Middelhavsmad gavner mikrobiomet

Mikrobiomet spiller en afgørende rolle for den overordnede sundhed, og nu viser det sig, at den rigtige kost, nemlig middelhavsmad, faktisk gavner tarmfloraen. Dermed er kosten med til at holde en række sygdomme på afstand og give en bedre alderdom.

Der er i de senere år kommet mere og mere fokus på tarmfloraen og dens betydning for sundheden. Forskere har nemlig linket bakterierne i tarmen til en række både fysiske og psykiske lidelser. Derfor er det også relevant at spørge, hvordan man så påvirker tarmfloraen både positivt og negativt. Her er det ofte mælkesyrebakterier, probiotika og fermenterede produkter, vi hører om, men faktisk viser det sig, at den allerede så hyldede middelhavsdiæt har en positiv effekt.

Som led i et stort forskningsprojekt med fokus på sund aldring, har forskere nemlig set på, hvad der sker, hvis man i et år bytter en gruppe ældres diæt ud med middelhavsmad. I alt indgik over 600 mennesker fra forskellige lande i alderen 65 – 79 år i forsøget. Af dem fik cirka halvdelen middelhavsmad i 12 måneder.

Efter forsøget kunne man konstatere, at det havde påvirket deres mikrobiom på en positiv måde. For det første havde gruppen, som havde spist efter middelhavsforskrifter, et mere alsidigt mikrobiom. Det kom blandt andet til udtryk i form af flere vigtige bakteriestammer, som er afgørende for et sundt tarmsystem. I praksis betød det, at disse ældre var mindre skrøbelige ved årets udgang end kontrolgruppen. De havde også flere gavnlige bakterier som fremmer kognitiv funktion og hukommelse, ligesom de havde færre markører for inflammation.

Resultaterne var de samme uanset deltagernes nationalitet, vægt og alder.

Olivenolie – rigeligt med olivenolie

Middelhavskost er en diæt, der sjovt nok har fået sit navn fra, hvor man spiser på denne måde. Den består primært af frugter og grøntsager, som bliver suppleret med fuldkorn, nødder og kerner. Man kan godt spise kød, hvis man vil efterleve diæten, men det skal være i mindre mængder – kødet kan her ses som tilbehør til grøntsagerne. Diæten foreskriver flere æg, mælkeprodukter, lidt fjerkræ og en del fisk.

Og så skal der olivenolie til. Efter middelhavsforskrifter spiser man sjældent smør og lignende produkter, men sørger for at få rigelige mængder af god olivenolie.

Diæten er blevet hyldet et hav af gange af forskellige årssager, og der er efterhånden meget få, som ikke anerkender, at den er sundhedsfremmende. Den er blandt andet blevet koblet til en lavere risiko for forhøjet kolesterol, demens, diabetes, brystkræft og depression. Og så er den en god måde at tabe sig på.

Det er også værd at nævne, at man i de egne hvor diæten stammer fra, i høj grad spiser sammen og nyder måltidet i familiens og venners lag. Middelhavsmad handler altså ikke kun om, hvad der er på tallerkenen, men hvem man sidder til bord med.

Med alle de positive fund om kosten er det nok heller ikke den store overraskelse, at mikrobiomet også er glad for middelhavskost. Det er måske lidt overraskende, at man på kun et år kan opnå så positive resultater.

Beskyt mikrobiomet mod alderen

vi bliver ældre, end vi gjorde for bare nogle få generationer siden. Og det er jo herligt. Men med den stigende alder er der også forskellige hensyn at tage, hvis ikke de ekstra leveår skal være plaget af sygdom, smerter og forfald. Det faktum spiller faktisk også ind i forhold til mikrobiomet.

For vi bliver født med en tarmflora med en masse forskellige bakteriestammer. Gennem livet kan forskellige ting påvirke floraen, – eksempelvis medicin – men med tiden bliver floraen også mere ensidig. Den tendens kan forstærkes af ensidig diæt, som en del ældre desværre får, når de enten kun skal lave mad til sig selv, eller får maden serveret på plejehjem. Og som det nye studie viser, er det skidt.

Derfor er der god grund til, særligt hvis man er omkring eller har rundet pensionsalderen, at tænke over, hvad man spiser. Der lader i hvert fald til at være meget at vinde og meget lidt – hvis noget – at tabe, ved at give middelhavsmad et skud.