Kosttilskud spild af penge eller?

Kosttilskud er ofte blevet skældt ud i medierne med skarptvinklede nyhedsoverskrifter – der i værste fald taler om overdoser med sygdom og død til følge, i bedste fald giver de ingen virkning. Men hvorfor sværger mange af os så stadig til det lille ekstra?

Rigtig mange er via medierne blevet skræmt fra at bruge sunde og gavnlige kosttilskud eller lever med den indstilling, at producenterne kun er ude på at snyde og bedrage naive medmennesker. Konklusionen er meget ensidig – for faktisk er der meget få konstaterede bivirkninger og skader fra vitaminer og andre kosttilskud. Til gengæld er det en interessant debat, om de virkelig er nødvendige, hvis vi spiser sundt og varieret, eventuelt økologisk eller biodynamisk?

Er vitaminer farlige?

Men først lidt om, hvorvidt kosttilskud er skadelige: Fødevareminister Mariann Fischer Boel har den 6. marts 2002 svaret Folketingets Sundhedsudvalg: Der er ikke registreret skadelige virkninger efter indtagelse af kosttilskud i form af vitaminer og mineraler i Danmark de sidste ti år.

Man skal op på en betydelig overdosis for, at der er risiko for bivirkninger af kosttilskud. Den officielt anbefalede daglige dosis af de forskellige vitaminer (ADT) ligger så lavt, at den kun lige og lige netop kan forebygge mangelsymptomer – f.eks. skørbug og beriberi, som er sjældne i vestlige lande. I modsætning hertil er bivirkninger af lægemidler den fjerde eller femte største dødsårsag.

Derimod er et utilstrækkeligt indtag af nogle vitaminer en risikofaktor for kroniske sygdomme og faktisk ret almindeligt i befolkningen, især hos ældre. Med utilstrækkeligt indtag taler vi om mængder, der er højere end dem, der medfører klassisk vitaminmangel. De seneste år er det blevet påvist, at mangel på D-vitamin er meget udbredt og går ud over vores immunsystem, organer og vores livslængde. Mangel på D-vitamin øger bl.a. risikoen for hjertesvækkelse og afkalkning af knoglerne.

Et tilstrækkeligt indtag nedsætter risikoen for kræft med 77 pct. Det er kun to måneder om året, i juni og juli, at vi selv danner tilstrækkeligt D-vitamin ved at få lys på huden. Så godt som alle, men især ældre, har for lavt indhold af D-vitamin i kroppen i vinter- og forårsmånederne. Det reelle behov er langt større end det anbefalede. Man bør have mindst 60 mikrogram (2.400 enheder) dagligt for at forebygge en række sygdomme, og for nogen er det ikke engang nok. Det naturlige D3-vitamin kan man tage i en dosis på op til 250 mikrogram (10.000 enheder) uden risiko. Den officielt anbefalede daglige tilførsel ligger til sammenligning kun på 5 mikrogram for voksne.

Kosttilskud – myter og reel viden

En for lille indtagelse af folinsyre, sammen med for lave mængder af vitaminerne B6 og B12 øger risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme, medfødte misdannelser i centralnervesystemet samt tyktarmskræft og brystkræft. Det er rigtigt, at man ved at tage store doser af et enkelt B-vitamin uden at få tilskud af de andre B-vitaminer samtidig kan få nervesymptomer, men det forekommer yderst sjældent.

Det er også rigtigt, at E-vitamin i for store doser (over 800 enheder dagligt) måske kan øge tendensen til hjerneblødning, men 95 ud af 100 slagtilfælde skyldes ikke hjerneblødning, men blodpropper i hjernen, som E-vitamin virker forebyggende imod.

Det er forkert, at C-vitamin i store doser øger risikoen for kræft. Tværtimod. Kræftceller tåler ikke store doser C-vitamin. Mennesker kan ikke selv danne C-vitamin, i modsætnng til grise, som danner 10 gram C-vitamin i døgnet og meget mere, når de er under stress. En dansk undersøgelse har vist, at C-vitamin modvirker slidgigt. Menneskers organisme ligner grisenes utrolig meget, og vores behov for C-vitamin ligger meget højere end det anbefalede, formentlig på 2-5 gram dagligt og meget mere ved forkølelse og infektioner.

Dansk jord mangler mineralet selen, som i en undersøgelse har vist sig i en mængde på 200 mikrogam dagligt at kunne nedsætte risikoen for kræftdødsfald med 50 pct.

Kosttilskud til musklerne – mineralet

De fleste danskere mangler også magnesium, der er vigtigt for dannelse af mange enzymer, som bl.a. styrer vores energiomsætning, dannelsen af proteiner og deling af cellerne. Musklerne har brug for magnesium. Ved mangel opstår muskelsvaghed, krampetilstande i benene, træthed og forstyrrelser i hjerterytmen. Magnesium er vigtigt for nervesystemet og hormonsystemet, forbedrer insulins virkning og har stor betydning for immunsystemets normale funktion. Magnesium er også vigtigt for både optagelsen af kalk og indbygningen af kalk i knoglerne samt for at modvirke, at kalken igen forsvinder ud af knoglerne. Man må aldrig tage kalk uden at tage magnesium samtidig. Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, f.eks. spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejer, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.

P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, f.eks. mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt. En undersøgelse har vist, at kvinder, hvis indtagelse af magnesium var i den højeste femtedel af deltagergruppen, havde en 41 pct. lavere risiko for at udvikle kræft i tyktarmen eller endetarmen i forhold til kvinder med den laveste indtagelse af magnesium.

Er sund kost ikke nok – hvorfor kosttilskud?

Det hævdes fra Fødevarestyrelsen, at hvis man spiser en rimeligt fornuftig daglig kost, får man dækket sit behov for vitaminer og mineraler. Det er heller ikke rigtigt. De fleste mennesker kan ikke opnå at få nok af alle vitaminer gennem kosten alene. I en stor artikel i den amerikanske lægeforenings tidsskrift JAMA er der en klar udmelding om, at der er stærke beviser fra kontrollerede videnskabelige undersøgelser for vitaminers effektivitet, og på denne baggrund ser det ud til at være klogt for alle voksne at tage tilskud af vitaminer. Har man tilbøjelighed til bestemte sygdomme, er det en god idé at læse noget om, hvilken kost og hvilke kosttilskud, der kan forebygge disse sygdomme.

Det er ikke ret mange mennesker, der spiser en virkelig sund kost. F.eks. er det højst en trediedel af befolkningen, der spiser seks gange hundrede gram grønt og frugt dagligt. Op mod halvdelen af unge mennesker får hverken grønt eller frugt hver dag. Desuden er kvaliteten af almindelige fødevarer blevet dårligere, og indholdet af vigtige næringsstoffer lavere, bl.a. på grund af dyrkningsmetoderne. Det er bedst at købe økologiske eller biodynamiske fødevarer og at undgå junkfood.

Ældre kan have sværere ved at optage næringsstofferne fra tarmen, og mange spiser mindre og dårligere, hvilket også øger behovet for kosttilskud. De tager generelt også meget mere medicin. Man bliver tidligt gammel uden tilskud af vitaminer og mineraler. Både før og under graviditeten er det vigtigt for en kvinde at tage ekstra kosttilskud, både for at kunne gennemgå en normal graviditet og fødsel samt for at forebygge sygdomme hos barnet senere i livet. Bl.a. folinsyre, D3-vitamin, magnesium og omega-3 fedtsyrer. Det har vist sig, at vitaminer i graviditeten nedsætter børns risiko for at få kræft, og at mangel på omega-3 fedtsyrer fører til dårligere intelligens hos barnet.

Moderne livsstil øger behov for kosttilskud

Vi bliver udsat for utrolig mange kemiske stoffer fra maden, vandet og luften samt ved kontakt med kemiske stoffer på arbejdspladserne og i kosmetik. Enhver kemisk belastning øger behovet for kosttilskud. Det gælder også for behandling med lægemidler, der medfører tab af vigtige næringsstoffer. Mennesker, der er i behandling med lægemidler mod for højt kolesterol (statiner) behøver f.eks. ekstra tilskud af Q10, der bl.a. forebygger kræft og hjertesvækkelse. Også sygdomme øger behovet for kosttilskud. Mennesker med sukkersyge bør f.eks. dagligt have tilskud af C-vitamin og E-vitamin.

Andre sygdomme øger også behovet for vitaminer, mineraler og andre antioxidanter. Flere sygdomme, især kroniske, og deres komplikationer kan forebygges ved hjælp af vitaminer og mineraler. Man kan forebygge forkalkning i øjnene og hæmme udviklingen af den ved hjælp af kosttilskud, bl.a. zink, lutein, zeaxanthin, betakaroten samt fiskeolie, der også forebygger rytmeforstyrrelser i hjertet med pludselig død til følge. Stress, især kronisk stress, akut sygdom og operationer tærer også på vigtige næringsstoffer.

Selvhelbredelse med kosttilskud

Man skal altså ikke gøre sig bekymringer over at blive skadet af et fornuftigt forbrug af kosttilskud, som man bl.a. kan læse mere om i de mange gode bøger om vitaminer og mineraler. Bekymringen bør være, om man får tilstrækkeligt af alle de næringsstoffer, som kroppen har brug for. Og dem kan man ikke spise sig til i almindelig kost. Vitaminer skal helst være naturlige, ikke fremstillet kemisk, og mineraler skal være let optagelige, så det er vigtigt at købe kosttilskud af god kvalitet.

I flere af de forsøg, hvor man har forsøgt at bevise, at vitaminer ikke virker, har man netop brugt kunstigt fremstillede vitaminer og svært optagelige mineraler, som kroppen ikke kan optage og bruge.

Grundlaget for ortomolekylær medicin, der betyder de rigtige molekylers medicin, er, at opfylder man kroppens naturlige behov for bl.a. sund mad og kosttilskud, så kan man i mange tilfælde helbrede sig selv. Det kan være dyrt at spise en sund og økologisk kost og at tage nok kosttilskud, men det er en god investering.