Du kom til verden i vand, består hovedsageligt af vand og befrier din krop for affaldsstoffer via vand. Uden vand kan livet ikke opretholdes.
Hvis du var en hovedret, ville du måske blive præsenteret som: ”Vand med tilbehør”. For størstedelen af din fysiske tilstedeværelse er vand.
Et gennemsnitsmenneske har et væskeindhold i kroppen på omkring 70%. Denne andel er særligt afhængig af fedtdepoternes størrelse og ikke mindst din alder. Jo yngre jo højere væskeindhold i kroppen.
Til sammenligning indeholder et æble og en gulerod omkring 90 % vand. Det er alligevel vildt, at en forandring på blot 20% i sammensætning af indhold kan afstedkomme en så anderledes levende organisme.
Vandet er overalt i dig. Du har deciderede flydesystemer, hvor væsken er hovedelementet. Herunder hører blodet og lymfen. Der er vand i cellerne, omkring cellerne og mellem cellerne. Vandet er allestedsnærværende og med god grund. For med vandet kommer liv, fylde, næring, ilt, beskyttelse, temperaturregulering, fjernelse af affaldsstoffer og den evige indre bevægelse mod balance gennem forskellige signalmolekylers beskeder. Vandet udgør med andre ord både en strukturel komponent og yder samtidig en vigtig transport- og afgiftningsfunktion.
Ja tænk sig, hvad vandet i dig kan. I de følgende ord vil jeg fortælle mere om væskerne i din krop.
Hver dag danner du omkring ½ liter vand som resultat af cellernes arbejde med at omsætte energi. Samtidig afgives en langt større væskemængde gennem udånding, sved, urin og afføring. At tilføre væske er derfor afgørende for ikke at komme i underskud og blive dehydreret.
Vidste du, at tørst hos mange først melder sig, når et væskeunderskud er opstået?
Hos ældre mennesker kan tørsten endda helt udeblive på trods af markant dehydrering. Samtidig er min erfaring, at en del mennesker i alle aldre fejltolker tørst og sult, så hvor der burde indtages væske spises der i stedet. Ikke alene giver dette et unødigt indtag af kalorier, det genopretter heller ikke ubalancen i væskesystemet.
Vidste du, at blot 2% dehydrering giver 20% dårligere ydeevne?
Dette både rent fysisk men tillige mentalt og særlig målt på koncentrationsevnen
Nogle af de klassiske symptomer på dehydrering er hovedpine, svimmelhed, træthed, hurtig puls og forandringer i blodtrykket. Derudover oplever mange en tørhed i slimhinder og en slaphed i huden. Disse tegn er præcis det, vi som læger er trænet til at kigge efter i vurderingen af dehydrering.
Selvom det umiddelbart ikke lyder så alarmerende med ændringer i slimhinder og hud, kan det få konsekvenser for dit helbred. For disse kropsstrukturer er dine forsvarsværker, som beskytter dig mod indtrængen af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Ved dehydrering bliver dine grænser med andre ord sårbare for trusler.
Så selvom kroppens styringssystem ved væskeunderskud vurderer, at det for kroppen som helhed er bedst at sænke væskeindholdet i slimhinder og hud, er det ikke uden pris. Særligt i vintertiden hvor mange vira bringer sygdom via luftvejenes slimhinder.
Hvordan ved du, om du har en god væskebalance?
En grundregel er, at du går på toilettet og lader vandet 3-7 gange i døgnet. En af disse vandladninger skal gerne være helt gennemsigtig og klar. Hvis du tager vitaminpiller med et højt indhold af B2 vitaminet riboflavin, kan urinen kunstigt farves gul og dermed mudre billedet lidt.
En anden tommelfingerregel gælder selve væskeindtaget. Generelt er dette utrolig individuelt, men en meget grov beregning er for voksne ca. 1 liter væske pr. 30 kg kropsvægt. Væskeindtaget fortsætter ikke op i uendelighed med vægten, men stopper omkring de maksimalt 3 liter indtaget væske. Og mere er ikke altid bedre – ej heller når vi snakker væskebalancen, for du risikerer at skylle livsvigtige mineraler og salte ud.
Samtidig er det godt at sprede væskeindtaget ud over dagtimerne og ikke bare tylle ½ liter vand 3-4 gange om dagen. For ude på celleniveau kan ikke optages mere end 1-2 dl pr. kvarter. Derfor ender du bare med at tisse en hel del ud.
Tæller alt væske med og har det mon betydning, hvad der drikkes?
Helt grundlæggende tæller alt væske principielt med i væskeregnskabet. Det betyder dog ikke, at forskellige drikke er lige gode for dig.
I min optik er det sundeste på alle planer at slukke tørsten i vand. Uden tvivl. Vand hydrerer kroppen som intet andet, det er gratis og indeholder ingen kalorier. Særligt hvis det er vand af en god kvalitet, hvilket dog efterhånden er et problem med drikkevandet i Danmark.
Hvad så med vand med bobler alias danskvand?
Generelt synes jeg, at man skal holde igen med kulsyreholdige drikke, da de har en pH omkring 5,5 eller lavere, hvilket ikke er godt for mundsundheden. På samme måde hører alt med sukker eller kunstige sødestoffer i min verden kun til festlige lejligheder. Det handler ikke om direkte påvirkning af væskebalancen. I stedet ser jeg, at disse drikkevarer enten tilfører unødige kalorier, skaber et ustabilt blodsukker og/eller er med til at skabe en afhængighed af sødme i alt, hvad der indtages.
Kaffe og visse teer har en ganske mild vanddrivende effekt. Sammen med indtag af disse er det fordelagtigt, at der drikkes lidt ekstra vand. Jeg anbefaler generelt ikke, at der indtages mere end 3 kopper kaffe om dagen, og nogle mennesker tåler slet ikke kaffe.
Min erfaring fra klinikken er, at mange oplever mere energi, smukkere hud, en bedre fordøjelse og humør, når der skrues ned for kaffe, sodavand, frugtjuice og i stedet op for vandet i de relevante mængder.
I mange former for mere åndeligt og psykologisk arbejde med mennesker er vand et udtryk for følelser. I drømme siges havet at symbolisere det kollektive ubevidste, mens en lille skovsø relaterer sig det personlige ubevidste indeni dig. Til alle de undertrykte følelser og ikke bevidstgjorte adfærdsmønstre, som styrer dig fra underbevidstheden.
Det er interessant, for i kroppen har alle vandudskillelsesprocesser en funktion eller relation som ikke kun knytter sig til det fysiske såsom afgiftning, temperaturregulering eller at holde øjnene fugtige og rene.
Både svedproduktionen, vandladningen og tåreproduktionen synes knyttet til et menneskets indre, følelsesmæssige tilstand. Klassisk ses, hvordan stor vrede, nervøsitet eller angst kan få sveden til at pible frem, nogle tisser i bukserne af grin eller af et kæmpe chok, mens tårer ofte bærer en forløsning med sig.
På et dybt plan er det, som om vandet er koblet til de store følelser i et menneske. Til glæde og lykke versus sorg, vrede, chok og angst.
Særligt tårerne er interessante, da mennesket er det eneste levende væsen, som græder af følelsesmæssige årsager. Denne type tårer har endvidere en anden sammensætning end tårer, der frigives for at holde øjet sundt og beskyttet. Følelsesudløste tårer har en højere koncentration af stresshormoner såsom kortisol og ACTH. Tårerne bliver dermed en sluse, som er med til at balancere kroppens stressrespons. Sand følelsesmæssig gråd medfører ligeledes en øget produktion af endorfiner og oxytocin, hvilket virker beroligende og nedsætter oplevelsen af smerte.
At give efter for sine følelsesmæssige tårer, uanset om det er i glæde eller sorg, er i sandhed helbredende på alle planer. Måske er denne dybere vandfunktion i virkeligheden noget af det, som bevidsthedsmæssigt adskiller os fra alt andet levende. Det kunne sproget godt vidne om.
Vidste du, at ordet humor kommer af det latinske ord for væske?
I min forståelse er humor hjertets sprog, og latter er decideret helbredende, fordi det sætter følelser alias væske i bevægelse. Evnen til bevidst at bruge humor og at grine – ikke mindst af os selv – vidner om en bevidsthed, hvor vi kan løfte os op over følelserne og forløse fra et højere perspektiv. Fra et sted, hvor vi ikke er underlagt instinkterne.
Som munken Rabelais skrev i 1500-tallet: ”Mer nyttigt er om Latter end om Graad at skrive, ved latter Manden jo dog Dyrets Overmand kan blive.”
Må du lade vandet i dig få gode betingelser til at flyde frit. Det skaber sundhed.