Leder vi os selv til trivsel eller mistrivsel?

Det er mere belastende at leve et dårligt liv end et godt liv. Alligevel er vi gode til at gøre livet svært, ved at lede os selv i forkerte retninger

Evnen til at lede os selv har stor betydning for vores trivsel. Leder vi os selv i ønskede og sunde retninger, eller det modsatte?

De mange mennesker vi møder som psykologer, lærer os meget om, hvad der i vor tid bidrager til trivsel og mistrivsel. Deres ærlighed om hvad de bøvler med, og hvor trætte de kan være af dem selv, har givet os anledning til at skrive denne artikel.

Mange udtrykker utilfredshed med, ikke at overholde deres aftaler med sig selv. At de ikke gør det, de ønsker og gerne vil. Samt at de fortsætter med at gøre det, de ved, er dårligt for dem. Flere oplever ligefrem ikke at være ved roret i deres eget liv. De har delvis opgivet at kunne stole på sig selv og deres egen handlekraft. Det medfører først selvutilfredshed og træthed, så selvopgivelse og derefter tab af selvrespekt, tillid og følelsen af værdighed.

Vi forhandler dagen lang og livet igennem. Med os selv! Vi træffer valg, vi beslutter og handler, eller undlader at handle

Hvis vi ser nærmere på kvaliteten af disse forhandlinger, er det interessante, om de støtter det, vi dybest set ønsker og har brug for, eller det modsatte?

Hvem er ved roret i dit liv?

At opbygge tillid er et erfaringsspørgsmål. Hvis vi har mistet tillid til et andet menneske, har vi brug for at erfare i handling over tid, at vi kan stole på vedkommende for at genopbygge tilliden. Det samme med os selv. Vi må opnå erfaringer med, at vi kan stole på os selv. Det gør vi ved at overholde aftaler med os selv og over tid erfare, at vi kan.

Selvindsigt og selvforpligtigelse er udgangspunkt for god selvledelse. Vi har brug for selvindsigt og at lære vores ubevidste og automatiske mønstre at kende. Det vi bare gør, men som vi ikke længere tænker over, at vi gør. Se ærligt og kærligt på os selv udefra med både de sunde vaner og mønstre, samt dem, hvor vi er på afveje.

At tage de rette beslutninger kræver, at vi er i kontakt med os selv og vores intuition

At vi løbende stiller os spørgsmålene: ”Hvad har jeg brug for, hvad er vigtigt, hvad vil gavne og hvad er hvad er mit næste fokus”?

Vores evne til at iagttage hvad vi tænker, giver os muligheden for at vælge og styre vores tanker. At opdage, at alt, hvad vi foretager os, tænker, siger og gør, eller undlader at gøre, har en virkning. Ingen tanke er uden virkning.

Vi ved som psykologer, at
• til enhver tanke er der knyttet følelser, der svarer tankerne
• vi udskiller kropskemi, der svarer til følelserne.

Med andre ord lever vi i realiteten i følelser og tilstande, der er produceret af vores egne tanker.
Det står klart, at det er i vores indre verden, vi skaber det, som vi ønsker skal ske i den ydre verden. Det vi tilfører opmærksomhed, vokser i os, såvel det konstruktive som det destruktive. Opmærksomhed er fokuseret bevidsthed og tænkning.

Bevidste valg kræver bevidst fokusering

De utallige valg- og handlemuligheder skaber rift om vores opmærksomhed fra mange sider.
Derfor er det, mere end nogensinde, blevet vigtigt at tage kontrol over vores tid og liv der, hvor vi kan, men også at slippe kontrollen, hvor vi alligevel ikke har den.

Især det digitale liv kan overstrømme os med afhængighedsskabende distraktioner. Såvel de tilsyneladende nødvendige som de mindre nødvendige, samt de helt unødvendige digitale fristelser er i stand til at stjæle vores tid, hvis vi tillader det. Vi hører ofte om, at det har medført, at man, uden stimulation udefra, har svært at være alene med sig selv.

Distraktionsfyldte miljøer – i vores indre som ydre – bidrager til, at vores hjerne vænner sig til at blive mere distraheret. Eftersom hjernen formes efter, hvordan vi bruger den, vil de hyppige skift fra det ene
til det andet, bevirke en svækkelse af hjernens evne til at fokusere på en ting ad gangen.

Det er i vigtigt og nødvendigt at styrke fokus og koncentration. At vælge bevidst, færdiggøre og planlægge næste fokus. Hver gang vi lader os distrahere, øges vores distraktionsevne. Og for hver gang vi fokuserer bevidst og bevarer vores ønskede fokus, styrkes vores koncentrationsevne.

Det opbygger tillid til egen formåen og skaber tilfredshed.

Når vi falder i, mister fokus og overblik, skal vi dog ikke tabe modet, men se det som erfaringer. Øvelse gør mester og vedholdende indsats batter

Det er således ikke kun teknologien i sig selv, der er problemet, men den ubevidste og udisciplinerede måde, vi kan anvende den på.

Valgene, vi træffer dagen igennem, er i virkeligheden simple: enten gør de os tilfredse eller utilfredse.

Hvordan kommer vi videre?

For det første kan det være nødvendigt regelmæssigt at faste fra de sociale medier.

Dernæst kan vi øve os i at blive skarpere på, om vi træffer valg, der er loyale overfor vores ægte selv, vores sjæl. Tjekke om vi har hjertet med i vores valg. For at kunne dette, må vi skabe tilstande, hvor vi er i stand til at iagttage og mærke i kroppen, hvad vi gør ved os selv, hvad vi gør ved andre, og hvordan vi lader os påvirke af andres væremåde og reaktioner. Her hjælper det at gøre vejrtrækningen dybere, for at fremme forbindelsen mellem vores hjerne og hjerte.

Tag tillige en pause og spørg: ”Hvad i mit liv er ikke som det skal være? Hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg holde op med at gøre?”

Uanset at vi kan have ulyst til at gøre det, der vil gavne, har det vist sig, at vi godt kan handle og udføre ting på trods af ulyst. Oftest med efterfølgende oplevelse af vellyst. Man skal undlade at bebrejde sig selv, og i stedet bruge selvutilfredshed positivt og fremadrettet. Når man i en afslappet og rolig tilstand forestiller sig det, man ønsker, vil hjernen begynde at arbejde hen imod det.

Det er med til at skabe personlig sundhed, når man på denne måde tager ansvar for sin levemåde og trivsel.

Alt hvad vi foretager os, bliver vi bedre til

Vi kan være utroligt kreative og opfindsomme, når mageligheden melder sig, og vi ikke gider lige nu. Men hver gang vi udskyder, bliver vi bedre til at udskyde. Hver gang vi handler, bliver vi bedre til at handle.

Nogle kan have så mange udskudte ting, at det virker uoverkommeligt, og de opgiver sig selv. Det er usundt. Vores evne til at omsætte intention på tankeplan til handling, er afgørende i forhold til at styrke og udvikle tillid, accept og respekt over for os selv.

Vi kan øve os i at genkende de lokkende indre stemmer, der er knyttet til vores afledningsmanøvrer og overspringshandlinger

Herved bliver det muligt at indfange vores undvigeforsøg og erstatte dem med tydelige og konkrete handlingstanker. Ved at erstatte vores ”gider ikke” tanker med, ”jeg gør det altså”, giver vi kroppen besked på at handle, før den rationelle hjerne går i gang med undvigelseskreativitet.

For at have det godt med os selv, må vi være tilfredse med vores adfærd og levemåde. Nogle kan opgive at tro på, at de kan forandre sig, men den dur ikke. Hver dag, hvert øjeblik er der mulighed for en ny begyndelse. Vi kan træne at leve efter: Tænk det, gør det, og mærke de to vidt forskellige tilstande, vi skaber i os ved henholdsvis at handle eller udskyde. Og samtidig huske på, at mislykkede
forsøg ikke er nederlag. Nederlag eksisterer først, når vi ophører med at forsøge og opgiver troen på os selv.