Luk munden – styrk kroppen og dyrk ånden

Kan man på én og samme tid gøre mindre, spare penge, blive sundere og få mere energi? Svaret er JA – og en del af løsningen på din egen og jordens energikrisesituation er netop FASTE

Faste har alle dage været en del af stort set samtlige religioner. Og med god grund. For fasten er en læremester udi viden om, hvad der reelt styrer dig. At lukke munden er den vildeste portal til bevidstgøre det usynlige indre univers. Ved at bryde med et fasttømret spisemønster træder du ud af komfortzonen og ind i udviklingsstrædet. Du skubbes blidt til at observere dig selv. Dernæst får du mulighed for at tage ansvar og svare an på din krops, dit sinds og din ånds forespørgsel. Samtidig
beriger fasten den fysiske krop med en stund til at rengøre og opbygge sig selv. Derved bliver åndens tempel stærkere og med flere muligheder for at manifestere det liv, som ønskes fra det højeste sted i dig.

At faste har været en naturlig del af tilværelsen, vidner sproget og traditionerne om. På engelsk hedder morgenmad breakfast – altså break fast, som direkte oversat betyder: bryd fasten. Fastelavn er et levn fra før reformationen og var festaftenen inden 40 dage med en yderst restriktiv kost. I Sydeuropa fejredes en lignende fest, som blev kaldt karneval. Dette ord stammer formentlig fra det latinske ”carne vale”, der betyder uden kød.

Af den danske ordbog fremgår det, at faste betyder afholdenhed fra (visse) føde- og drikkevarer af religiøse og/eller sundhedsmæssige årsager

Tidsperspektivet for udøvelsen af denne disciplin er ikke en del af definitionen. Faste kan derfor have mange forskellige ansigter tilpasset individet og dennes varierende livssituation. Dette er en af de absolutte styrker, jeg finder hos fasten. Fasten tilpasses dig og dit liv og ikke omvendt. Fleksibiliteten både i tid og hyppighed gør det til en bæredygtig vane i de flestes liv. Det bliver som en trofast ven, der i perioder fylder mere end andre, men som altid er en del af dig.

Her i januar måned er der mange gode grunde til virkelig at lære, hvad denne måske nye ven kan berige dit liv med. I det følgende vil jeg gå dybere ind i periodisk faste, hvor du i kortere eller længere perioder ikke indtager føde eller kalorier.

Hvad skal du vide inden opstart?

For mange er ordet faste nok til, at sindet lukker ned og alt i kroppen råber NEJ. Derfor bruger jeg ofte formuleringen spisepause i stedet, da det er ikke fyldt med samme mængde instinktive negative associationer. Samtidig har de fleste en forståelse for, at ingen og ej heller fordøjelsen kan præstere alle døgnets vågne timer – der er brug for pauser. På denne måde landes blødt i en enighed omkring kroppens basale fysiologiske vilkår. Herunder at fordøjelsen har et spænd på 10-12 timer dagligt, hvor den kan udføre sin funktion optimalt, og overarbejde giver blot anledning til noget værre lort på alle planer.

Ordet spisepauser lægger desuden op til, at der stadig må indtages drikkevarer. Disse skal være kaloriefri og tæller vand, the og en kop sort morgenkaffe. Principielt må sukkerfri soda- og saftevand indtages, hvilket jeg dog ikke er fortaler for.

Min anbefaling ved opstart af spisepauser er at gå efter en bæredygtig proces, hvor du har dig selv med hele tiden. Det er IKKE en kur, hvor det gælder om at komme først i mål, og målet er i øvrigt fuldstændig individuelt og vil svinge med din generelle trivsel i livet. Jo mindre sundt, du i længere tid har levet, jo langsommere vil jeg desuden anbefale dig at gå i gang. For kroppens afgiftningskanaler
skal kunne følge med, ellers bliver det en rejse fyldt med ubehag. Faktisk siger jeg, at man skal være sund for at faste i lang tid. Og ikke omvendt. Dette er vigtigt.

Samtidig er der nogle mennesker, som ikke skal bruge længerevarende faste. Det drejer sig bla. om børn, gravide, ammende, tidligere spiseforstyrrede, svært hjertesyge samt mennesker, som er totalt udbrændte eller svært tungmetalforgiftede. For type 1 diabetikere kræves desuden ekstra opmærksomhed på blodsukker og medicinering. Hvis du er i tvivl, så spørg din læge eller gør det i
samarbejde med en erfaren behandler på området.

Som med alt andet er forberedelse vigtigt. Først og fremmest må du gøre dig helt klart indeni, HVORFOR du vil det her. Uden et stærkt hvorfor kommer du på prøve, når dit indre hiver dig rundt i manegen. Dernæst må du finde ud af, hvornår bliver det svært og hvad vil du gøre i stedet. Særligt aftenrutinerne oplever jeg mange må kigge grundigt efter i sømmene, for de rimer ofte på en skål lækkerier foran fjernsynet. Så måske hele situationen skal gentænkes? Skal du i stedet læse en bog, gå en tur, ringe til en ven eller noget andet, indtil din fysiologi er mere i balance med de nye vaner?!

Hvordan kommer du i gang?

Hvis du aldrig har fastet før, er de 12 timer i døgnet uden indtag af fødevarer dit startsted. Det betyder helt lavpraktisk, at munden skal lukkes efter aftensmaden og indtil morgenmaden. Mange får i denne proces brug for at kigge på tidspunkterne for indtag af disse to måltider, så intervallet bliver langt nok.

En vigtig ting er, at denne form for faste ikke handler om kalorie- men tidsrestriktion. Du skal med andre ord ikke nødvendigvis spise mindre eller anderledes, måltiderne indtages bare indenfor et bestemt vindue på dagen eksempelvis mellem 7 og 19 eller 10 og 18 ved hhv. 12 og 16 timers spisepause. Samtidig er det klart, at hvis du rammer 20 eller 24 timer, vil der oftest være et nedsat fødeindtag involveret.

Derudover kommer du til at lære, at sult kommer i bølger

Typisk topper sultfølelsen i løbet af 20-30 minutter for derefter at aftage og forsvinde igen. Prøv at øve dig i at være med følelsen. Hvis den bliver for overvældende kan du lave lidt bevægelse eller drikke et stort glas the. Det virker hurtigt. Prøv også at skelne, om det er ægte sult som larmer eller blot følelser, som du normalt spiser væk.

Næste step er at øge fasteintervallet. Når du føler, at det niveau, du er på, kører for dig – hvilket kan tage fra dage til uger – så kan du lige så stille begynde at tænke i flere timer. Udvid med en til to timer ad gangen og kun et par gange om ugen. Når du skruer op for længden på fasten, er det godt at drikke lidt mere væske. For en voksen vil det typisk være omkring 2-3 liter væske afhængig af højde og
drøjde. Du vælger desuden helt selv, om du spiser aftensmaden tidligere eller udskyder morgenmaden. For pausen tilpasses, hvad der er muligt for dig gang efter gang og fra uge til uge.

En grundregel er, at jo længere fastetid, jo færre gange om ugen gør du det. 12 timers faste kan således gøres alle ugens 7 dage uden problemer, mens længerevarende spisepauser ikke anbefales dagligt til alle. 24 timers faste vil typisk ikke udføres mere end 1-2 gange om ugen, mens 16 og 18 timers faste gøres op til 5 gange om ugen. De længerevarende fastedage kombineres med 12 timer
de øvrige dage. Hvis du allerede er meget tynd, kronisk træt og med store hormonelle udfordringer anbefaler jeg ikke at gå højere op end 16 timer. Det vigtigste er dog generelt at mærke efter, hvad fasten gør for dig. For mest af alt er min erfaring, at det er meget individuelt, hvordan faste skal doseres for at give den optimale effekt. Hvad der er medicin for den ene, kan ødelægge systemet for en anden, og din evne til at håndtere faste ændres med din livssituation.

Hvad mærker du?
Min personlige oplevelse er, at når jeg giver fordøjelsen en pause, kan jeg langt bedre fordøje livet, bryde det ned i småstykker og træffe bæredygtige valg. For fasten gør, at jeg på forunderlig vis ser og mærker alting mere klart. Ikke mindst min intuition. De tre ting, som jeg hører, rykker mest hos min klienter, er følgende:

Først og fremmest beskriver mange, at fordøjelsesudfordringer af alle arter bliver mindre. Dette er ikke så underligt, da mavetarmkanalen pludselig får ro til at reparere sig selv

Dernæst bliver søvnen bedre. I løbet af en måned oplever mange, at det er nemmere at falde i søvn, se sover tungere om natten og vågner mere friske om morgenen. Denne sammenhæng skyldes flere faktorer. Dels er det at spise og at sove to fundamentale processer, som er dybt forbundet og er med til at styre døgnrytmen. I mavesækken findes en sensor, som er forbundet med hjernens pinealkirtel. Ved fødeindtag sendes signaler, som ender med at sænke produktionen af søvnhormonet melatonin.

Et sent fødeindtag er ligeledes koblet til et mere ustabilt blodsukker om natten, som tillige skaber en urolig søvn. Alene det at holde 3 timer fra sidste måltid til sengetid gør en forskel på søvnfronten. Samtidig giver fasten en bedre fordøjelse. Dette har betydning for flere søvnfaktorer herunder en øgning i dannelsen af kortkædede fedtsyrer fra bakterier i tyktarmen – fedtsyrer som overføres til hjernen og virker beroligende.

Det sidste, jeg oftest hører, er, at fasten har givet mere energi. Dette hænger delvist sammen med den bedre nattesøvn, men er ikke hele forklaringen. Normalt går omkring 50% af al din energi til at nedbryde, optage og omsætte føden. Når du begynder at holde lidt længere spisepauser, får du i dagtiden ”frigivet energi”, som ellers var bundet til fordøjelsesprocesserne. Samtidig bidrager fasten
med et langt mere stabilt blodsukker, så energiudsvingene mindskes og cellernes små kraftværker alias mitokondrier repareres.

Periodisk faste er et af mine absolut mest brugte redskaber fra medicintasken. Det yder i sandhed mirakler. Må du blive inspireret til at give fasten en chance. Du kommer ikke til at fortryde det.