Mobiltelefoner giver ikke kræft i hjernehinden

Afdelingsleder Christoffer Johansen ved Kræftens Bekæmpelse Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, har været medforfatter på 14 artikler om sammenhængen mellem mobiltelefoner og kræft.

Den nyeste er udkommet i International Journal of Epidemiology, og om den fortæller han:

– Vi har undersøgt sammenhængen mellem brug af mobiltelefoner og en type af hjernetumorer, såkaldte meningiomer, der opstår i hinderne omkring hjernen. Det er en del af hjernen, som er tæt på den stråling, der udsendes, når man taler i mobiltelefon. Vores undersøgelse viser, at der ikke er en øget risiko for denne type kræft ved brug af mobiltelefon. International undersøgelse Når børnene juleaften, med forventningen lysende i øjnene, flår papiret af gaven fra mor og far, finder de så den smarte mobiltelefon fra Nokia, model ”den-har-alle-de-andre-altså”, eller er du stadig utryg ved strålingen fra mobiltelefoner? Mobiltelefoner er blevet en helt naturlig del af mange menneskers hverdag, men mistanken om, at de kan give os og vores børn kræft, klæber til dem, på trods af, at mange undersøgelser har vist det modsatte. De nyligt offentliggjorte resultater er den nordiske/engelske delkonklusion på en stor international undersøgelse kaldet Interphone undersøgelsen, der skal belyse sammenhængen mellem brug af mobiltelefoner og risikoen for kræft. – Vi har tidligere offentliggjort Interphone-data for andre typer af hjernekræft, gliomer, som opstår inde i hjernen og for en sjælden tumorform, der opstår på hørenerven, fortæller Christoffer Johansen.

– Heller ikke her har vi set en sammenhæng mellem brug af mobiltelefoner og risikoen for kræft. Fornuft og følelse Christoffer Johansens gruppe har endvidere bidraget til et forskningsprogram, som Forsknings- og Innovationsstyrelsen fremlagde konklusionerne for i maj måned. Konklusionen var, at mobiltelefoner og trådløse netværk – som udsender lavere mængder stråling end mobiltelefoner – ikke forårsager kræft. Styrelsens rapport er baseret på seks forskningsprojekter, den har kostet 30 millioner kroner, og har taget fire år. Det skorter imidlertid ikke på udtalelser fra dem, der mener, at der ér en risiko ved at tale i mobiltelefon. I juli måned udsendte chefen for Pittsburg Cancer Institute i USA, Dr. Ronald Herberman, således en advarsel til sine godt 3000 ansatte. Advarslen nåede også de danske medier, og heri rådede Herberman til at følge forsigtighedsprincippet, så børn og gravide kun bruger mobiltelefonen til nødopkald, at man undlader at bruge mobilen offentligt, hvor man bestråler andre, hovedsagelig bruger telefonen til sms beskeder, og er opmærksom på at skifte mellem hvilket øre telefonen holdes til. Til det siger Christoffer Johansen: – Jeg mener de råd er at gå for langt i forhold til, hvad vi ved i dag. Mistanken om en sammenhæng mellem mobiltelefonernes stråling og kræft, stammer tilbage fra undersøgelser i 1970’erne af, at bestrålingen fra højspændingsmaster kunne forøge børns risiko for kræft. Den tanke har man ført videre til mobiltelefoner, uden at der er videnskabelige undersøgelser, der underbygger teorien. Magnetfelterne fra højspændingsanlæggene er af en helt anden karakter, end felterne der opstår, når man taler i mobiltelefon. – Og husk lige, at der ikke er tale om stråler, som vi kender det fra radioaktive kilder, tilføjer Christoffer Johansen. Mobiltelefonerne skaber et elektromagnetisk felt når de bruges, der ikke, som radioaktive stråler, ødelægger cellernes gener, men som kan medføre opvarmning. Især to artikler, skrevet af en østrigsk forskningsgruppe, har støttet teorien om at mobiltelefoner forårsager kræft. Den ene af de to artikler er netop blevet afsløret som snyd i dette nummer af Science (28. august 2008), et af verdens mest ansete medicinske tidsskrifter, mens der er stillet et stort spørgsmålstegn ved troværdigheden af gruppens anden artikel. Brugen af mobiltelefon har ændret sig gennem årene – Det vi fortsat mangler, er data fra mennesker, som har brugt mobiltelefon hele deres liv, siger Christoffer Johansen.

– I dag får selv mindre børn på 5-6 år ofte en telefon. Det gjorde de ikke for 16 år siden, da vi startede forskningen indenfor dette område. Samtidig mangler vi data fra mennesker med et ekstremt højt forbrug. Derfor må vi fortsat anbefale en vis forsigtighed.