Måske er det tandens skyld?

Går du rundt med en smertefuld lidelse, uden at der kan stilles en diagnose? Måske er skurken en dårlig tand. Ny forskning er kommet til overraskende resultater. Tandbetændelser kan være roden til meget ondt, men heldigvis kan der gøres noget ved det.

En patient fra Vestjylland havde fået at vide, at hun led af en skleroselignende sygdom. Alle symptomer syntes at tyde på sklerose, blot havde hun ikke forhøjet proteinindhold i sin rygmarvsvæske, hvad der plejer at være ved rigtig sklerose. Hun havde fået kørestol og fået bevilget hjemmehjælp, og så mente man ikke at kunne gøre mere for hende.

Hun opsøgte en læge, som gik helt andre veje. Han fandt betændelse i en tand i hendes overmund. Hun havde ikke selv været opmærksom på den betændelse, som ikke havde gjort ondt. Der blev gjort kort proces, den dårlige tand blev trukket ud og betændelsen skrabet helt væk. Da hun kom første gang, kunne hun ikke ved egen hjælp komme over dørtrinnet til lægens konsultation. Efter et halvt år var det næsten ikke til at se, at hun havde fejlet noget. Hun gik næsten normalt. Alt det fordi hun havde fået fjernet den tandbetændelse, som var årsag til hele elendigheden!

Du fejler ingenting!

Lægen i denne beretning er Knut Flytlie, Vejle. Flytlie er en af dem, der i de senere år har beskæftiget sig meget med syge tænders indvirkning på den generelle sundhed.

– Herhjemme har tandlæger jo haft lov til at lade patienter gå med betændelser i tænderne, hvis de ikke havde symptomer, fortæller Flytlie.

– Problemet er bare, at betændelse i tænderne gerne kommer i døde tænder, rodbehandlede tænder, som man hverken har blodforsyning eller nerveforbindelse til, og derfor kan man ikke mærke, hvor galt det står til, uanset hvor megen betændelse der kan være.

– Mange gange er der tale om generelle sygdomme eller symptomer, som ikke kan rubriceres i nogen diagnose selv efter indlæggelse og intensive undersøgelser. Overlægen siger typisk: Vi kan se, at du fejler noget, men vi aner ikke, hvad der er galt, alle prøver er normale. Vi kan ikke hjælpe dig!

– Det var frustrerende at være praktiserende læge og se sådan nogle i øvrigt raske mennesker falde ud af arbejdsmarkedet og have det forfærdeligt uden at fejle noget! Mange af dem endte hos en psykiater, der blot kunne konstatere, at der ikke var noget galt psykisk. Hvor skulle de stakkels læger og specialister sende sådan nogle hen? De faldt mellem to stole, og dér blev de.

Ingen tænkte på, at det kunne skyldes tandbetændelse.

Tandbetændelse: Immunsystemet slås med sig selv …

– Hvilke symptomer kan der være tale om?

– Du kan ikke nævne ét symptom eller én sygdom, som ikke kan have med syge tænder at gøre. Der er tale om en konstant belastning af immunsystemet. For når bakterierne sender signaler om en betændelse, og det har stået på i årevis, så udmatter det typisk immunsystemet. De første, det går ud over, er ”officererne” i immunsystemet, også kaldet ”dæmpecellerne”. Når dæmpecellerne er døde, begynder de skydegale soldater at fyre på hinanden, forklarer Flytlie med en letforståelig sammenligning.

– De begynder at skyde på de strukturer, som har lighedstegn med de bakterier, som de først skød efter, og hvis de strukturer sidder i leddene, så får man leddegigt. Sidder de i musklerne, får man muskelgigt, og sådan kan man blive ved. Det er det, man kalder de autoimmune sygdommes fødsel. Men det var altså en tand, der satte hele miseren i gang.

– De toksiner, som de her tænder sender ud, er dem, der giver botulisme, pølseforgiftning. Det er typisk bakterier, som ikke er skadelige, når de ligger på skrivebordet, for de ikke kan tåle ilt, men kommer de ned i et lukket rum under en tand eller i en konservesdåse, så udvikler de farlige toksiner.

Pus fra tandkødet

For et halvt år siden havde Knut Flytlie en patient, som kom fra et sygehus, hvor de havde opgivet ham, fordi han hverken kunne producere røde eller hvide blodlegemer. Han fik blodtransfusion 12 gange om ugen, og det måtte man blive ved med for at holde ham i live, indtil de ikke kunne mere.

– Da jeg sendte ham til tandlægen, trak han med det samme tre tænder. Jeg havde jo set, at når jeg trykkede på nogle af tænderne, flød der pus fra tandkødet. Efter at de der tre tænder var trukket ud, begyndte han gradvist at få normaliseret produktionen af celler i blodbanen igen – og han lever stadigvæk!, fortæller Knut Flytlie.

– Det var rodbehandlede tænder, der var gået voldsom betændelse i. Det er jo egentlig synd, at vi har været så længe om at få øjnene op for det her i Danmark, fordi så mange tragiske skæbner kunne have været undgået, hvis vi havde fokuseret mere på dette.

Forleden kom der en opfordring fra WHO, at nu måtte danske tandlæger se at komme ud af den osteklokke, de befinder sig i, og blive bevidste om, hvor stor betydning tændernes tilstand har for den generelle sundhed. tandlægen, der er chef for denne sektion i WHO, er den danske Poul Erik Petersen, der er professor i tandmedicin og forfatter af en global grundlov for oral sundhed, altså for mundhulens sundhed, som blev vedtaget af 193 lande i 2007.

– På den baggrund er det temmelig overraskende, at Sundhedsstyrelsen nu begynder at sende bandbuller mod os læger, der har arbejdet med det her i mange år. For de må jo have været involveret i godkendelsen af den aftale. Hvis de har læst den grundlov, vil de vide, at tænderne har stor betydning for sundheden og for mange af de uløste sygdomsbilleder, vi ser hos mange syge patienter i dag, siger Flytlie.

Sår på tåen kan stamme fra tandbetændelse

– I Tyskland praktiserer man den såkaldte regulationstermografi, og her har man ved hjælp af kinesisk medicin fundet ud af, at hver tand har forbindelse til nogle akupunkturbaner eller meridianer. Det vil sige, at et sår på en tå, som ikke vil læges, ikke nødvendigvis behøver at tyde på et dårligt kredsløb. Det kan også betyde, at der er betændelse i en tand, som så gør, at det svage ste organ på den meridian bliver sygt, fortsætter Flytlie.

– Det er så lovmæssigt efterhånden, at når jeg ser, hvilken tand, der er syg og har en lille tandbyld, kan jeg gå ind på et skema og se, hvilken meridian den har forbindelse til, og hvilke organer, der ligger på den meridian. Jeg kan læse op for patienten, hvilke symptomer han risikerer, og der nikker vedkommende fl ere gange – ondt i ryggen for eksempel. røntgenbilledet kan være normalt, men det er meget ofte en syg tand, der er skyld i kroniske lændesmerter.

– Jeg sendte en stor dansk erhvervsmand til en privatklinik i Schweiz, hvor læger og tandlæger arbejder sammen. Han var døende, da han tog derned. Ingen troede, han ville komme hjem igen. Han ringede til mig en søndag aften. Nu ville han hjem, for de forlangte, at han fik trukket en tand, før de overhovedet ville kigge på ham, for der var betændelse i den. Det vidste jeg jo godt, men dengang havde jeg ikke pondus til at tale med ham om tanden. Han ville ikke af med den.

– Ved hjælp af hustru og familie fik vi ham overtalt til at få tanden ud, og så kunne de starte behandlingen. Han levede i tre-fire år bagefter og begyndte igen at rejse rundt og lave fabrikker og forretninger i hele verden.

Tandbetændelse er tikkende bomber

– De fleste af os går jo rundt med fyldninger og rodbehandlede tænder. Hvilke forholdsregler kan vi træffe?

– Du kan have fred og ro i mange år med en rodbehandlet tand, men jeg plejer at sige: Sørg for at få den tjekket med tandrøntgen hvert andet eller tredje år, og hvis der kommer nye symptomer, som ingen kan forklare, skal man som det første tænke: Jeg har en rodbehandlet tand, den må jeg hellere få set efter!

– og her er det så, vandene skilles, for hvis vi kun ser på betændelsesprocessen, er det godt nok at få tanden rekanaliseret, ikke rykket ud. Det vil sige, at tandlægen borer den store rodkanal op igen. Der flyder pus ud, man lader det stå åbent i nogle dage eller uger, hvorefter der fyldes et bakteriedæmpende stof i rodkanalen igen, og så har man fred og ro for betændelsen i lang tid. Men der kommer ikke gang i den meridian, som tanden tilhører.

– Den eneste behandling, der kan give varig ro, er at trække tanden ud og skrabe rent for betændelse. Så er der igen flow i den meridianbane.

– Hvad så hvis det er en tand, man dårligt kan undvære?

– Med det, jeg ved i dag, vil jeg hellere gå tandløs frem for at have tænder med betændelse i. De er tikkende bomber, som slår dig ihjel til sidst – men det er en langsom død. og i dag behøver du ikke gå fra tandlægen med et hul i tandrækken. tandlægen har forinden forberedt en tand, der bliver fæstnet på nabotænderne, sådan at du kan smile til dem, du er vant til at smile til. Der findes implantater og broer og delvise proteser. I alle prisklasser er der hjælp at få. Så der er absolut ingen, der behøver at gå med en syg tand.

– Men det ligger jo dybt i os, at når vi først begynder at pille stykker ud af kroppen, så føler vi os næsten på kanten af graven. Her gælder det om at overvinde den psykologiske barriere og få ryddet op i munden, hvis det er nødvendigt. Det er den første forudsætning for at få et godt liv i den tredje alder.

– ud over dette er det vigtigt at få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, især C-vitamin, som styrker immunsystemet og neutraliserer mange af de toksiner, som den syge tand sprøjter ud i blodet. Magnesium hjælper på den syreophobning, der kommer i en krop med kronisk betændelse. Endelig selen, som de fleste får for lidt af her i landet, og som ligeledes styrker immunsystemet og beskytter mod infektioner.

---

Syge tænder og hjertesygdomme

Den svenske forsker Rutger Persson, professor i parodontologi og oral medicin ved University of Washington, Seattle, USA, er nået frem til opsigtsvækkende resultater i et kontrolleret studie af 1.100 ældre personer. Han er ikke i tvivl om, at der er en klar sammenhæng mellem paradentose og hjertesygdomme. Det samme er Ricardo Sanches, cheflæge på Hjertecenter Varde. Syge tænder bør trækkes ud, inden vi lægger patienter på operationsbordet, siger Sanches.

Få mere at vide Yderligere oplysninger på www.vitamindoktor.com. Du kan også læse mere om emnet i ”Vitaminrevolutionen” og ”Når naturen helbreder” af Knut T. Flytlie. Du finder desuden flere bøger af Knut T. Flytlie i Naturli Shoppen.