Mænd og følelser – sig det bare, som det er

Måske synes du, at følelser er møgbesværlige. Ikke mindst når andre gerne vil kende dine inderste tanker eller bare have en ”brugbar” konstruktiv tilbagemelding fra dig… Måske ved du knap, hvad du føler? Spørgsmålet er, hvordan det kan blive lettere at melde rent ud og forstå hinanden. Uanset køn

Selvom jeg er født efter de ”frigørende” tressere, hvor kvinder smed BH’en, og mænd begyndte at strikke og skifte bleer, støder jeg konstant på det, man kan kalde følelsesforskrækkelse – ikke mindst blandt mænd fra 50 år og opefter.

På trods af blomsterbørn og studenteroprør er der mange af os, der var unge i 80’erne og de tidlige 90’ere, som oplevede – og oplever – en forsinkelse i kønnenes ligestilling

Det gælder ikke bare mht. kontante forhold som lønniveau og magtfulde stillinger i erhvervslivet – hvor kvinderne ofte trækker det korteste strå – men også for mændene mht. retten til at vise ”svaghed” og blotte deres virkelige følelser. Ikke mindst når de står i vejen for den konstruktive handlekraft og beslutsomhed, som de fleste mænd (M/K) gerne vil udvise.

Knudemænd

Jeg husker tydeligt, hvordan ”knudemænd” var et begreb, som fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange af os unge kvinder i 80’erne og 90’erne. Mænd, der gemte på deres følelser, som man ikke kunne komme tæt på, som man skulle ”lirke” klare udmeldinger ud af – eller ”nurse” og forkæle (som en mor…) for at opnå en større åbenhed og ømhed. Mænd, som gemte sig i arbejdet eller fritidsinteresser, når der skulle ”tales sammen”, indgås kompromiser, findes løsninger.

Disse knudemænd flygtede kort sagt for at undgå de mange besværlige følelser og det kontroltab, de risikerede ved at blotte sig. Som en uddøende race var disse mænd ikke fulgt med tiden, men holdt i stedet fast i den klassiske manderolle, som de kendte fra deres fædre. Forskellen var imidlertid, at dengang blev der ikke stillet spørgsmål til denne rolle, mens de ”moderne” mænd i kvindefrigørelsens skarpe projektørlys ofte kom til at fremstå blinde og kantede i deres fasthed og påtagede autoritet. De havde mistet deres indre kompas.

Bløde mænd

Flere af os har – enten som voksne eller børn – oplevet konsekvenserne af en manglende evne til at udtrykke behov og følelser på en hensigtsmæssig måde.

Gennem de seneste årtier har bl.a. kvindernes styrkede rolle på arbejdsmarkedet betydet, at faderens rolle er blevet udfordret og udforsket – og bliver det stadig

Nogle mænd har således med glæde taget imod mulighederne for at komme tættere på deres egne børn, vise mere direkte ømhed og empati både over for kone, børn og venner. Bare tag et kig på gadebilledet: Mænd giver flere krammere end nogensinde. Mænd græder i realityshows og bliver ”rørt”, som aldrig før.

Men det kniber stadig med ligestillingen mht. at tage orlov for at passe egne børn, og undersøgelser viser, at mænd generelt har færre af det, man kan kalde ”nære” venner, end kvinder har. En af følgerne er, at mænd oftere føler sig ensomme, når de bliver alene: ”Ensomhed blandt mænd over 65 år er et overset område og besværliggøres af, at mændene ofte lægger skjul på deres følelser” (ref. www.ergoterapeuten.dk).

Skilsmisser på rad

Når vi ser på fakta, spiller mange mænd og kvinder fallit i forsøget på at holde sammen på deres parforhold. Siden 1980’erne har skilsmisseraten med få udsving været stigende, og selvom man skulle tro, at de/vi efterhånden har lært af dette og er blevet bedre til at kommunikere og håndtere uoverensstemmelser, så er svaret nej. I 2016 toppede skilsmisseprocenten med 54%. Over halvdelen. Mange mænd og kvinder giver således fortabt, og de eventuelle fælles børn (og bonusbørn fra andre forhold…) bliver kastet ud i komplicerede deleordninger og bundløse kompromiser.

Den begrundelse, der står øverst på listen er, at parterne er ”vokset fra hinanden”, herunder nævnes en manglende evne til at tale sammen, og at følelsen af fællesskab og enhed er gået tabt (ref. Berlingske 8/3/2017).

Hensynssyge

Men det er ikke kun mænd, der kan have svært ved at kommunikere ”rent” og give udtryk for, hvad de reelt føler. Især når det gælder at finde modet til at sige noget, som måske ikke er velkomment, stikker mange kvinder hovedet i busken. Og konfliktsky mænd bider tingene i sig – for at holde fred eller fordi det er det, der bedst kan betale sig, ikke bare derhjemme men også i klubben eller på jobbet.

At udtrykke egne behov og holdninger kan udløse en lavine af ulemper med alt fra udskudte forfremmelser til udeblevne invitationer f.eks. til fyraftensøl, fælles træning osv. Ingen har lyst til at stå uden for fællesskabet…

Det er således nemt at forfalde til den såkaldte ”hensynssyge”, når du bliver bange for at såre, skuffe eller udløse en uoverskuelig konflikt

Problemet er, at enhver udskydelse er en forlængelse af problemet. Du kommer ikke ind til kernen, der opstår misforståelser, og afstanden bliver blot større. Tavsheden har konsekvenser.

Sig det, som det er

Så hvad gør du, når du står der med håret i postkassen – midt i en konflikt, på nippet til at miste dit ægteskab, lige ved at miste et venskab? Du skal melde klart ud. Og du tænker måske: ”Men det kan jeg ikke. Jeg bliver enten alt for vred – eller lukker helt i. Går min vej.”

Når du bliver vred, kritiserer og skælder ud, får du luft, men du skubber også modparten fra dig, fordi du bruger al din energi på at vise, at det er den anden, der er forkert. Så hvorfor er vrede din første reaktion? Er det et selvforsvar? For hvad? Har du dårlig samvittighed? Er der noget, du ikke ved eller har overset? Har du glemt at tage hensyn eller have øje for andres behov? Det kan være pinligt at stå ved sine fejl, men det er nødvendigt for at ændre på dem.

Når du derimod – måske for at undgå vreden – lukker i og går din vej, samler du bare ved til bålet. Med din passivitet fortæller du din modpart, at han/hun ikke er værd at bruge din tid, dine tanker og ord på. Din tavshed er en iskold afvisning af den anden, igen. Hvor konstruktivt er det? Der er kun én vej, og det er at sige det, som det er.

Drop autoriteten

Udfordringen for den mand (M/K), som er vant til at have kontrollen og overhånden – med andre ord ”vide bedst”, være den kloge, den der tjener mest og har indflydelse, magt osv. – er oplevelsen af det ”selvfølgelige” i at være en autoritet. Bagsiden af denne umiddelbart privilegerede rolle er både blindheden for andres position og angsten for at afsløre sine egne svagheder. Det bliver utroligt svært at indrømme egne fejl og mangler, når man definerer sig selv som den part, der har – skal, vil og bør have – kontrollen og retten på sin side.

Som terapeut ser jeg det igen og igen – især hos mænd, men også kvinder med magt og privilegerede liv: Blindheden blokerer for konstruktive dialoger og ikke-aggressiv åbenhed omkring egne følelser og tanker. Der er kun en vej, og det er at forsøge at udtrykke, hvad der reelt ligger dig på sinde. Ikke som en kritik, et angreb eller et selvforsvar, men helt på egne vegne.

Tal for dig selv

Selvom du ikke ved, hvad du vil sige, skal du forsøge. Du kan starte helt fra bunden med det første, der falder dig ind.

”Jeg er usikker… Jeg ved ikke, hvad jeg føler … Jeg ved ikke, hvorfor jeg bliver så vred…”

Husk at du ikke skal tale for at imponere, overbevise eller forsvare, du skal bare sige det, som det faktisk handler om for dig.

Det fantastiske og frigørende ved at være ærlig og åben og forsøge at udtrykke dig fra dit inderste er, at ingen – INGEN – kan modsige det, fordi du er den eneste, der ved, hvad det handler om for dig. Det handler ikke om, hvad der er rigtigt eller forkert, eller hvad andre mener. Det handler kun om dig, og hvad du mener og føler.

Når du taler for dig selv, så vokser du. Din person bliver tydelig, og dine bevæggrunde lettere at forstå. Du bliver lettere at gå til og have tillid til, og du bliver alt andet lige mere elskelig. Du bliver stærkere end nogensinde, en autoritet i dig selv – ikke som mand med stort M, men som menneske med lille ”m”. På lige fod med alle andre. Ikke alene.