Kender du de der mennesker, der bare er “heldige”, velsignede og ikke selv kan se det? Selv om de nærmest VADER ind i de ting, de ønsker sig, virker de aldrig helt lykkelige eller tilfredse.
På trods af udlandsrejser, et smukt hjem og dyre vaner, er nogle mennesker bare langt fra misundelsesværdige. Måske fordi lykken og det tilfredsstillende liv ligger et helt andet sted.
Jeg er opvokset i en familie – primært af selvstændigt erhvervsdrivende i alle afskygninger – hvor hårdt arbejde, mod/risikovillighed, initiativ og vedholdenhed var opskriften på at få det liv, man ønsker sig. Der er ingen lette genveje, ingen magelige løsninger. Det kan godt være, at det er spændende undervejs – og frem for alt er du vildt engageret i det, du beskæftiger dig med eller kæmper for – og du gør dig umage. Skal du være selvforsynende med grøntsager, så er det med ALT lige fra æbler, pærer og blommer til spidskål, to slags kartofler, to slags gulerødder, rødbeder, hindbær, sølvbeder osv. osv. Og udvikler du en idé, et produkt eller et stykke kunsthåndværk, udvikler du den i alle detaljer og til perfektion.
Det lyder hårdt, MEN tilfredsstillelsen er tilsvarende stor – arbejdet bærer næsten lønnen i sig selv. Det koster uden tvivl – på alt det, som “normale” mennesker værdsætter og har tid og råd til – at rejse til udlandet, læse avisen søndag morgen, have en “vigtig” fritidsinteresse, se tvavisen hver aften, holde jævnlige vennemiddage og en helt masse andre – i dette perspektiv overflødige – ting.
Hvilken “drift” er det, der ligger bag? Hvoraf kommer energien og villigheden til “afsavnene” undervejs? Og hvori ligger lykken i det?
Jeg er ikke i tvivl – der er to ting, som driver os mennesker til at overgå os selv, kæmpe for noget og sætte vores umiddelbare behov til side: At målet er tydeligt for os, OG at vejen dertil giver mening.
Det er vel og mærke ikke nok, at målet er attraktivt, fordi midlet – eller processen – skal også være meningsfuld og interessant i sig selv. Jeg har set det mange gange i min familie og oplevet det på egen krop: Det er i de forskellige forsøg på at skabe det ultimative resultat, at udviklingen sker og den egentlige tilfredsstillelse ligger. Således bærer arbejdet lønnen i sig selv.
Og målet? Det står hele tiden tydeligt for os – flotte grøntsager, et flot produkt eller resultat – men det er alligevel hele tiden i forandring! Målet skifter umærkeligt i løbet af processen, fordi der hele tiden dukker nye idéer og mål op. Vi når egentlig aldrig målet, og det er hele pointen bag lykken, den mentale tilfredsstillelse og sundhed, mener jeg.
Troen kan flytte bjerge
Dybest set er det at sætte sig et mål og se det tydeligt for sig et spørgsmål om tro. Vi tror på, at vi kan komme målet nærmere. Vi forestiller os det. Og mens vi forestiller os det, lever vi.
Uanset, om du tror på en gud, stræber efter det ideelle samfund eller den sublime spirituelle tilstand – eller tror på, at du kan skabe noget bestemt for dig selv eller andre – så baner troen og din forestillingsevne vejen. Forhindringer fjernes eller bliver mindre – uoverstigelige bjerge bliver til bakker.
Har du nogen sinde prøvet at stå foran et bjerg og tænke: “Det er alt for højt, jeg kommer aldrig op til toppen!” Jeg prøvede det især, da jeg var yngre og meget glad for at vandre. Når jeg bare begyndte at gå, betød det ikke så meget. Det gjaldt om at finde sin rytme i at sætte fod foran fod. Når jeg noget senere kiggede op, syntes toppen stadig MEGET langt væk, men når jeg vendte mig om og kiggede tilbage, kunne jeg se, at jeg havde bevæget mig ganske langt allerede. Og langsomt begyndte processen at give mening i sig selv. Når jeg nåede toppen, kunne jeg mærkværdigvis ikke holde ud at blive stående deroppe ret længe. Hvorfor ikke bare nyde triumfen?! Nej, hurtigt blev jeg rastløs og begyndte at gå ned igen eller at udse mig et nyt mål – en ny top eller et nyt mål på kortet.
Opskriften på et tilfredsstillende liv er måske ikke altid at lægge en “plan” og følge den slavisk. For du risikerer at nå målet, og hvad så? Udover at sætte dig et nyt mål?
Lykken, den mentale balance og sundhed handler om at finde meningen. Du sætter dig ganske vist et mål – et nyt job, en ny kæreste, at skrive en bog, udstille et maleri – og du forestiller dig i øjeblikke, at det bliver opfyldt, og så bruger du ellers resten af tiden på at bevæge dig hen mod det. I stil med de små vignetter, jeg husker fra min barndoms numre af Familie Journalen, kan jeg ultrakort og endnu mere lommefilosofisk sige det således:
“Lykken er … at blive ved”
Tænk lige over det – og kom så i gang 🙂