Magnesium: Forklaring lige for

Magnesium er et essentielt næringsstof og indgår i over 300 forskellige enzymer i kroppen. Desuden indgår mineralet i de processer, der frigør energi fra vores føde, og det spiller en vigtig rolle for mineralstofskiftet. Alligevel mangler rigtig mange af os det vigtige mineral.

Der er faktisk masser af magnesium omkring os – i jorden og i vores kroppe. Og mængden vidner måske lidt om, hvor vigtig mineralet er for vores helbred og ydeevne. Vi bruger magnesium til ufatteligt mange processer i vores krop. Men vores reserver er ikke særligt store, så der skal løbende fyldes nyt på.

Tidligere var det ikke et problem, fordi vi levede af en meget magnesiumrig kost med masser af grønne grøntsager, nødder og kerner. I dag er der blevet længere imellem, at magnesiumrige madvarer ender på tallerkenen, mens kendte ‘magnesium-hæmmere’ er blevet udbredte: alkohol, kaffe, te, salt, vanddrivende medicin, p-piller, tetracycliner og hjertemedicin. Sukker, især i form af sodavand, dræner os også for magnesium-reserverne.

Ligesom med størstedelen af vores vitaminer og mineraler optræder magnesium også i mindre grad i grøntsager, der er dyrket efter moderne metoder med fosfatholdig kunstgødning. Så vores reserver er under pres fra flere kanter.

Aldrig calcium uden magnesium

I forbindelse med mælkedebatter bliver det altid fremhævet, at f.eks. mælkeallergikere bør tage calcium som tilskud. Men calcium er absolut ikke det eneste næringsstof, der skal til for at forhindre knogleskørhed. Tværtimod er det ufattelig vigtigt at få magnesium, når du tager calcium. Ellers risikerer du, at kalken ender alle mulige andre steder end i knoglerne. Og forkalkede årer er slet ikke hensigtsmæssigt.

I det hele taget er magnesium tæt forbundet med vores bevægeapparat. Udover knoglerne er musklerne stærkt afhængige af en konstant forsyning af magnesium. Måske har du prøvet at have muskelkramper, uro i benene eller meget ømme muskler, når du går til ro om aftenen? Rigtig mange har oplevet at kunne fjerne smerterne ved tilskud med magnesium.

Kræft og hjertestop ved mangel

De senere år har undersøgelser dog også linket magnesium-mangel til andre heldbredsmæssige risici. F.eks. er forekomsten af kræft i tarmen markant lavere hos folk, der indtager mere magnesium. Blandt andet viste en svensk undersøgelse i tidsskriftet JAMA fra 2005, at forekomsten af kræft i tyktarmen var 41 pct. lavere hos den femtedel, der fik mest magnesium sammenlignet med den femtedel, der fik mindst.

Tilskud af magnesium har vist sig at kunne bedre insulinresistens, en tilstand hvor kroppens celler har nedsat følsomhed overfor insulin, og som kan påvirke udvikling af kræft og andre autoimmune sygdomme. Insulin sørger for, at sukker fra blodet lukkes ind i cellerne. Magnesium hjælper også bugspytkirtlens insulinproducerende betaceller selv hos personer, der ikke lider af sukkersyge.

En undersøgelse fra det amerikanske Brigham and Women’s Hospital og Harvard Medical School viser, at især for kvinders vedkommende kan pludselige hjertestop forebygges. Hvert år dør ca 10.000 mennesker af pludselig hjertestop i Danmark.

Forskerne fulgte 88.375 kvinder gennem 26 år, og efter at have justeret for ting som f.eks. rygning og alder konkluderede forskerne, at et højt indhold af magnesium i blodet er lig med høj beskyttelse – op til 37 pct. – mod pludseligt hjertestop.

Får du nok magnesium?

Det er som nævnt muligt at få dækket behovet via en alsidig kost med rigelig grønne bladgrønsager, bælgfrugter og fuldkorn. En undersøgelse af danskernes kostvaner fra 2010 viser imidlertid, at en hel del indtager mindre, end man anbefaler fra nordiske ernæringsforskeres side.

35 pct. af kvinderne indtager mindre end de 280 mg magnesium, der anbefales, og omkring 45 pct. af mændene får mindre end de 350 mg, de anbefales hver dag. Så mellem 4 og 5 ud af ti danskere kunne altså på den baggrund have glæde af et tilskud.

Du kan få magnesiumtilskud i mange former – som pulver, piller eller som en naturlig del – og i organisk bundet form – i urteeliksiren Salus Magnesium, der er baseret på urter, frugter og bær.