Melatonin kan hjælpe mod kræft

Melatonin er tilsyneladende en effektiv hjælper ved kræftbehandling, men der forskes for lidt i det, fordi medicinalindustrien ikke ser den store gevinst.

Søvnhormonet melatonin produceres primært i hjernens såkaldte koglekirtel, men også i immunsystemets celler, i øjets retina, huden, hjernen, mave-tarm-kanalen, ovarierne, testis og det indre øre.

Hormonet regulerer døgnrytmen og er en kraftig antioxidant. Det har længe været kendt, at udskillelsen af hormonet er en væsentlig del af en stabil døgnrytme og en god søvnkvalitet.

Men en del forskning peger også på, at melatonin har positive virkninger på vores immunforsvar og muligvis kan bremse kræftcellers udvikling. I sidste uge havde naturli.dk en historie om forskere fra Aarhus Universitet, hvor man havde fundet ud af, at melatonin kunne styrke knoglerne og virke forebyggende på knogleskørhed.

En ny dansk gennemgang af melatonin- og kræftforskningen viser, at hormonet kan reducere bivirkninger ved kemoterapi og øge behandlingens virkning på kræftcellerne. Behandling med melatonin sammen med den almindelige kemoterapi kan ved visse kræftformer øge patientens chance for at overleve fra 28,4 procent til 52,2 procent målt over et ét år. Det konkluderer en dansk forskningsartikel, der lige er blevet udgivet i Ugeskrift for Læger.

– Meget få forskningsgrupper i verden har kigget på det her område. Det er ret ærgerligt, for det lader altså til, at der kan gemme sig en billig og meget virksom kræftbehandling i form af melatonin, siger Mogens Claësson, professor emeritus på Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet til videnskab.dk. Mogens Claësson er medforfatter til det nye studie.

Han vurderer, at årsagen til den manglende forskning skal findes i, at melatonin er et naturligt stof, der ikke kan patenteres. Dermed er der heller ikke gode indtjeningsmuligheder i at poste penge i den nødvendige forskning.

– Melatonin er billig at købe og udsigten til fortjeneste for industrien er lille, hvis den overhovedet er der. Derfor er det svært at finde pengene til at lave forskningen, selvom den muligvis kan redde liv, siger Mogens Claësson.

Han håber, at studiet kan vække debat og opsigt, så uafhængige forskere tager teten og forsker videre på dette vigtige område.

Kilde: videnskab.dk