Kolesterol

Kolesterol er en samlebetegnelse for visse fedtstoffer – lipider – i blodet. På trods af mange års advarsler mod kolesterol, lever ældre længere med et højt kolesteroltal end med et lavt.

Det er især to former for kolesterol, man interesserer sig for: LDL-kolesterol, også kaldet det ”dårlige” kolesterol, og HDL-kolesterol, også kaldet det ”gode” kolesterol. LDL-kolesterol skal helst ligge på 3,6 eller lavere, og HDL skal være oppe i nærheden af 2,0. Det er forholdet mellem de to former for kolesterol, man især er interesseret i. Hvis ikke kolesterol ligger meget højt, er der dog meget, der tyder på, at kolesterol ikke har nogen særlig betydning i sig selv, og at det især er medicinalindustrien, der har gavn af ”kolesterolskrækken”.

Målingen af kolesterol skal ske fastende, da man ellers ikke kan stole på måleresultaterne. Totalkolesterol kan dog godt måles, når man ikke er fastende, men værdien af toltalkolesterol (HDL + LDL + VLDL) er ikke ret stor. Man skal i hvert fald have tallene hver for sig. Skal man måle HDL-kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerid, skal man have været fastende i 10-12 timer. Kolesterol er højere, hvis man står op, end hvis man ligger ned. Prøven bør derfor tages, mens man sidder, efter et kort hvil.

Kolesterol påvirkes af kroppens tilstand

Kolesterolværdien påvirkes af en persons almene tilstand. Den kan være lav ved kronisk sygdom, som f.eks. kræft, og ved dårlig nyrefunktion. Kolesterolniveauet vil typisk også være lavt efter akut svær sygdom og efter vægttab.

Der kan også være variation ved selve målingen i laboratoriet. Man kan derfor ikke ud fra små variationer i de resultater, man får ved en måling af kolesterol, sige noget om de reelle ændringer fra sidste måling. Målingen kan variere op til 1 mmol/liter ved kontrollerne. Man bør heller ikke blive sat i behandling mod for højt kolesterol, før der er foretaget mindst to målinger. Se senere om de naturlige metoder til at nedsætte kolesterol og ændre kolesterol i en sundere retning (større HDL og lavere LDL).

Mættet fedt og LDL kolesterol

Det er især indholdet af mættet fedt i kosten, der har betydning for indholdet af LDL-kolesterol i blodet. Mættet fedt kommer især fra mælkefedt, men også fra dyrefedt. Man kan dog godt spise mættet fedt med måde, uden at det betyder noget for sundheden, og visse fedtsyrer i mættet fedt er vigtige for blandt andet hjernen. Transfedtsyrer er derimod skadelige og vil yderligere kunne øge LDL-kolesterol samtidig med, at det gode, hjertebeskyttende HDL-kolesterol nedsættes. Transfedtsyrer dannes, når man gør flydende olie fast, f.eks. under fremstilling af margarine, og når olier og margarine opvarmes til stegetemperatur. Når man steger i smør, dannes der ikke transfedtsyrer, så mejerismør er egentlig det bedste og sundeste til stegning, men man må stadig kun bruge lidt af det. Der er dog også transfedtsyrer i mælkefedt og smør, men det er af en anden slags. Smørret skal være økologisk (koen er fodret med græs og hø) og kærnet.

I det hele taget er stegning ikke særlig sundt, da der også dannes stoffer, der kan virke kræftfremkaldende, især ved stegning ved høj temperatur, hvor fedtstoffet ryger, og det, man steger, bliver sort på overfladen. Når man steger frikadeller, er det vigtigere, at man har købt kød med lille fedtindhold, end om man bruger lidt mere eller mindre fedtstof til stegningen, fx lidt smør og lidt olivenolie sammen. Kogning er langt bedre. Til stegning er smør og kokosfedt det bedste, da det ikke harsker. Især er kokosfedt godt til stegning ved høj temperatur og langtidsstegning.

Fedtstoffer, der gavner kolesterol

Olivenolie øger det gode HDL-kolesterol, men ikke LDL-kolesterol, og det samme gælder f.eks. hørfrøolie. Fiskeolie er også godt fedt med stort indhold af gode fedtsyrer. Den nedsætter en tredie form for fedt i blodet, nemlig triglyceriderne, der heller ikke må ligge for højt. Regelmæssig motion er med til at øge det gode HDL-kolesterol, der er vigtigt for at forebygge blodpropper i hjernen og hjertet.

Forskning viser, at omega-3 fedtsyrer (for eksempel fra fisk, fiskeolie og hørfrøolie) nedsætter inflammation (den betændelsesagtige tilstand i blodårerne), forebygger rytmeforstyrrelser og pludselig hjertedød samt blodpropper (Mol Cell Biochem. 2004 Aug; 263(1-2): 217-25). Samtidig nedsættes total kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider. ( J Am Acad Nurse Pract. 2004 Sep; 16(9): 384-95).

Statiner og kolesterol

Schweiziske forskere har gennemgået 97 randomiserede og kontrollerede undersøgelser, der omfatter 275.000 mennesker, og hvori blodfedt-nedsættende tiltag (statiner) blev sammenlignet med placebo (snydetabletter) eller den sædvanlige kost. Forskerne fandt, at statinerne nedsatte risikoen for hjertedød med 22%, mens omega-3 fedtsyrerne nedsatte risikoen med 32%. Statiner nedsatte risikoen for død af alle årsager med 13%, mens omge-3 fedtsyrerne nedsatte denne risiko med 23%. (Arch Int Med. 2005 Apr 11; 165(7): 725-30).

Brug af kolesterolsænkende statiner med start inden for to uger efter en blodprop i hjertet nedsætter ikke risikoen for at dø eller for at få nye blodpropper inden for en fire måneders periode. Heller ikke behovet for ballonudvidelse eller bypass operation. Det viser en sammenfatning af 12 studier med i alt 13.000 patienter med akut hjertesygdom, som efterfølgende var behandlet med enten statiner eller placebo (fupmedicin). (JAMA 2006; 295; 2046-56).

Den arvelige kolesterol

For højt kolesterol kan være arveligt betinget på grund af en mutation i genet for LDL-kolesterol. Men for det meste er for højt kolesterol ikke en sygdom i sig selv, men et symptom på, at der er gået noget galt i samspillet mellem gener og miljøfaktorer, blandt andet for meget mættet fedt i kosten og mangel på motion. Der kan f.eks. være tale om for meget jern i blodet, for lidt magnesium, for lidt testosteron, eller for meget af aminosyren homocystein (se senere). Der kan være for lavt stofskifte, nyrelidelse eller leverproblemer i form af skrumpelever (biliær cirrhose) eller problemer med afløbet af galden.

En forsker fra Ukraine. Dr. Sergei A. Dzugan, peger på, at kolesterol er byggestenene for en hel del af kroppens hormoner. Han og andre mener, at tendensen til at stige i kolesterol med alderen skyldes en svigtende hormonproduktion, som kroppen så prøver at modvirke ved at sætte mængden af kolesterol i blodet op. Han mener også, at baggrunden for den arveligt betingede kolesterolforhøjelse kan skyldes en familiær tilbøjelighed til nedsat produktion af hormoner.

Han anbefaler, at man før start med behandling af forhøjet kolesterol ved hjælp af blodprøver undersøger mængden af hormoner i kroppen. Er den nedsat, kan man ved tilskud af hormoner sætte mængden i kroppen op til ungdommelige niveauer. Han og andre har gode erfaringer med at give tilskud af DHEA og pregnenolon, som andre hormoner dannes ud fra, samt med tilskud af Q10 og N-acetylcystein, som understøtter en sund leverfunktion.

Snak med en kostkyndig person

Det er svært at finde ud af de mange signaler vedrørende sundt og dårligt fedt, så hvis man har problemer med fx for højt kolesterol, er det bedst at snakke med en klinisk diætist eller en anden meget kostkyndig person, så man kan få sit normale forbrug af fedtstof og sine spisevaner ændret i den rigtige retning. En engelsk undersøgelse har bl.a. vist, at hyppigere måltider kan nedsætte både det totale kolesterol og LDL-kolesterol, uden at påvirke det gode HDL-kolesterol (BMJ 2001 Dec 1; 323: 1286-8).

Kolesterolsænkende:

• Kostfibre, fx guar, grønsager, grov kost
• Lecithin
• Pro-anthocyaniner, fx Aronia
• Vegetarkost
• Policosanol
• Rød gærris
• Statiner
• Grøn og sort thé

Kostfibres indflydelse på kolesterol

Har man for højt kolesterol, er indholdet af ufordøjelige kostfibre i maden meget vigtigt. Kostfibrene binder kolesterol i maden, så den ikke går ind i kroppen, men ud med afføringen. Kolesterol i maden er dog ikke noget større problem, men kostfibrene binder også galdesyrerne, der kommer ned i tarmene for at hjælpe med fedtoptagelsen. Er der ikke kostfibre nok i kosten, vil en del af galdesyrerne smutte tilbage i blodet og dermed komme tilbage til leveren, hvor de bliver omdannet til kolesterol. Ved en grov, fiberrig (slaggerig) kost vil man derfor kunne nedsætte sit kolesterol efterhånden, i mange tilfælde nok til at man ikke behøver kolesterolsænkende lægemidler.

Et højt indtag af kostfibre (grønsager, grov kost) nedsætter C-reaktivt protein (CRP) til halvdelen. (NHANES. J Nutr. 2004 May; 134(5): 1181-5).

CRP er mål for den betændelsesagtige tilstand, der kaldes inflammation og som blandt andet øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper.

Naturmidler og tilskud

Kniber det med at spise nok kostfibre, kan man tage et kosttilskud af fiber fra guar i form af Guarmin eller Guarform. Begge produkter har vist sig at kunne sænke i hvert fald moderat forhøjet kolesterol til det normale, hvis man samtidig sørger for at spise det rigtige fedt og ikke for meget af det samt motionerer.

Sojaprotein, f.eks. tofu, sojabønner og sojamælk, giver et ekstra fald i kolesterolet. En undersøgelse har vist, at 30 gram sojaprotein oven i en sund og normal kost kan medføre dette. Sojaprotein er derfor godt for hjertet og kredsløbet. I undersøgelsen sammenlignede man sojaprotein med mælkeprotein, og det var kun sojaprotein, der fik blodets indhold af LDL-kolesterol og homocystein (se senere) til at falde. (Amer J Clin Nutr).

Man skal ikke overdrive med soja, da den har et stort indhold af planteøstrogener, og nyere forskning har peget på, at sojaprodukter kan øge risikoen for brystkræft.

Studier af sojabønneolies virkning har vist, at der ophobes kolesterol i hovedpulsårens væg.

Ved forhøjet kolesterol anvendes i dag lægemidler af typen statiner, der har vist sig at være effektive til at sænke LDL-kolesterol, mens de oftest også sænker HDL-kolesterol. Men de er ikke uden bivirkninger, også økonomiske, og noget tyder på, at de kan øge risikoen for en række sygdomme, for eksempel aldersbetinget nethindedegeneration, populært kaldet ”forkalkning i øjnene”.

Tilskud ved statiner

Tager man statiner, skal man tage tilskud af Q10, fx Bio-Quinon, mindst 30 mg x 2. Årsagen til dette er, at statiner nedsætter vores egen produktion af Q10, der er et vigtigt hjælpenzym i kroppen, et kraftigt antioxidant, der blandt andet modvirker svækkelse af cellernes ”kraftværker” – mitchondrierne. Allerede efter tre uger er kroppens egenproduktion af Q10 halveret.

Forskning fra Schweiz tyder også på, at nogle kolesterolsænkende midler (atorvastatin, lovastatin og pravastatin) kan undertrykke immunsystemet.

Manglen på Q10 menes også at ligge bag det faktum, at med den stærkt øgede brug af statiner er hyppigheden af svækkelse af hjertemuskelen med hjertesvigt (congestive heart failure) steg dramatisk, efter at de første statiner kom på markedet, og er steget lige siden (Vital Statistics of the United States, National Center for Health Statitistics. Figure 1. Deaths from congestive heart failure, 1968-1993).

Hvis hjerte- og kredsløbssygdomme lægges sammen, er der ikke længere nogen statistisk virkning af statinbehandling (Helsinki Heart Study).

Bivirkninger ved kolesterolsænkende statiner

Kolesterolsænkende midler af typen statiner sælges der nu for milliarder af dollars af. Det nyeste program i USA for hvem, der skal have denne type medicin, omfatter 18% af befolkningen. Statiner er en af de dyreste medicingrupper i Danmark.

Årsagen til den udbredte brug, foruden en effektiv markedsføring over for lægerne, er en række studier, hvor man har fokuseret på den relative nedsættelse af dødeligheden og ikke den absolutte. Sandsynligheden for IKKE at dø af blodprop i hjertet i løbet af 4-6 år forbedres kun med 1,1-1,5% for en patient med kranspulsåresygdom. Et studie, der fornylig er publiceret i The Lancet viser, at den absolutte gevinst ved behandling med simvastatin (Zocor) kun er 1,5%. For raske personer med højt kolesterolniveau i blodet er tallet nede på 0,4%. Hvis man har et gennemsnitligt kolesteroltal på 5,6, øges sandsynligheden for at overleve kun med 0,1%.

Dertil kommer som nævnt, at meget tyder på, at der er en række alvorlige bivirkninger ved behandling med statiner. CARE-studiet har vist, at hyppigheden af brystkræft er 13 gange så stor hos dem, som tager statiner, i forhold til de øvrige. Den absolutte risiko for at dø på grund af en blodprop i hjertet blev nedsat med 1,1%, mens risikoen for at få brystkræft steg med 4,2%. Andre studier har dog ikke vist dette. Flere og flere får problemer med allergisk muskelbetændelse og nervebetændelse, og det kan også gå ud over leveren og øjnene (grå stær samt nethinden hod diabetikere). Et finsk studie har vist, at statinerne øger risikoen for type 2 sukkersyge. Meget tyder også på, at statinbehandling kan gå ud over hukommelsen og evnen til at koncentrere sig.

Midlerne stimulerer også dannelsen af nye blodkar, hvilket kan være fint i f.eks. hjertet, men meget dårligt, hvis det sker i kræftsvulster. En del af bivirkningerne kan måske henføres til, at statiner hæmmer et enzym, der er nødvendigt for dannelsen af Q10, der er et vigtigt hjælpeenzym i kroppen og et kraftigt antioxidant. Alle, der tager statiner, skal derfor tage mindst 30 mg Q10 to gange dagligt for at modvirke denne mangeltilstand. Man har forsøgt at vise, at statiner er gode mod knogleskørhed, men et meget stort studie har vist, at dette ikke er rigtigt.

Oven i dette viser det sig, at en hel del af de hjerte- og kredsløbsproblemer, som man vil nedsætte risikoen for med statiner, skyldes noget helt andet, nemlig et for højt indhold af aminosyren homocystein i blodet. Dette kan ordnes ved at give tilskud af de billige vitaminer folinsyre, B6 og B12 (se senere).

Der er beskrevet flere tilfælde af nedbrydning af muskelvæv ved brug af statiner. Det viser sig ved smerter og muskelsvækkelse. Risikoen for dette øges ved samtidig brug af makrolidantibiotika (erytrhomycin, clarithromycin). Behandling med visse andre lægemidler samtidig (fx ritonavir, amiodaron, diltiazem, ciclosporin, colchicin, esomeprazol) øger risikoen. Det samme gælder for høj dosis af statiner, høj alder og nedsat nyrefunktion. (Tidsskr Nor Lægeforening, nr. 12, 2007; 127; 1660-61).

Råd mod åreforkalkning

Det er inflammation, betændelsesforandringer i pulsårerne, der sammen med mangel på antioxidanter fører til åreforkalkning med ophobning af fedt og kalk i de inderste lag af pulsårerne.

Følgende øger inflammationen

• Arachidonsyre (oksekød, mejeriprod., indmad)
• For mange flerumættede fedtsyrer i forhold til omega-3 – margarine
• Stegning
• Transfedtsyrer
• Sukker, insulin
• Homocystein
• Tobaksrøg
• Kunstige kemiske stoffer

Følgende modvirker inflammation:

• Antioxidanter, bl.a. C-vitamin og selen
• E-vitamin, især tocotrienoler
• Fiskeolie
• B12, B6 og folinsyre hæmmer homocystein
• Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær
• Olivenolie, omega-3 fedtsyrer
• Policosanol (Vasovital)
• Curcumin, krydderier
• Stephania tentandra – fen-fang-qi

Statiner modvirker inflammation, men der er som ovenfor nævnt mange naturlige midler, der også modvirker inflammation lige så godt som statiner, men uden disses bivirkninger.

Alternativer til statiner

Et godt alternativ til statinerne er stoffet policosanol eller octacosanol, der er et ekstrakt af voks fra sukkerrør. Det har ved tre videnskabelige undersøgelser vist sig at være mere effektivt end statinerne til at sænke det dårlige LDL-kolesterol og øge det gode HDL-kolesterol. Samtidig får det også et tredie fedtstof – triglyceriderne – til at falde, og det forebygger dannelse af blodpropper lige så effektivt som hjertemagnyl, især hvis policosanol / octacosanol suppleres med fiskeolie.

Man kan købe policosanol i helsekostforretninger som Policosanol Complex. Policosanol forebygger også dannelsen af blodpropper, da det nedsætter blodpladernes tendens til at klæbe sig sammmen, hvilket er starten på dannelsen af blodpropper.

Har man et meget højt kolesterol og er arvelig tilbøjelighed til dette, er det vigtigt, hvis man forsøger med de nævnte alternative midler, at få sit kolesterol kontrolleret med få måneders mellemrum.

Jeg kan meget anbefale at læse Dr. Uffe Ravnskovs bøger om kolesterol. Man kan også på Internettet gå ind på www.thincs.org Der er den internationale gruppe af kolesterolskeptiske lægers hjemmeside.

Antioxidanter mod skadelig kolesterol

Det er altså især LDL-kolesterol, der skal sættes ned, mens HDL-kolesterol gerne må ligge højt. Man kan yderligere nedsætte risikoen for skader fra LDL-kolesterol i form af åreforfedtning, som åreforkalkning egentlig bør hedde, ved at få tilstrækkelig mange antioxidanter. LDL-kolesterol bliver først farligt og sætter sig sammen med kalk, hvis det bliver oxideret – iltet, forharsket. Er LDL-kolesterol ikke oxideret, fungerer det selv som en antioxidant og modvirker de skadelige frie íltradikaler. Risikoen for åreforkalkning og hjerte-karsygdomme nedsættes også ved at undgå overvægt og ved at motionere dagligt. Der skal altså en samlet indsats til.

Antioxidanter fås først og fremmest fra en sund kost med mindst 600 gram grønt og frugt, der indeholder stoffer, som blandt andet bevarer sundheden i det inderste lag i pulsårerne. Er dette lag i fin stand, vil der selv ved forhøjet kolesterol ikke være nogen særlig risiko for, at der opstår åreforkalkning. Desuden er C-vitamin, E-vitamin, betakaroten og selen samt Q10, alfa-liponsyre m.fl. gode antioxidanter. Alfa-liponsyre kan købes fra Altstadt Apotheke i Flensborg. Tlf. 0049 461 26004.

Der findes flere forskellige E-vitaminer, ikke kun den sædvanlige alpha-tocopherol. For at påvirke kolesterol positivt, skal E-vitamin helst være i form af enten et blandet E-vitamin eller allerbedst i form af E-vitaminet tocotrienol, der kan nedsætte både det totale og LDL-kolesterol, forebygge åreforfedtning/forkalkning og endda få åreforkalkningen til at blive mindre. Samtidig forebygger tocotrienol også sammenklistringen af blodpladerne, der er begyndelsen til blodpropper. Tocotrienol er naturens mest bioaktive form for E-vitamin og har en antioxidantkraft på op til 60 gange større end almindelige E-vitamin. Tager man tilskud af tocotrienol, der kun kan købes fra udlandet, må det ikke tages på samme tid af dagen som andre E-vitaminer.

Urter med antioxidanter

Gingko biloba og den tibetanske urtemedicin Padma 28 er rigtig gode for kredsløbet og meget stærke antioxidanter. Grøn thé indeholder stærke antioxidanter, bl.a. katechiner.

Gurkemeje indeholder kraftige antioxidanter, blandt andet curcumin. Optagelsen af disse aktive stoffer fremmes af lecithin, der i sig selv virker meget fint på kolesterolindholdet i blodet og sammensætningen af det. Tyske forskere har ved en undersøgelse af 240 patienter med for højt kolesterol vist, at tilskud af lecithin fik total-kolesterol til at falde med 31,2%, det gode HDL-kolesterol til at stige med 31,7%, og det dårlige LDL-kolesterol til at falde med 20,6%. De tyske myndigheder har godkendt lecithin som et kolesterolsænkende middel.

Grønt med stærke antioxidanter

Artiskok, cynara scolymus, er antioxidativt virkende og hæmmer meget effektivt forharskningen (iltningen) af LDL-kolesterol, der er første trin i åreforkalkning. Den sænker også kolesterol og triglycerider i blodet ved at hæmme dannelsen og øge nedbrydningen. Det samme gælder for chili.

Blåbær og andre sorte bær som Aronia, kirsebær, solbær og hyldebær, indeholder nogle kraftige antioxidanter ved navn pro-anthocyaniner, der sænker kolesterol, hæmmer iltningen af kolesterol, forebygger blodpropper og styrker blodårernes vægge.

Vegetarkost har i en amerikansk undersøgelse vist sig at kunne sænke kolesteroltallet dobbelt så meget som en konventionel, fedtfattig kost. Begge kostformer indeholdt den samme mængde fedt og samme mængde kolesterol. Vegetarkosten bestod af fuldkornsprodukter, salat, bønner og grønsagssuppe. (Kilde: Ann Intern Med 2005; 142: 725-33).

Homocystein ved åreforkalkning

Kolesterol er ikke det eneste, der kan medføre åreforkalkning. En anden grund til øget risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme er en for høj mængde af aminosyren homocystein i blodet. Denne aminosyre dannes ud fra en anden aminosyre – methionin, der findes i kosten, og normalt vil den hurtigt videreomdannes til en anden værdifuld amimosyre – cystein – med homocystein som mellemled. Sker denne omdannelse ikke, vil homocystein ophobes og med tiden skade kredsløbet.

For omdannelse af homocystein til cystein er B-vitaminerne B6, folinsyre og B12 nødvendige, og man skal tage alle tre dele som tilskud, hvis man får påvist for højt indhold af homocystein i blodet. Inden da kan det være gavnligt at få målt indholdet af folinsyre og B12-vitamin i blodet. Alle de almindelige gigtmidler, NSAID’er, f.eks. ibuprofen, Voltaren, Celebra og acetylsalicylsyre medfører mangel på folinsyre.

Det er et problem, at man ikke kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein og især plasma-methylmalonat (P-MMA) belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af disse to ting (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.

Det har vist sig, at stoffet betain (dimethylglycin) har betydning for at holde homocystein nede. Det findes blandt andet i ret stor mængde i rødbeder, så man kan også medvirke til at holde homocystein nede ved at spise mange rødbeder. Betain findes også i hvedekim, fuldkornshvede, hvedeklid og spinat. Selv så lidt som halvandet gram daglig, som man kan få ved at spise det rigtige, kan nedsætte homocystein med 12 procent, hvilket medfører en 5-8 procent nedsættelse af hjerterisikoen J Nutr, 2003; 133: 4135-8).

For lavt kolesterol

Alt for lavt kolesterol kan i sjældne tilfælde skyldes arv. Men en række systemsygdomme kan også nedsætte kolesterol. Underernæring, ofte sammen med alkoholisme eller sygdomme i mave-tarmkanalen, kan medføre lave mængder af total og LDL-kolesterol. For højt stofskifte, især meget forhøjet, kan nedsætte kolesterol. AIDS og visse alvorlige lidelser, især i blodsystemet, kan give svær nedsættelse af både LDL og HDL, fx knoglemarvskræft. Lavt kolesterol kan altså være tegn på anden alvorlig sygdom og forværre sygdom.

Det er vist, at ældre med lavt kolesterol lever kortere end ældre med forhøjet kolesterol.

Et antal forskere har fundet sammenhæng mellem kronisk lavt kolesterol og en øget risiko for de fleste kræftarter, hjerneblødninger, selvmord, depression, maniodepressiv lidelse, skizofreni og visse problemer med maven. Flere studier har vist, at patienter med lavt kolesterol havde den højeste dødsrisiko på grund af blodprop i hjertet.

Agressiv nedsættelse af kolesterol ved hjælp af kolesterolsænkende medicin kan også give for lavt kolesterol. Man har kunnet se, at for lavt kolesterol har en forbindelse med voldsom død. Kolesterolmængden i blodet påvirker direkte aktiviteten af serotonin, et af de vigtige signalstoffer (neurotransmittere) i hjernen, der blandt andet modvirker depression, men i for små (eller for store) mængder kan medføre dårligt humør, agression og personlighedsændringer med vold, mord eller selvmord til følge. Et fransk studie fra 1996 med 6.400 mænd som deltagere viste, at et lavt gennemsnitligt kolesterol havde sammenhæng med senere død ved selvmord.

Kolesterols vigtige opgaver

Kolesterol er en af de vigtigste byggesten til mange af vores hormoner. Kroppen omdanner kolesterol til pregnenolon, der anses for ”moderhormonet”. Det bliver så omdannet til andre hormoner, som fx progesteron, DHEA (dihydroepiandrosteron), testosteron, østrogen, kortisol m.fl. Har man for lidt kolesterol, vil man også for for lidt af disse hormoner.

Kolesterol er altså et livsvigtigt fedtstof, som findes overalt i kroppen og har vigtige funktioner. Blandt andet findes det i cellevæggene og i hjernen. Det berømte Framingham Heart Study har vist, at der er en sammenhæng mellem niveauet af kolesterol og det at kunne tale flydende (være veltalende), og med opmærksomhed, koncentration og evnen til abstrakt tænkning. Jo højere kolesterol, jo bedre testresultater. Personerne i gruppen var delt i tre grupper: under 5,2 mmol/l, 5,2 til 6,2 mmol/l og over 6,2 mmol/l.

Et nyt studie har vist, at tilskud af en blanding af fiskeolie og den livsvigtige fedtsyre gammalinolensyre kan nedsætte det ”dårlige” kolesterol i blodet med 15% hos kvinder.

Den farlige inflammation

Forhøjet kolesterol og muligvis også betændelsesagtige forandringer i pulsårerne spiller en rolle for udviklingen af åreforkalkning og hjertesygdom. Det er , som kaldes inflammation og er baggrunden for mange livsstilsygdomme.

Betændelsesfremmende, hormonlignende stoffer af typen prostaglandiner fra hvide blodlegemer og blodplader dannes ud fra en fedtsyre ved navn arachidonsyre, mens en anden type prostaglandiner, der modvirker de betændelsesagtige forandringer, dannes ud fra den gavnlige fedtsyre gammalinolensyre (GLA) og omega-3 fedtsyrer.

Mange studier har vist, at tilskud af omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie kan nedsætte fedtsyrer ved navn triglycerider i blodet og øge det gode og hjertebeskyttende HDL-kolesterol. Kun få studier har undersøgt virkningen af yderligere at give tilskud af GLA. I et nyt studie, hvor 31 kvinder har deltaget, har man sammenlignet virkningen af tilskud af omega-3 fedtsyrer alene med tilskud af omega-3 fedtsyrer sammen med GLA.

Det viste sig, at en kombination af fire dele omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie og to dele GLA kunne nedsætte det dårlige kolesterol med gennemsnitligt 15 procent, hvilket betyder en mere end 40 procent nedsættelse af risikoen for hjertesygdom. (Kilde: Am J Clin Nutr January 2003; 77: 37-42).

Den bedste kilde til gammalinolensyre er kæmpenatlysolie. Man kan kombinere denne olie med fiskeolie eller med hørfrøolie, der også indeholder de værdifulde omega-3 fedtsyrer. Man kan købe hørfrøolie og natlysolie sammen.

Vegetarkost og kolesterol

En canadisk undersøgelse har vist, at vegetarkost kan sænke ”skadeligt” kolesterol lige så effektivt på en måned som en fedtfattig kost kombineret med et kolesterolsænkende lægemiddel (lovastatin).

Deltagerne i undersøgelsen var 46 raske voksne (25 mænd og 21 kvinder efter overgangsalderen) med en gennemsnitsalder på 59 år og et kropsmasseindeks (BMI) på 27,6 i gennemsnit. Deltagerne blev tilfældigt fordelt i tre grupper. Den ene gruppe fik i en måned en kost med meget lavt fedtindhold, baseret på fuldkornshvede og fedtfattige mælkeprodukter. Den anden gruppe fik samme kost plus det kolesterolsænkende lægemiddel lovastatin (Mevacor R). Den tredie gruppe fik en kost med højt indhold af plantesteroler, sojaprotein, plantefibre og mandler. Før undersøgelsen, efter to uger og fire uger målte man fedtstofferne i blodet og C-reaktivt protein, der er udtryk for graden af betændelsestilstande, samt blodtrykket og vægten.

Gruppen på en kost med meget lavt fedtindhold havde et gennemsnitligt fald i mængden af LDL-kolesterol på 8.0%. Gruppen på samme kost suppleret med lovastatin havde et fald i LDL-kolesterol på 30.9%, og gruppen på vegetarkost et fald på 28,2%. Faldet i C-reaktivt protein var tilsvarende 10.0%, 33.3% og 28.2%. Der var ikke statistisk sikker forskel på de to sidste grupper.

Forskerne konkluderer, at undersøgelsen tyder på, at en vegetarkost kan være lige så effektiv som en fedtfattig kost, der er suppleret med et statin-lægemiddel mod for højt kolesterol. Der anbefales større undersøgelser for at bekræfte dette. (Kilde: JAMA. 2003; 290: 502-10).

En del mennesker tåler som nævnt ikke de kolesterolsænkende statiner, der kan have en række bivirkninger på både kort og langt sigt, og statinerne er desuden dyre, både for patienter og samfundet. Vegetarkost kan også have en række andre positive virkninger, blandt andet på vægten, men den skal tilrettelægges ordentligt, så vegetaren får alle de nødvendige næringsstoffer. En strengt vegetarisk kost (veganer kost) medfører mangel på B12-vitamin og zink, selen og svovl.

20-4-2009