Autoimmune: Når venner bliver til fjender

Autoimmune sygdomme er udtryk for et selvdestruktivt immunforsvar. Alene i Danmark menes op mod 400.000 danskere at have en sådan diagnose. Alligevel er sygdommene oftest stadig et mysterium. Langt størsteparten af de ramte er kvinder.

Tænk sig, at indeni har vi alle vores helt eget militær. Ikke blot en lille samling soldater med forældet udstyr, men en verdensklasses forsvarsbastion, som ville gøre enhver general grøn i hovedet af misundelse.

Ikke alene er det specialiseret i mange små enheder, som på fornemmeste måde formår at samarbejde og eliminere fjender, samtidig er det aktivt døgnet rundt. For det at være menneske indebærer at blive udsat for små trusler konstant. Herunder bl.a. gennem den luft vi indånder, gennem den føde og væske vi indtager og endda fra molekyler, der dannes i vores egen krop i forbindelse med normale fysiologiske processer, som holder maskineriet i gang.

Vores immunforsvar er vanvittigt fascinerede.

Hos nogle mennesker bliver militæret, alias vores immunforsvar, dog fejlreguleret. Pludseligt opstår en forvirring, og det at kende forskel på venner og fjender går galt. Sagt med andre ord begynder vores immunforsvar at angribe kroppen selv. Et kæmpe selvmål, hvor vores celler ikke har en jordisk chance for at forsvare sig, hvorfor resultatet bliver en autoimmun sygdom.

Hvilken sygdom, man får, afhænger af, hvilken type celler og væv vores immunforsvar ikke længere kan genkende som sig selv. Eksempelvis vil man udvikle type 1 diabetes, hvis kroppen går til angreb på bugspytkirtlens insulinproducerende celler.

Inflammation er et element, som indgår i alle autoimmune sygdomme. Enten lokalt i det angrebne væv eller mere systemisk i kroppen. Inflammationen er det bål, som immunforsvaret tænder for at eliminere fjenden. Det, som vi genkender på rødme, varme, hævelse og smerte, når processen foregår i kroppens yderste lag. Fra at være et fantastisk våben i vores militær forvandles det til at blive en væsentlig faktor i den destruktive proces i sygdommen.

Hvis fjenden blot var en virus eller bakterie, ville bålet slukkes, så snart truslen var elimineret og kampen vundet. Men når fjenden er blevet vores egne celler, bliver kampen og inflammationen nogle gange livslang i større eller mindre udstrækning. Som monitorering ved flere af sygdommene bruger man derfor CRP. En blodprøve, som fortæller om inflammationsniveauet og dermed aktiviteten af den autoimmune sygdom.

Med viden om, at inflammation er et fast element i den autoimmune sygdom, er det klart, at der bør tilstræbes en livsstil, som ikke yderligere skaber inflammation i kroppen.

Hvorfor sker denne fejlregulering af vores ellers fantastiske immunforsvar?

Sandheden er, at man ikke ved det!

I functional medicine arbejder man ud fra den betragtning, at en autoimmun sygdom består af tre komponenter: genetik, en eller flere triggere afhængigt af deres styrke, og en leaky gut (utæt tarm). I deres optik er forekomsten af alle tre komponenter en forudsætning for, at en autoimmunsygdom overhovedet udvikles.

Vi ved, at nogle mennesker genetisk er mere disponeret til at udvikle en autoimmun sygdom, bla. fordi de har en særlig vævstype. Selvom genetikken er tilstede, er det langtfra sikkert, at der udvikles en autoimmun sygdom.

I sidste ende er det kroppens indre miljø, som er den afgørende faktor. Vi har medbestemmelse! Ikke mindst via de valg, vi træffer dagligt med vores livsstil. I det følgende fokuseres derfor på hhv. triggere og en leaky gut.

Triggere er tændstikken – det som starter hele balladen.

Triggere skal identificeres og behandles, hvis muligt. Hvilket oftest er umuligt. For triggere kan have vanvittigt mange ansigter. I det følgende vil jeg gennemgå to triggere i form af dels fænomenet ”molekylær lighed” og dels D-vitaminmangel.

”Molecular mimicry” eller på dansk molekylær lighed henviser til, at der er ligheder strukturelt og aminosyremæssigt på overfladen af forskellige celler. Med andre ord ligner ”udsmykningen” på nogle cellers overflade hinanden til forveksling – i hvert fald i mindre områder. Derfor kan kroppens egne celler fejltolkes til at være fjender.

Forståelsen bag dette kræver lidt nærmere forklaring om immunforsvaret. Som en del af patruljeringen rundt i kroppen scanner visse typer immunforsvarsceller overfladen på alt, som krydser deres vej. Ikke sådan en helkrops 3D-scanning, men et lille udvalgt segment af celleoverfladen. Scanningen integreres hurtigt i cellehukommelsen, og her afgøres det, om den scannede er ven eller fjende. Om der skal reageres eller ej.

En af de bedst dokumenterede triggere i molekylær ligheds-gruppen er infektioner. Et eksempel herpå er, at en infektion med beta-hæmolytiske streptokokker efterfølgende kan medføre udvikling af en bestemt type psoriasis. I dette tilfælde er der således ligheder mellem streptokokbakterien og strukturer i huden.

Molekylær lighed kender vi ligeledes fra den immunologiske krydsreaktion mellem pollen og visse fødevarer. Eksempelvis mellem birkepollen og hasselnødder. I den autoimmune gade er der ligeledes viden omkring, at nogle fødevarer har molekylær lighed med visse aminosyre-sekvenser på en bred vifte af strukturer i kroppen (enzymer, receptorer, celler etc.).

En fødevareallergi kan derved være triggeren til en begyndende reaktion mod kroppen selv.

I et amerikansk studie er eksempelvis undersøgt for immunologiske krydsreaktioner mellem fødevarer og strukturer i kroppen, som typisk rammes ved de autoimmune stofskiftesygdomme Graves og Hashimotos.

I studiet fandt man bla., at antigener mod latex krydsreagerede med thyroglobulin. Latex er ikke en fødevare, men koblingen foregår via krydsallergi med fødevarer såsom avocado, bananer, kiwi, tomater og peberfrugter.

En anden konklusion var, at antigener mod boghvede kan krydsreagere med enzymet Type 2 5-deoidinase, som omdanner T4 til det aktive stofskiftehormon T3 – altså en vigtig del af et velfungerende stofskifte.

Hvad vi spiser kan dermed af mange veje have indflydelse på vores sundhed.

D-vitamin og særligt manglen herpå har i flere studier været koblet til udvikling af visse typer af autoimmune sygdomme. Herunder i særdeleshed multipel sklerose. Det er kendt, at jo tættere man bor på ækvator, jo lavere er risikoen for at udvikle sygdommen. Dette tilskrives i hvert fald delvist den højere forekomst af sol og dermed omdannelsen til D-vitamin i kroppen.

D-vitamins involvering i de autoimmune sygdomme er multifaktoriel.

Af betydning er D-vitamins rolle ved inflammation. Når vi mangler D-vitamin kan en inflammation, som vi danner som svar på en trussel, nemt løbe løbsk. I laboratorieforsøg producerer celler i et miljø uden eller med lave niveauer af D-vitamin højere niveauer af de inflammatoriske cytokiner IL-6 og TNF-alfa. Disse er flammerne i inflammationens bål.

D-vitamin er desuden vigtig for både immunforsvaret og for tænd/sluk-funktionen af mange gener. Når immunforsvarets T-celler f.eks. skal aktiveres, sætter de en antenne ud på celleoverfladen, som binder D-vitamin. Herved kan gener, der aktiverer T-cellen, tændes. Uden D-vitamin i tilpas store mængder sker dette ikke, og T-cellen bliver i sit dvalestadium.

I min optik kan D-vitaminmangel dog ikke stå alene som trigger. Det er den ikke stærk nok til.

Fra triggere videre til den tredje komponent i udviklingen af en autoimmunsygdom. Sundheden i vores fordøjelsessystem.

Vores fordøjelsessystem er ret unikt og har mange flere egenskaber end blot at nedbryde og optage maden. I mavetarmkanalen findes mere end 100 millioner nerveceller, op mod en-to kg mikroorganismer og ca. 40.000 forskellige bakteriearter.

Fordøjelseskanalen er vores kinesiske mur, som adskiller den ydre verden fra vores indre miljø.

Samtidig befinder ca. 75 pct. af kroppens immunsystem sig i tarmen, hvorfor det ikke kan være en overraskelse, at tarmens sundhed spiller en vigtig rolle i sygdomme med en fejlregulering af immunforsvaret.

De tre komponenter af mavetarmsystemet: tarmcellerne, immunsystemet og mikrobiotaen fungerer i en slags alliance. De har gennem tiden udviklet sig sammen, sådan at ingen af de tre komponenter kan fungere optimalt uden hjælp fra de to andre. ”Sundhedstilstanden” i én komponent vil afspejles i de øvrige, da de påvirker hinanden gensidigt.

Leaky gut er betegnelsen for en tarm, der har en patologisk øget gennemtrængelighed mellem tarmcellerne. Det sker ved, at de små låse (tight junctions), som holder tarmcellerne sammen, åbnes eller nedbrydes. Herved kan større molekyler, bakterier, antigener, giftstoffer og andre uhensigtsmæssige stoffer uhindret slippe ind i kroppen.

Dette medfører reaktioner fra immunsystemet. Resultatet er et presset immunforsvar, mere inflammation og en øget risiko for allergiske reaktioner.

En leaky gut kan skyldes ufattelig mange ting bl.a. fødevareallergier og intolerance, medicin (især NSAID-produkter), alkohol, en ulødig kost med få fibre, meget raffineret sukker og mange animalske produkter, kemi (tilsætnings- og konserveringsstoffer) og ikke mindst stress.

Mange af faktorerne har én ting til fælles: de ændrer på sammensætningen af vores mikrobiota – altså alle de mikroorganismer, som bebor vores tarm. En ond cirkel opstår, som ikke alene får betydning for åbningen mellem tarmcellerne, men også for immunsystemet. Påvirkningen sker ad mange veje.

En af dem er via de såkaldte dendritiske celler, som er immunforsvarets ”dørvogtere”. Fra flere studier ved man, at disse cellers immunrespons påvirkes af mikrobiotaens sammensætning. Funktionen af de dendritiske celler er bl.a. at afgøre, hvilken type T-celle-respons, som igangsættes – altså hvordan kroppen forsvarer sig selv.

Autoimmune sygdomme er om noget et meget komplekst område. En ting er dog sikkert: Alle har gavn af, at tage en 360 graders vurdering af, hvordan de lever deres liv. Man klarer absolut ikke alt med livsstilen, men man kommer ingen vegne rent helbredsmæssigt uden et sundt fundament.

Kilder:

Matthew F. Cusick et al. ”Molecular Mimicry as a Mechanism of Autoimmune Disease”. Clin Rev Allergy Immunol . 2012 February ; 42(1): 102–111

Datis Kharrazian et al.”Immunological reactivity using monoclonal and polyclonal antibodies of autoimmune thyroid target sites with dietary proteins”. Journal of thyroid research volume 2017, article ID 4354723

Yong Zhang et al.” Vitamin D Inhibits Monocyte/Macrophage Proinflammatory Cytokine Production by Targeting MAPK Phosphatase-1”. The Journal of Immunology, March 1, 2012 DOI:

Qinghui Mu et al. “Leaky Gut as a Danger Signal for Autoimmune Diseases”. Front. Immunol. 23 May 2017

---

Autoimmune sygdomme kort:

Ved en autoimmun sygdom angriber immunforsvaret kroppens egne celler og væv.

Eksempler på autoimmune sygdomme:

diabetes type 1

reumatoid artrit

multipel sclerose

psoriasis

cøliaki

Hashimotos hypothyreose

inflammatoriske tarmsygdomme (Mb. Crohn og Colitis ulcerosa)

Mere end 400.000 danskere har en autoimmun sygdom.

Kvinder rammes langt hyppigere end mænd.