Træn knoglerne i form

Mange opfatter vores skelet som noget, der er stift og statisk. Nærmest dødt eller kunstigt, på linje med dét, der stod og stirrede på os med sine tomme øjenhuler i biologi-lokalet, da vi gik i skole. Men skelettet er ganske levende.

Der går små bitte blodkar ind i vores knoglestruktur, som nærer den. Inde i de aflange rørknogler produceres blodlegemerne. Ligesom knoglerne fungerer som et lager for mineraler. Der sker hele tiden en nedbrydning og en opbygning af dets struktur. En oprydning og en fornyelse. På blot tre måneder er alle celler i knoglerne skiftet ud. Derfor kan en brækket knogle vokse sammen helt af sig selv.

Så det er af stor betydning, at der er tilstrækkeligt af næringsstoffer til at klare genopbygningen – og vel at mærke: de rigtige næringsstoffer.

Med alderen nedbrydes der mere knoglevæv, end der bygges op, og derfor kan det være en god ide at få sat ind på de områder, der batter, når det gælder at få stærke knogler.

 

Kalk til knoglerne?

Du ved, at knogler kræver kalk. Du har med garanti også hørt, at alle bør få ½ liter mælkeprodukter om dagen for at være dækket ind. Hvorvidt den kalk, der er i mælk, er den bedste for mennesker, er der jo meget delte meninger om. Paradoksalt er det, at vi i dette land har et meget højt indtag af mælkeprodukter og et tilsvarende højt antal af folk, der lider af knogleskørhed, eller osteoporose.

D-vitamin spiller også en rolle for optagelsen af kalken, og vi får som nordboere ikke så pokkers mange solskinsmåneder, ligesom vi er opdraget til at smøre os selv og hele familien godt og grundigt ind i solcreme med høje faktortal af angst for hudkræft.

Af gode kalkkilder kan nævnes: upolerede sesamfrø, broccoli og andre grønne grøntsager, mandler/nødder og bælgfrugter.

 

Gode knogler kræver træning

Træning af kroppen har særdeles stor betydning for vores knoglesundhed. Ikke bare hvilken som helst form for træning, men den hvor knoglerne belastes. Det kan jo lyde lidt underligt, men det, som bygger knoglestrukturen op, er, når der er stød, træk og belastning på.

Det vil sige at svømning ikke er så velegnet, hvis det er knoglerne, du vil træne. Så er det bedre at vælge styrketræning. Gå- eller løbeture er bedre end at cykle. Og styrketræning med elastikker og vægte vil give mere end træning ved egen kropsvægt.

Og så er der jo lige det sjove fænomen rystetræning.

Egentlig blev det opfundet, fordi man jo vidste, at når astronauter sendes ud i vægtløs tilstand, så tæres deres knoglevæv med raketfart. Det stemmer jo fuldstændig overens med, at der skal stød og pres på knogler for at gøre dem stærke – og det kan du ikke tilbyde dem i rummet. Så hvordan skulle man nu lave knogle og muskeltræning for dem?

Man fik ideen at ryste kroppen.

 

Styrke af rystelser

Det siges, at ideen opstod i en undren over løvernes enorme styrke, når de nu har så sløv en livsstil. De ligger stille store dele af dagen, og alligevel kan de springe afsted og nedlægge en gazelle. Det var jo i sandhed underligt. Men kattedyr er de eneste dyr, der spinder, hvilket sætter små rystelser i gang i løvens krop, som kan være årsagen til styrken.

Ved rysteterapi kan man imitere den vibration, som spinden giver.

Jeg har prøvet en sådan rystemaskine, og jeg skal love for, at selvom man bare står og laver ganske enkle øvelser, alt imens man bliver rystet, så var jeg så afsindig øm i flere dage efter, fordi mine muskler var blevet brugt konstant. Musklerne arbejder nemlig hele tiden med at balancere, og det var åbenbart massivt.

 

Virker også på knoglerne

Selvom der ved vibrationerne ikke trækkes eller stødes på knoglerne, så giver det alligevel en hel masse, bl.a. fordi musklerne er fuldt aktive imens.

Der er lavet en undersøgelse af knogletræning og rysteterapi, hvor ‘testpersonerne’ var får. På universitetet i New York gav man fårenes bagben en tur på rystemaskinen 5 dage om ugen i 20 minutter.

Kraftpåvirkningen var på ingen måde skadelig for dyrene.

Lårbensknoglerne blev efter et års terapi sammenlignet med knogler fra får, der ikke havde fået denne behandling. Undersøgelsen viste, at knoglevæksten var dobbelt så hurtig, og knogletætheden var hele 34 pct. bedre hos de rystede får.

At knoglevæksten var speedet op, har betydning for knoglernes evne til at regenerere, og knogletætheden betyder, hvor stærkt knoglevævet er, og hvor robust det er mod at brække.

Lur mig om det ikke skulle have sammen gavnlige effekt hos mennesker, men jeg kender ikke til hospitaler eller genoptræningssteder, der tilbyder denne terapi. Underligt nok.