Lægen er klar med igler, hvidløg, honning og maddiker

Sundhedsfagligheden er begyndt at skue tilbage. Maddiker til sårheling og igler til at bedre blodomløbet er på vej tilbage.

Antibiotikaresistens er et stigende problem, og det har fået lægevidenskaben til at rode rundt i værktøjskassen efter behandlingsformer, der tidligere har været almindelig anvendt.

Maddiker på sår

Frem til 1940’erne var det helt almindeligt at behandle sårinfektioner med maddiker. Maddikerne spillede en væsentlig rolle, da soldater i Napoleonskrigene, Den amerikanske borgerkrig og Første verdenskrig skulle helbredes. Faktisk mener flere forskere, at metoden kan dateres helt tilbage til civilisationens begyndelse. Med antibiotika gik metoden i glemmebogen.

Indtil nu. I bl.a. Tyskland og det sydlige Wales produceres medicinske maddiker. Her sværmer tusindvis af fluer rundt i sterile bokse. Jævnligt bliver boksene tømt for insektæg, der udklækker larver, som bliver sendt rundt til hospitaler i store dele af Europa.

Maddiker stimulerer sårheling

Når maddikerne kommer frem til hospitalerne, kan de anvendes til sårheling. Typisk på patienter, der ellers risikerer en amputation.

Behandlingen foregår ved, at larverne afgiver et sekret, der opløser det døde væv i patientens sår, som larverne spiser – uden at gøre skade på det levende væv.

Samtidig stimulerer larverne hurtigere sårheling og bekæmper mikroorganismer og infektioner i såret. Typisk bliver de små larver lagt på patientens sår i en lille pose, der til forveksling ligner en tepose.

Mange opfatter fortsat maddiker som ulækre

Maddiker har endnu ikke vundet stort indpas i det danske sundhedsvæsen, men på verdensplan er interessen stærkt stigende. I Storbritannien omsættes hvert år omkring 9000 poser med medicinske maddiker.

Mellem 2007 og 2019 steg antallet af patienter behandlet med maddiker med 47 %. Udbredelsen kæmper dog stadig mod en indlysende problematik: Ifølge en britisk undersøgelse blandt sygeplejersker valgte mange sundhedsfaglige metoden fra, fordi de opfattede den som “ulækker”.

Igler er også på vej tilbage

I gamle dage kunne man købe igler på apoteket. Den praksis kan være på vej tilbage. En farm i Wales leverer hvert år 60.000 medicinske igler til hospitaler verden over. Mens de fleste af os forestiller os, at blodsugning faldt i unåde efter middelalderen, har igler været konsekvente sundhedsassistenter i århundreder. Parasitterne frigiver kemikalier, der fortynder blodet og hæmmer koagulering, hvilket betyder, at de kan forhindre vævsdød ved at forbedre blodcirkulationen i områder, hvor den er bremset. På denne måde kan de redde lemmer fra amputation.

Honning som antimikrobielt lægemiddel

Honning, som de gamle egyptere brugte til at behandle sår for tusinder af år siden, er også i brug. Forskere ved University of Manchester argumenterede i september 2022 for, at honning bør betragtes som et alternativ til antimikrobielle lægemidler.

– Én ting er sikkert: stigende global antibiotikaresistens stimulerer udviklingen af nye terapier som alternativer til at bekæmpe infektioner – og honning, tror vi, har en rolle at spille i det, sagde postgraduate forsker Joel Yupanqui Mieles i den forbindelse.

Hvidløg og kogalde i øjnene

En gruppe britiske forskere undersøger i øjeblikket effekten af forskellige gammeldags behandlinger, der i hundredevis af år har været skubbet om bagest i medicinkataloget. Gruppen har bl.a. testet en tusind år gammel behandling af øjeninfektioner.

Behandlingen består af hvidløg, løg og porre, der blandes med vin og galde fra en kos mave – og overraskende nok har miksturen fra det 10. århundrede vist sig at være særdeles effektiv, beretter forskerholdet. Foreløbig har man testet på mus, men behandlingsformen skal måske snart testes på mennesker. Igen.

Kilde (læs mere): Theguardian.com