager og timian i foodprocessoren og kør, til det er findelt. Tilsæt de øvrige ingredienser og kør igen til det er en ensartet masse. Det kan være nødvendigt at skrabe ned ad siderne undervejs for at hjælpe foodprocessoren lidt på vej.

Form frikadeller af farsen – pres dem godt sammen, så de ikke falder fra hinanden. Vend frikadellerne i sesamfrø (kan undlades, men det giver frikadellerne et ekstra pift). Placer frikadellerne på to bageplader beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen ved 175 grader varmluft i 30 minutter.

Server frikadellerne til en god salat eller med sovs og kartofler. Frikadellerne er også velegnede til et godt stykke smørrebrød.

Timian ikke bare smager dejligt, men er også godt for luftvejene. Timian indeholder den æteriske olie Thymol, der virker desinficerende. Hoster du eller har øm hals, er te brygget på timian velegnet til at lindre.

Forrige artikelBrobygger mellem traditionel medicin og det alternative

Næste artikelOsteopati: Helhedsorienteret smertebehandling

Trine Vesteraa

Ernæringsterapeut
Skribent på Naturli siden 2012.