Krop og sind – holistisk sundhed

Drop automatpiloten og tag styringen over dit eget liv. Med positive tanker kan du guide din sundhed tilbage på rette vej.

Fundamentet for en holistisk tilgang til krop og sind er, at helheden er mere end summen af delene. Det betyder, at vi ikke udelukkende kan koncentrere os om det område af kroppen, hvor vi oplever ubehag eller smerter. Vi bliver nødt til at se på det samlede billede af kroppen og ligeledes se på sindets tilstand for at finde årsagen til problemet.

Et helt menneske

Ud fra et holistisk menneskesyn kan vi kun trives som mennesker, hvis vi tager både fysiske og psykiske behov i betragtning. I den optik er det derfor ikke nok (men naturligvis rigtig godt) at bevæge sig dagligt og spise sundt. Overhører vi kroppens behov for søvn, ro, små pauser, nærvær, berøring, sult/mæthed og toiletbesøg, overser vi en stor del af vores trivsel.

Træner vi for eksempel for meget og afstår fra at imødekomme kroppens behov for hvile og restitution, bliver vi trætte og risikoen for slid og skader øges. Vælger vi at ignorere kroppens signaler og i stedet benytte os af smertelindrende midler og energifix i koffein eller energigivende kosttilskud for at kunne fortsætte vores træning eller hårde fysiske arbejde, lammer vi kroppens signaler. Vi presser derimod os selv unødigt og giver ikke kroppen den nødvendige ro til selv at klare sagerne.

Andre gange kan vi blive så optaget af at spise efter en særlig kostplan, at vi ikke tillader små justeringer, hvorved vi glemmer et helhedsorienteret blik.

Hermed ikke sagt at kost eller motion ikke skal være ekstra i fokus i perioder, indtil der kommer styr på en ny livsstil, der støtter op om ens helbred. Men vi må ikke overhøre kroppens signaler eller glemme den mentale side af sundhed i processen.

Lytter du?

I en travl dagligdag foregår mange af vores gøremål fuldstændig automatisk og baseret på vaner. Ønsker vi at træne os i at opfylde vores behov, bliver vi nødt til indimellem at standse op, slå automatfunktionen fra og lytte.

Ved at lytte kan vi bedre begynde at finde årsagen til, at vi ikke trives optimalt. Et godt sted at begynde er at opfylde de helt basale behov: Gå på toilet, når trangen melder sig, spise, når vi reelt er sultne (ikke lækkersultne), hvile/sove når vi er trætte.

Det er ikke altid, at det praktisk kan lade sig gøre at opfylde behovene her og nu, men mange gange kan det.

Et andet sted at tage fat er at spørge ind til, hvad årsagen er vores måske overdrevne forbrug af stimulanser. Kan årsagen findes i vores evne eller mangel på samme til at tage kærligt og omsorgsfuldt vare på os selv?

Ansvar og valg

I vores søgen efter at have det godt og føle os sunde og raske er det fristende at overlade ansvaret til andre – lægen, fysioterapeuten, kostvejlederen, akupunktøren. Vi håber på, at nogle kan fixe os eller give os et præparat, der kan få ubehaget til at gå væk, uden vi selv skal gøre ret meget.

Denne strategi giver sjældent langvarige og holdbare resultater, fordi mirakelkuren ikke findes, og fordi selve årsagen ikke adresseres. Med andre ord kan vi ikke leve af fastfood og forvente storslåede resultater af de kosttilskud, vi køber. Ingen tilskud eller (medicinsk) behandling kan sikre os optimale resultater, hvis vi ikke selv er villige til at lave ændringer mentalt, kost- og motionsmæssigt. Igen handler det om at slå automatfunktionen fra og lytte, så vi selv kan tage ansvar for at lave varige ændringer, der optimerer vores sundhed og trivsel.

Mental sundhed

At krop og sind er tæt forbundet, kan komme til udtryk på forskellige måder. Et godt eksempel er, hvordan en god nyhed, glæde og hyggelige stunder med nogen, vi holder af kan løfte vores energiniveau og få ubehag i kroppen til at føles mindre generende. Derimod kan tristhed, skænderier og ufred gøre det modsatte. De færreste kan sige sig fri fra indimellem at blive overmandet af pessimisme og negative tanker, men det er sjældent i den sindstilstand, at vi finder gode løsninger og ændrer situationen til det bedre.

En positiv tilgang til verden betyder ikke, at vi er blinde for livets udfordringer, men at vi tilgår udfordringer og eventuelle kriser med et mere optimistisk og konstruktivt udgangspunkt.

Positiv selvsnak

Louise Hay (1926-2017) skrev i 1984 bogen ”Helbred dit liv”, hvor hun satte fokus på sammenhængen mellem sygdomme/symptomer og uhensigtsmæssige tankemønstre. Bogens omdrejningspunkt er, at vi kan ændre disse tilstande ved at ændre tankemønstre og træne positiv ”selvsnak”.

Med udgangspunkt i Louise Hays tankegang kan indre kritisk selvsnak, der fortæller os, at vi er dumme, tykke, klodsede, ikke noget værd, for lidt eller for meget, grimme osv. være meget nedbrydende for os og bidrage til dårlig fysisk og mental trivsel.

Et skridt på vejen til at ændre negativ selvsnak i en mere positiv retning er at stille os selv spørgsmål, der giver handlemuligheder i stedet for at låse os fast i selvdestruktive tankemønstre.

Der er stor forskel på at spørge sig selv om: Hvorfor er jeg så dum, og hvorfor sker det her altid for mig? Eller i stedet stille spørgsmålet: Hvad skal jeg lære af den her situation, så det ikke sker igen?

De kraftfulde tanker

Vores tanker er som sagt kraftfulde og kan have betydning for vores sindstilstand og vores fysiske helbred.

Et eksempel på dette er kroppens stressrespons, som ikke udelukkende aktiveres af en reel stressende oplevelse, men også af ubehagelige og stressende tanker. Tænker vi på noget, vi er bange eller nervøse for, kan det aktivere stress. Vi kan blive urolige og begynde at svede bare ved tanken om noget ubehageligt. Selv om vi ikke befinder os direkte i den situation, vi frygter, så er tanken stærk nok til, at vi oplever det som stressende.

Tænker vi kontinuerligt på ubehagelige hændelser og oplevelser, kan vi havne i en vedvarende stresstilstand.

Undgå stress

Stress er både mentalt og fysisk opslidende, fordi stressniveauet ikke er beregnet til at være forhøjet i længere perioder. Kortvarig stress giver os den fornødne energi og kraft til at klare situationen her og nu, men når negative og skræmmende tanker kontinuerligt aktiverer vores stressrespons, kan det have konsekvenser for vores helbred.

Når vi er stressede, påvirkes fordøjelsen, fordi der ikke bruges tilstrækkelig energi på at fordøje maden, når vi er i en sindstilstand af kamp/flugt. Desuden frigives mere glukose og fedtsyrer til blodet for at skaffe os energi til enten kamp eller flugt, og derved kan vi få problemer med ustabilt blodsukker og på sigt diabetes, overvægt samt hjerte- og karsygdomme.

Vores immunforsvar svækkes ligeledes ved længerevarende stress, hvilket generelt øger risikoen for sygdom. Eksemplet med stress viser, at vil vi finde årsagen til, hvorfor vi mistrives, så må vi tage udgangspunkt i en helhedsorienteret vurdering, der inkluderer både krop og sind.